Det klassiske familiedrama med kniven for struben

Christian Lollike tager i sin nye farce på Aarhus Teater “Familien der kunne tale om alt” livtag med det klassiske familiedrama. Netudgaven er taget med ind i teatersalens mørke for at undersøge Lollikes dramatiske univers samt søge svar på, hvad familien egentlig er for en størrelse i 2016?

Stivnede smil og andesteg. Gul urin, der fosser ud på gulvet, fordi bedstefars kateter et gået i stykker. Samtaler der kredser om alting, men som aldrig rigtigt kommer i dybden. Her vil alle fortælle noget, mens ingen har tid til at lytte.

Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

I stykket “Familien der kunne tale om alt” tager den kendte dramatiker, Christian Lollike, temperaturen på den moderne og samtalende familie anno 2016. På scenen møder vi en familie i tre generationer juleaften, som prøver at skabe en hyggelig stemning på trods af deres mange interne problemer.

Forestillingen følger ikke en klassisk dramaturgi. Her er ikke en egentlig fortælling, og vi er som publikum i stedet vidner til en række forskellige scener fra familiefesten, som perler på en snor. Vi oplever julemiddagen og snakken omkring bordet. Her ånder det hele fred og fordragelighed det ene øjeblik, mens kaos venter lige om hjørnet, da det rebelske barnebarn og hendes kæreste for eksempel ikke vil spise kød, eller da en af gæsterne pludselig bryder sammen og fortæller om sit krigstraume.

Helt centralt i stykket står samtalens sammenbrud og kapitulation. Familien prøver flere gange at tale med hinanden om noget væsentligt, men hver gang bryder det sammen, og både personlige og samfundets problemer bliver kun behandlet på overfladen. For hvem orker egentlig at tale om klimakrisen? Og ville det ikke være nemmere, hvis den demente far blev på plejehjemmet?

Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

Familien under lup
Christian Lollike er kendt for at tage store samfundsproblemer op i sine stykker, så hvorfor er det pludselig interessant at diskutere familien?

Det er det, fordi familien stadig er grundstenen i de fleste menneskers liv i 2016. Men måden vi taler med hinanden på, bør ifølge Christian Lollike tages op til revision. I forberedelserne til arbejdet med selve stykket, har han således studeret sin egen familie og lavet diagrammer for, hvordan folk taler med hinanden. Her opdagede han, at familiesamtalen ofte springer rundt i mellem forskellige emner, og at de fleste taler med hinanden i samme toneleje ligegyldigt om emnet er dagens aftensmad eller krigen i Afghanistan.

Som han forklarer i forestillingens materiale, så ser han den måde familiemedlemmer generelt (ikke)kommunikerer med hinanden på som et tidstypisk billede på noget, han kalder ”demenssamfundet”: ”Jeg tror demens eller det at glemme hvor man er og hvad man lige nu laver, er et nyt fænomen i den moderne civilisation. Jeg har endnu ikke talt med forskere om det, men iagttager det i mange sammenhænge – også hos mig selv. At vi hele tiden er på flere medier og hele tiden bliver afbrudt. Det konstant at lade sig forstyrre er noget nyt og det har en affekt på vores hjerne, på vores tilstedeværelse.”

Og netop denne fragmenterede talestrøm er overført til forestillingen på Aarhus Teater, hvor familiemedlemmerne heller aldrig kommer rigtigt i dybden. Scenografien taler på samme måde ind i temaet om familiens nedsmeltning, da et skævt middagsbord er det bærende visuelle element i det meste af forestillingen, hvilket skaber en fysisk ubalance på scenen.

Udskældt og hyldet dramatiker
Stykket ”Familien der kunne tale om alt” er den tidligere husdramatiker og tredobbelte reumertvinders første gang på Store Scene på Aarhus Teater.

Kontroversiel, hyldet, udskældt og hædret er blot nogle af de tillægsord, man kan knytte til Christian Lollike, der som få herhjemme har præsteret at skubbe teatret ind i samfundsdebatten. I 2004 fik hans stykke ”Dom over skrig” om gruppevoldtægt stor opmærksomhed, da Louise Frevert fra Dansk Folkeparti satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt man i dagens Danmark burde bruge støttekroner på den type kunst.

Foto: Rumle Skafte
Foto: Rumle Skafte

Siden har han instrueret og iscenesat tankevækkende stykker som ”Kødkarrusellen” om prostitution i 2009, Service Selvmord om retten til at tage sit eget liv i 2006 eller den Reumertvindende ”Manifest 2083” med udgangspunkt i massakren på Utøya.

Typisk for Christian Lollikes forestillinger præsenteres publikum for en yderst nuanceret behandling af forskellige tabuer eller kontroversielle udsagn. Det er en art diskuterende dramatik, som han bedriver. I det univers fås ingen rigtige eller forkerte svar, og det er ofte op til publikum selv at tage stilling til, om den rigtige løsning overhovedet findes. Det vigtigste er, synes Christian Lollike at mene, at tabuer brydes, så vi får mulighed for at tage stilling til presserende problemer i vores samfund.

Tilbage i salen på Aarhus Teater er familien kommet gennem en kaotisk juleaften. Er de blevet klogere på sig selv og hinanden? Næppe.

Så hvad vil forestillingen os? Den vil måske minde os om, at vi – hvis vi virkelig anstrenger os – kan blive bedre til både at tale med hinanden og til at lytte.

More from Lene Grønborg Poulsen

Det klassiske familiedrama med kniven for struben

Christian Lollike tager i sin nye farce på Aarhus Teater "Familien der...
Læs mere