Del 1: Stress & litteratur

Skyggen går forbi et ur

Vi tænker tit, at stress kan løses med mindfulness, gåture ved stranden og at lære at sige ord som nej og pyt. Men hvad hvis litteraturen har et bedre svar – hvis bare vi tog den seriøst? I de første del af serien om, hvordan stress kommer til udtryk i moderne dansk litteratur, kan du læse dette kampskrift for litteraturens vigtighed og prosateksten ”Time Oddity”.

Moderne litteratur er aldrig harmløs

Det er ikke sjældent, at et ord som “stressepidemier” optræder i det danske medielandskab. Sjældent er det heller ikke, at diverse eksperter giver deres besyv med om, hvordan vi undgår denne moderne sygdom. Men i bestræbelsen på at behandle symptomerne og lære mennesker at håndtere et stadig stigende pres, glemmer vi nogle gange at stille os et langt vigtigere spørgsmål: Hvorfor er vores samfund overhovedet organiseret på en sådan måde, at dets indbyggere bliver ved at blive syge?

Tag litteraturen alvorligt!

Økonomiske, politiske og sociologiske modeller og teorier kombineret med den medicinske og psykologiske indsigt kan forklare en vis del af problematikken. Men når nu problemet er så stort, er det nærliggende at tænke, at problemet ikke kun ligger i for lange arbejdsdage, for mange lukkedage i børneinstitutioner og forskruede skønhedsidealer, der tvinger os til at bruge al vores fritid i fitnesscentres hamsterhjul.

Et sted, vi som samfund ikke har ledt efter en forklaringen endnu, er i litteraturen. Men litteraturen, er min hypotese, kan faktisk lære os en hel del, på en markant anderledes måde end samfundsteorier om den verden, vi lever i. Det er derfor på tide, at vi begynder at tage litteraturen alvorligt (igen) som den kulturkritiske instans, den har været og burde vedblive at være.

De seneste års kulturpolitik understreger, hvordan litteraturen i stigende grad bliver opfattet som en form for underholdning. Vi interesserer os i dag for tørre fakta, kausalitetssammenhænge og hurtige løsninger. Vi har derfor en tendens til at tænke, at stress som samfundsudfordring kan løses ved hjælp af mindfulness, gåture ved stranden og at lære vigtigheden af at sige ord som nej og pyt. Men stress er ikke bare en sygdom, der opstår som følge af en befolkning, der ikke mediterer nok. Stress er en reaktion på et system, der er i stykker – og i øvrigt har været det siden de tidlige stadier af produktionssamfundet.

Og den sammenhæng kunne netop være en opgave, vi skulle overlade bl.a. til litteraturen; at vise os, hvordan stress udspiller sig i et samfund, og hvordan det indgår som en reaktion i en langt mere kompliceret proces.

Litteraturen smitter!

“Den enes drømmeri fremprovokerer den andens drømmeri. Den enes manifesterede frihed taler uvilkårligt til den andens frihedspotentiale – især når tilstandens attraktivitet bliver illustreret effektfuldt i litterære medier.”

Sådan skriver den tyske filosof og professor i kunst og æstetik Peter Sloterdijk i Streß und Freiheit fra 2012. Litteraturen smitter, hvis dens tematik fremføres med en overbevisende retorik og effektfulde stilistiske virkemidler. Det litterære udtryk er – når det er bedst – smittende og i stand til at sprede sig som vira. Og dét er grunden til, at det aldrig er harmløst at læse moderne litteratur:

“Hvor den uhindret får lov at udfolde sin indflydelse, bliver der udløst en kædereaktion, som med tiden ville kunne gennemstråle hele samfundet” – en på en gang besnærende og skræmmende tanke: at kunne starte en idé-epidemi gennem litteraturen!

Den effektfulde litteratur

At denne tanke skulle rumme en hel del af sandheden, kan historiens forsøg på at forbyde læsningen af visse bøger bevidne. Hvis litteratur skulle være så ligegyldigt, som for eksempel den brutale nedskæring på humanistiske fakulteter i dagens Danmark synes at mene, ville historiens diktatorer både dengang og i dag nok være en del mere ligeglade med, hvilke bøger vi læser. Og det er netop også det, vi skal huske i læsningen af litteratur, nemlig dets potentiale for ikke bare samfundskritik, men også samfundsforandring.

Betydningen af den effektfulde litteratur er aldrig for sjov og skal ikke undervurderes. Og det er min hypotese, at vi rent faktisk kan lære en hel del mere om os selv og vores samfund, hvis vi begynder at tage den mere alvorlig. Den effektfulde litteratur kan nemlig afdække nogle strukturer, som vi overser i vores dagligdag.

Jeg er naturligvis ikke af overbevisningen, at stress er en virus spredt gennem litteraturen. Jeg er derimod fuldstændig sikker på, at litteraturen kan vise os noget om dens væsen. At litteraturen kan holde et spejl op for et samfund, der i Danmark rummer godt 430.000 mennesker, der har symptomer på alvorlig stress hver eneste dag. Og på den måde bliver læsningen af moderne litteratur nemlig alt andet end harmløs, for hvad nu, hvis den fremstiller en realitet, hvor behandlingen af symptomerne ikke er nok, men at gennemgribende samfundsforandringer er nødvendige?

Og hvis man først åbner op for en sådan forståelse, bliver udsagn om moderne litteraturs navlepilleri og selvcentrering lige så håbløse som kravet om den store samtidsroman. For litteraturen sætter stadig fokus på de store problemer, hvis bare vi læser efter.

Læs mere

Del 2: Prosateksten “Time Oddity” af Lars Emil Foder

Del 3: fri for stresssymptomer, shhh af Camilla Zuleger

More from Camilla Zuleger

Forfatterpar: Sartre og Beauvoir

Netudgaven kigger i en serie af artikler nærmere på nogle af litteraturhistoriens...
Læs mere