Kunstneren Mohammad Zaza: “Verden er blå som en appelsin”

Mohammad Zaza: "Solo II Istanbul", akryl på canvas

Moderne syrisk kunst blomstrer disse år efter at være blevet holdt nede af diktatur. Netudgavens Naja Bjørnsson har talt med udstillingsaktuelle Mohammad Zaza om livet, forbindelsen mellem sindet og den fysiske verden, kunst fra Syrien og at krydse indre og ydre grænser.

Den syriske billedkunstner Mohammad Zaza har i de sidste to år opholdt sig i Istanbul, hvor han har arbejdet på værkerne til maleriudstillingen The World Is Blue Like An Orange. Det er en lang rejse, der starter med hans fars flugt fra Syrien, der har ført Zaza til Istanbul. Faren, som er klassisk kunstmaler, måtte flygte til Saudi-Arabien fra Hama i Syrien, da byen blev massakreret i 1982 af den syriske hær, og titusinder af civile blev dræbt.

Zaza blev født i 1987 og begyndte – inspireret af farens kunst – allerede at tegne og male som 4-årig. Igennem hele sin folkeskoletid vidste han, at han ville være kunstner, men i det religiøse og konservative Saudi-Arabien er der intet kunstakademi, så i 2006 tog Zaza til Aleppo i det nordlige Syrien for at studere. Her afsluttede han bachelordelen i 2010, blev udpeget som assisterende underviser og arbejdede indtil 2012. Men udbruddet af den syriske revolution i 2011 satte en stopper for hans plan om at studere videre i Tyskland, da samarbejdsaftalerne mellem de europæiske og syriske universiteter ophørte.

Zaza valgte derfor at rejse tilbage til Saudi-Arabien, hvor han afholdt tre soloudstillinger, før han rejste videre til Jordan og Egypten og til sidst slog sig ned i Istanbul.

Mohammad Zaza: "Solo II Istanbul", akryl på canvas
Mohammad Zaza: “Solo II Istanbul”, akryl på canvas, 2016

Verden er mere, end vi ser

Titlen på udstillingen, The World Is Blue Like an Orange, stammer fra et digt af den franske surrealistiske digter Paul Elúard (f.1895). Det skal forstås som en invitation til at befri sindet fra traditionelle opfattelser af den fysiske virkelighed, der omgiver os, for at få adgang til den verden af usynlige følelser og tanker, der ligger bag objekterne. Zaza brød med sin egen virkelighedsopfattelse under sin uddannelse i Syrien, da han begyndte at male abstrakte malerier i stedet for realistiske:

”Jeg begyndte at føle, at livet ikke er præcis, som vi ser det. Når vi ser på verdenen, ser vi den som noget meget normalt, men hvis du fokuserer mere, ser du, at vi lever i en abstrakt verden. Hvis jeg skulle blive ved med at male realistisk, ville jeg underlægge mig selv de fysiske love”, siger han og forklarer videre, at verden ikke bare er, som den umiddelbart tager sig ud, men også indeholder”skjulte energier omkring væsener og skjulte følelser mellem mennesker”.

Disse elementer visualiserer han blandt andet i værket Solo for II. Her er hovedet på et væsen, der spiller på oud, arabisk lut, et abstrakt virvar af tunge kødlignende og skylette felter, der indfanger den blanding af kropslighed, tanker og følelser, som vi mennesker består af.

Verden er altså mere, end vi ser ved første øjekast: Mennesket er ikke bare sit kropslige hylster, ligesom at en maskine ikke bare er et fysisk objekt, men derimod et resultat af en tankemæssig proces, hvor maskinen er blevet forestillet og siden produceret. Zaza er interesseret i denne forbindelse mellem vores sind og den fysiske verden og for ham er menneskets forestillingsevne den stærkeste kraft i universet. Vores forestillingsevne er nemlig evnen til at tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed og få nye ideer. Og når vi udtrykker disse ideer, hvad enten det er i konstruktionen af en maskine, en tanke, eller et kunstværk, er vi med til at forme den verden, vi lever i.

Syrisk kunst under diktaturet

På kunstakademiet i Syrien blev Zaza mødt af en ensretning, der gjorde det til en kamp at få lov til at udtrykke sine egne ideer. En ensretning der var et resultat af, at diktaturet i Syrien også formede uddannelsessystemet.

”Alle professorerne underviser eleverne i deres kunstsyn, ikke elevens. Underviseren er som en lille gud, som alle følger.”

Resultatet, mener Zaza, er, at kunsten kommer til at mangle det personlige udtryk:

”Før revolutionen kunne gallerier og samlere i Mellemøsten genkende malerier fra Syrien, for der var én stil. Måske var der forskellige emner, men konstruktionen, farverne og mentaliteten var den samme”.

Men efter revolutionen er der blevet brudt med ensretningen, for folket kæmper for sin værdighed og gør oprør mod autoriter og undertrykkende magthavere – og det ses også tydeligt i kunstverdenen!

Syrisk kunst efter revolutionen

Syriske kunstnere har i de sidste år fundet nye udtryksformer, samtidig med at nye kulturproducenter er kommet på banen.

”Der er mange nye folk, der ikke har studeret kunst, der laver virkeligt gode ting, som malerier, tegneserier, plakater og medieproduktion,” fortæller Zaza og fortsætter:

“Dette er en revolution, der er meget gavmild. Den har taget mange vigtige ting, men den har givet os meget frihed i vores tanker og i vores liv.”

I Syrien har regimet gennem vold og censur påtvunget befolkningen én virkelighed, der ikke tillod kritik, spørgsmålstegn eller alternative tankeformer. Lige omvendt opfordrer Zaza med sin kunst beskueren til at undersøge tingenes underliggende strukturer og sætte tankerne fri fra den traditionelle opfattelse af verden.

Hør Zaza fortælle i klippet nedenfor, hvordan syrisk kunst har udviklet sig efter revolutionen og hvordan syrerne har fået bedre mulighed for at udtrykke sig selv:

Mennesket som opdagelsesrejsende

Zaza betragter øvelsen i at undersøge underliggende strukturer og sætte tankerne fri som en indre rejse og den indre rejse ses som et tema i hans kunst. I værket The Explorer er en lille mand på rejse i en krydsning af et undervandsfartøj og et havdyr, et objekt der befinder sig på grænsen mellem det organiske og det mekaniske. Den opdagelsesrejsende kan både ses som Zaza selv, der er på en kreativ og søgende rejse efter svar om sindet, de fysiske objekter og forestillingsevnens kraft, men repræsenterer også ethvert andet menneske, for som han siger:

”Vi er alle på en indre rejse og et sted langt inde findes en dybde, som vi kun behøver vores tanker for at nå.”

Mohammad Zaza: "The Explorer", akryl på canvas, 2016
Mohammad Zaza: “The Explorer”, akryl på canvas, 2016

Forestillingsevnen kan ses som det fartøj, der skal føre os frem til vores ideer, så vi kan udtrykke dem og være medskabere af den verden, der omgiver os.

At ændre sig selv for at kunne ændre verden

Vi må først starte med os selv, hvis vi vil forme eller ændre verden, lyder budskabet fra Zaza. Men efter femårs kampe i Syrien er han ikke optimistisk hvad angår verdenens udvikling. Selv har han oplevet på egen krop, hvordan ydre faktorer som krig og konflikter kan sætte en stopper for ens drømme. Men man må starte med at bryde sine egne indre grænser, hvis man vil bryde grænser i den fysiske virkelighed:

”Bare start med dig selv. Bryd dine egne grænser, vær ligeglad med grænserne omkring dig og du vil finde en vej.”

Zaza følte, at han brød med sine indre grænser, da han udfordrede sine tanker om verden, og begyndte at se den som mere end sit fysiske ydre. Med sin abstrakte malerkunst visualiserer han sin abstrakte verdensopfattelse og giver tanker, følelser og energier form og farve. Der er en klar forbindelse mellem hans opfattelse af verden og hans kunstneriske produkt, en forbindelse der var svær at etablere i et Syrien, hvor kun én verdensopfattelse var accepteret – professorens, eller diktatorens.

More from Naja Bjørnsson

Fængslet i brudekjole

I november 2012 besluttede Lubna Zaour, hendes søster Kinda og veninderne Rima...
Læs mere