Roskilde Festival: I forventningen om en sanseorgasme

Fotografi af Orange Scene på Roskilde Festival med konfetti
Roskilde Festival, foto: Vegard S.Kristiansen

I dag har kunstredaktionen pakket soveposen, taget den 3 liters rosédunk under armen og er draget mod Roskildes vilde festivalmarker til et ualmindeligt tætpakket program. Som mange af de foregående år har festivalen nemlig kurateret et stort, skævt og mangfoldigt kunstprogram, som tvinger festivaldeltagere til at tage stilling til andet og mere end det i forvejen omfattende musikprogram, og hvor den næste øl skal komme fra. Festivalen er i år skabt ud fra to tematikker: dels et overordnet tema equality eller lighed og et særskilt tema for kunsten, overflod eller excess.

Den danske digter Lars Skinnebach skrev lidt paradoksalt, at digtning er en samfundsmæssig luksus som udøves på bekostning af fattigere samfund i digtsamlingen I morgen findes systemerne igen (2004) og gentog det i Øvelser og rituelle tekster (2011). Onde politiske røster i disse dage synes ligesådan at mene, at alt der ikke passer ind i excelark er spild.

Men på Netudgavens kunstredaktion mener vi, ligesom Roskilde Festival, at kunst er nødvendigt for at forstå verden. Roskilde Festival siger selv, at de vil forandre verden og at de gennem blandt andet kunst vil engagere sit publikum, så de også selv tager del i – og ansvar for verden.

Flere og flere festivaler ser dagens lys og mange af disse – i hvert fald de ukommercielle, indie-festivaler – satser i højere grad end nogensinde før på et sammenhængende musik-og kunstprogram. Roskilde Festival har siden den allerførste festival blev afholdt været et sted hvor, det er svært at være fuldstændig ligeglad med den politiske verden udenfor. Holdninger og kritiske udfordringer listes ligeledes ind ad bagdøren, når vi i år instagrammer databeskyttelsesskilte i pishegnet specialdesignet af The Yes Men, bager pizza med den danske kunstner Jesper Aabille i bycenter Øst eller låner legetøjspenge af britiske Darren Cullen i Art Zone. Og det er blot tre af de mange, mange kunstværker, der i år findes rundt omkring på festivalpladsen.

Det er den delvise opfyldelse af den futuristiske drøm om at slippe kunsten fri og løsrive den fra museets, bibliotekets og galleriets indskrænkende vægge. Programmet er stadig kurateret og foregår i zoner, men med muligheden for at sprænge disse! Kunsten findes i Art Zone, men den kommer forhåbentlig til at være til stede på hele festivalpladsen, når publikum opfordres til at tage del i kunsten og tage den med sig videre.

Men det handler netop ikke om også lige at skulle nå forbi en kunstudstilling, mens du alligevel venter på, at Slayer går på scenen. Det handler om, at kunsten, når den ikke nødvendigvis har forbrugerens fulde opmærksomhed, netop har potentiale til at overmande og overbevise forbrugeren.

Når Roskilde Festival netop formår at skabe en lille verden, vi ville ønske, vi aldrig skulle forlade igen (hvis det altså ikke var for teltsovepladsen), så er det netop fordi der ingenting mangler. De forsøger at skabe ét univers, hvor sameksistens og samskabelse er i højsædet; hvor alting interagerer, udveksler og udfordrer og kræver at du bruger alle dine sanser samtidig. Dér skabes nemlig netop forventningen om den æstetiske sanseorgasme – og forhåbentlig kan Roskilde Festival levere.

Vi på kunstredaktionen vil de følgende dage prøve at indkapsle en flig af dette sanseunivers, bestående af øre-, syns- og en alternativ form for cyberspace følesans, og på den måde gøre hvad vi kan for at formidle sanseorgasmer ud til jer, kære læsere.

More from Ingeborg Lohfert Haslund-Vinding & Camilla Zuleger

Roskilde Festival: I forventningen om en sanseorgasme

I dag har kunstredaktionen pakket soveposen, taget den 3 liters rosédunk under...
Læs mere