Tørsten efter den dybe samtale

Foto: Rico Feldfoss

Live-samtaler er in. I starten af juni måned kunne de opleves på kunstfestivalen Art Alive på Louisiana, for få uger siden var de i centrum på Heartland Festival og i næste uge er de at finde på Roskilde Festival. For folket tørster efter den store samtale, forlyder det.

Der er bagende varmt i teltet og stuvende fuldt af mennesker. Projektørlyset falder på en blomsterdækket scene, hvor tre tomme designerstole står klar. Ud af højtalerne lyder Gil Scott-Herons stemme:

”The revolution will not be televised,
The revolution will be no re-run brothers;
The revolution will be live”

Den allerførste samtale på den allerførste Heartland Festival skal til at begynde, og emnet der skal åbne ballet er ”Revolution”. I optog ind på scenen kommer forfatter Suzanne Brøgger, dramatiker Christian Lollike og debattør Henrik Marstal. Sidstnævnte skal moderere samtalen mellem Brøgger og Lollike. Han starter med at stille dem begge det åbne spørgsmål: ”Hvad betyder revolution for dig?”

Samtaler der forandrer dig

Ifølge festivalens programchef Rasmus Quistgaard, der har sammensat samtaleprogrammet på Heartland Festival, er der en længsel i tiden efter den dybe, meningsfulde samtale:

”Samtaler er potentielt noget af det vigtigste, som vi overhovedet har. Jeg tror, at alle mennesker har prøvet at have samtaler, som nærmest har ændret ens liv, ja som har inspireret én så dybt, at man virkelig er begyndt at tænke eller føle noget.”

Og det er netop ambitionen fra programchefens side at forsøge at tage denne her type samtaler, som vi oftest har to og to over en flaske rødvin en sen nattetime, og gøre dem offentligt tilgængelige:

”Ambitionen er at stille nogle af den her type virkelig spændende, inspirerende, og levende samtaler til rådighed for folk. For dem tror jeg, at vi alle sammen går og tørster efter, men vi har sjældent adgang til dem.”

Opskriften på den inspirerende samtale

Men kan man overhovedet stille den inspirerende samtale på formel? Er den ikke netop kendetegnet ved, at den opstår spontant, når to mennesker pludselig opdager, at de kan bruge hinandens tanker til at spille bold op af? Den der euforiske stemning, der opstår, når man pludselig opdager, at man kan nå et nyt og ukendt tankeplan sammen med et andet menneske, ville vi vel alle sammen gerne have lidt oftere, såfremt der fandtes en opskrift?

Samtidens opskrift på, hvordan man opnår den spændende, inspirerende og levende samtale, lyder som følger: To markante (og at dømme ud fra programmet: kendte) personligheder, en (også markant og kendt) moderator og et stramt format:

”Formatet skal være kortere end en spillefilm, men længere end de interviews vi ser på tv. Det skal være med to forskellige mennesker, som er interesserede, vidende og passionerede, omkring det de laver, og de må meget gerne have forskellige baggrunde. Så skal der være en moderater, som også selv skal være bidragende. Vi ønsker ikke en død interviewer, men derimod et levende, kompetent menneske. Og så skal man selvfølgelig vælge et emne, som passer skide godt til situationen” forklarer programchef på Heartland Rasmus Quistgaard.

Tidens emner

De emner, som man på Heartland har valgt, er alle meget brede, såsom: ”Om det gode”, ”Om det onde”, ”Om revolution” og ”Om samtalen”. De brede emner skyldes ifølge programchefen dels et ønske om at gøre emnerne tilpas åbne for fortolkning til at tænde dem, der skal føre samtalerne, men de er også et forsøg på at indfange nogle tendenser og strømninger i tiden:

”De emner vi går efter, og som rent indholdsmæssigt kan siges at være den røde tråd, det er en række emner, som vi mener, giver et billede af, hvad der sker i vores tid.”

Rasmus Quistgaard beskriver det selv sådan, at han har forsøgt at indfange de nøglebegreber, der ville dukke op, hvis man i fremtiden dobbeltklikker på ”2016”. Derfor er der talks om alt fra madtrenden fermentering til begreberne det gode og det onde blandt andet i relation til Danmarks engagement i krige rundt omkring i verden.

Foto: Rico Feldfoss
Foto: Rico Feldfoss

Når det ikke fungerer

Tilbage i teltet er samtalen mellem Suzanne Brøgger og Christian Lollike ved at nærme sig sin afslutning. Brøgger har lige konstateret at den teknologiske revolution er den største revolution i nyere tid og sagt ”make love not war”, hvilket udløste en klapsavle fra publikum.

Der opnås ingen store nye erkendelser i denne samtale, der langt fra er i familie med de inspirerende samtaler, som vi kender fra vores eget liv, hvilket primært skyldes det faktum, at de to parter aldrig har en dialog med hinanden. I stedet skiftes de to til at svare på Henrik Marstals spørgsmål, hvorfor det snarere fremstår som et dobbeltinterview end en samtale.

Samtidig medfører emnets brede natur, at der både bliver snakket kønsrevolution, klimarevolution, revolution i Mellemøsten og teknologisk revolution. I denne mosaik af emner, der godt nok alle ender på revolution, men som hver især er store nok til at få deres egne selvstændige 50 minutters-talk, opnås der desværre ingen nye erkendelser – hverken hos Lollike, Brøgger eller hos publikum.

Når det virkelig fungerer

Der var dog også samtaler, der fungerede virkelig godt, men det var ofte dem, hvor emnet var snævret mere ind. Samtalen om samtalen (som i praksis handlede om interviewsamtalen) mellem Martin Krasnik og Mikael Bertelsen med Ane Cortzen som moderator var både ekstremt underholdende, samtidig med at den gav stof til eftertanke. Her lykkedes det faktisk de to samtalepartnere at inspirere hinanden og drive hinandens tanker fremad. Publikum grinede og klappede, når Krasnik leverede one-liners (som dog næppe opstod spontant) som:

”Public service er: At tage svar fra nogen, der ikke vil afgive dem, og give svaret videre til nogen, der ikke gider høre det.”

Og der var fine og spontane øjeblikke, som da Berthelsen og Krasnik opførte en live-telefonsamtale, hvor Berthelsen ringede til Krasnik for at høre, om han kunne hente børnene, og Krasnik gav sig til at snakke om de omlægninger, børnehaven havde gennemgået de seneste år, som et billede på, hvor idiotiske politikersvar ville forekomme i alle andre sammenhænge.

Tørsten efter samtalen

På den måde adskiller live-samtaler mellem to markante personligheder sig ikke så meget fra de samtaler, som vi kender fra vores eget liv – nogle gange så er den der, og det er magisk, og andre gange så er den der ikke, ligegyldigt hvor hårdt man anstrenger sig. Og det er nok lige så svært at opstille en formel for den gode samtale på en scene, som det er hjemme ved spisebordet.

Men med hensyn til den påståede tørst efter den dybe samtale, så kunne det tyde på, at arrangørerne har ret. For til stort set alle samtaler på Heartland Festival var alle 1000 pladser i teltet besatte, og flere hundrede måtte gå forgæves til alt fra Simon Kvamm og Erling Jepsen, der snakkede om selviscenesættelse til Marina Abramovic & Tal R, der snakkede om, hvordan man kan undslippe normaliteten. Dem der ikke nåede en af de tusind indendørsplaser placerede sig ude foran talk-teltet, foran storskærmen og tyssede på hinanden. De ville høre hvilke nye erkendelser, der blev opnået inde i teltet om tidens emner – det gode, det onde, revolutionen og den nye madtrend fermentering.

More from Nicoline Larsen

Da Harry mødte Malfoy (uegnet for børn!)

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en hed affære mellem Harry Potter...
Læs mere