Velfærdsland#5 Ulykkens Benspænd

I denne monterede podcast er Nalle på noget af en opgave. Han skal nemlig opsøge det sted, hvor hans liv for 26 år siden på et splitsekund forandredes for altid. Her blev han påkørt en ganske tidlig morgen på vej til arbejde. Og alle disse år efter er han liv stadig voldsomt smertepræget pga. ulykken.Som en slags benspænd skal han nu svare på en række på forhånd ukendte spørgsmål.De skal så besvares, inden han tager af sted, ude på selve ulykkesstedet og når, han igen er hjemme.Og det bliver en mental rejse bl.a. tilbage i tid til den skæbnesvangre morgen i 1990. Men for at finde yderligere svar, må en gammel ven også opsøges. Som et spejl hjælper han Nalle med at forstå, hvad ulykken faktisk betyder den i dag. 

Listen to “Velfærdsland #5 Ulykkens Benspænd” on Spreaker.

Så, lyt med på denne sammenvævede fortælling om et liv med smerter og mødet med et genstridigt Velfærdslandssystem. Men også en optimistisk fortælling om drømme for fremtiden; ligesom det afsløres, hvorfor han egentlig producerer disse Velfærdsland-podcast.

I Velfærdsland #5 Ulykkens Benspænd er kontrollen altså ude af Nalles hænder og overladt til medredaktørens nysgerrighed og bespænd med de ukendte spørgsmål. På den måde skabes en fortælling, hvor du kommer helt tæt på et menneske, der i ét tilfældigt og skæbnesvangert øjeblik fik et helt andet liv end ellers planlagt.Den monterede podcastserie Velfærdsland er fortællinger om og fra Danmark. Og om, hvordan det helt personligt opleves, at bede om hjælp i et mere og mere presset Velfærdsland. For det helt store spørgsmål er jo, om Danmark faktisk også er det Velfærdsland, et stort flertal af os danskere ellers er enige om at være så stolte af?

Selfie fra ulykkesstedet m. fingerpeg

Velfærdsland #5 Ulykkens Benspænd er redigeret og produceret af Nomi Simone Forchhammer.
Hvis du vil vide mere om baggrunden for rækken af Nalles podcast, kan du også lige lytte til Velfærdsland #4 Verdens største idiot. Det var nemlig denne monterede podcast, der førte frem til samtalepodcast-serien Velfærdsland TALK; som du bl.a. kan høre her.

Link til Lukas Forchhammer, der har komponeret, produceret og fremfører musikken her i #5 Ulykkens Benspænd.

More from Nalle Kirkvåg

Velfærdsland TALK #13 Sorgen er kærlighedens pris

Enhver der har prøvet at miste sin mor, far, bror eller søster...
Læs mere