Anne van Galen udstiller klimamode i et vindue

Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND

Det har regnet og regnet og regnet i mere end en uge nu. Men forestil dig en verden, hvor regnvejret aldrig holdt op igen? Det skrækscenarium er centrum for en ny udstilling af Anne van Galen,”Dressing In a World of Endless Rainfall”, der netop er åbnet i galleriet X AND BEYONDs vindue.

Udstillingen er en del af galleriets fortløbende projekt “Strange Ecologies”, som sætter fokus på klimaforandringerne. Anne van Galens udstilling spørger, hvordan det vil påvirke vores kropssprog, vores forståelse af menneskelighed og det offentlige rum at leve i en verden med konstant regn.

Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND

Anne van Galen dimitterede fra Design Academy Eindhoven i 2014 og har siden været enormt beskæftiget af regn og dens påvirkning. I forbindelse med hendes afslutningsprojekt, der blev udstillet på Dutch Design Week samme år, sagde hun: “Forestil jer at vi levede i en verden med uendelig regnvejr. Når tiderne udvikler sig, må også vores form og holdning udvikle sig. I min forestilling hylder jeg regnen, i hvilken mode bliver nøgen, transparent og i mange lag med spinkle, fortyndende farver.”

Du kan se udstillingen døgnet rundt i galleriets vinduer frem til den 13. august. Den 11. august fra 17-22 er der en stor afslutning i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, hvor udstillingen udvides med smugkig på den nye COPE Collection, der ligesådan undersøger, hvordan nutidig mode forholder sig til de politiske og æstetiske aspekter ved katastrofen.

“Dressing In a World of Endless Rainfall”
Anne van Galen, vinduet i X AND BEYOND, Griffenfeldsgade 27, 2200 København N

Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
Foto: Anne van Galen / X AND BEYOND
More from Camilla Zuleger

Det massive Roskilde-overforbrug

Overforbrug var temaet for kunstprogrammet på årets netop afviklede Roskilde Festival. Desværre...
Læs mere