Skal monarkiet stødes fra tronen?

De har regeret fra tronerne på landets store slotte i mere end tusinde år, og selvom der i befolkningen er bred opbakning til endnu flere århundreder med monarki i Danmark, så er der også kritiske røster, der gerne ser, at vi som nation lægger kongehuset i graven.

Den Republikanske Grundlovsbevægelse blev grundlagt i 2009 på initiativ af Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre. Bevægelsen arbejder aktivt for at skubbe monarkiet af tronen, og ønsker sig i stedet at der i Danmark indføres en republik med en præsident, som man ser det i flere andre europæiske lande. I Danmarks konstitutionelle monarki er Dronningen uden politisk magt, men alligevel ønsker republikanerne monarkiet afskaffet.

”Monarkiet har overlevet sig selv, og er i vores øjne et levn fra fortiden, som intet har at gøre i en moderne demokratisk retsstat”, siger Viggo Smitt der er formand for Den Republikanske Grundlovsbevægelse.

Demokratiets manglende demokrati
For de danske republikanere er et af de helt store problemer ved Kongehuset demokrati. Eller rettere: Manglen på demokrati.

Dét faktum, at samfundets principielt øverste embede står uden for den demokratiske proces, og dermed undslår sig de regler som resten af samfundet er underlagt, er et af de vigtigste og største problemer ved monarkiet.

”Det er et stort demokratisk problem for et land som Danmark, at vi har et statsoverhoved uden demokratisk mandat. Vi har en kongefamilie, som ikke kan stilles til ansvar hverken demokratisk eller legalt, men som ikke desto mindre skal repræsentere en befolkning, der aldrig har valgt dem,” siger Viggo Smitt.

Og han er ikke alene i sin kritik af monarkiet. Den liberale debattør, og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Rasmus Brygger, der ligeledes er yderst kritisk overfor monarkiet, ser det ligefrem som en af grundstenene i den liberale tankegang, at man er modstander af Kongehuset:

”Liberalismen bygger på, at alle er født lige og frie. Og hvis der er én ting, som monarkiet ikke står for, så er det lighed. Det er det mest ulige menneskesyn, vi har her i landet. Ideen om at nogle er født til noget større og finere end alle andre. Den er jeg lodret imod.”

Alligevel er det småt med opbakningen til Rasmus Bryggers synspunkt hos Liberal Alliance, hvis formand, Anders Samuelsen, selv tog imod Kongeshusets Ridderkors i 2012. En begivenhed, der bragte kritik med sig fra netop Rasmus Brygger, der ikke forstår, at så mange liberalister bakker op om Kongehuset.

”Jeg har svært ved at forstå det, må jeg indrømme. Enten er man liberal, eller også er man det ikke. Hvis man går ind for, at nogle mennesker skal fødes til andet og mere end alle andre, er man de facto ikke liberal.” siger Rasmus Brygger.

Republikanerne har dog langtfra folkelig opbakning til deres projekt. Visse meningsmålinger peger på, at hele 80 % af danskerne bakker op om monarkiet. Her er der mange forskellige argumenter for Kongehuset. Nogle peger på at kongehuset er en tradition som vi må holde fast i. Andre peger på, at det samler os som nationalt fællesskab at vi har en upolitisk regent. Og endnu andre fremhæver det væsentlige i at have kongelige, der kan repræsentere Danmark ude i den store verden.

”Jeg mener ikke, at den omstændighed, at monarkiet er udemokratisk, retfærdiggør, at man skal nedlægge det monarki, vi har haft i Danmark i mere end tusinde år. Jeg mener derimod, at det er vigtigt, at vi i samfundets øverste embede har en institution, der er fuldstændig upolitisk, og som kan samle alle danskere.”

Sådan siger Jens Wendel-Hansen, som er adjunkt i Moderne Historie ved Grønlands Universitet og redaktør på det borgelige årsskrift Critique.

Den upolitiske top
For royalisten Jens Wendel-Hansen blandt er det særligt væsentligt, at monarkiet, som vi kender det i dag, står uden for det politiske spil. Den samlende effekt som Kongehuset har på det danske samfund, ville man nemlig miste, hvis man overgik til republik.

”Når kongehuset er så populært, som det er, er det netop fordi, det ikke er en del af det politiske spil. Derfor nyder det så stor popularitet via sin samlende effekt på befolkningen. Hvis vi ikke havde Kongehuset, ville statsoverhovedet være en del af det politiske spil, og jeg frygter, at det ville politisere selve det nationale sammenhold og skabe splittelse. Jeg er langt mere tryg ved, at nationen i dag kan samles omkring de kongelige, der står uden for det politiske system. Det politiske spil vil aldrig kunne samle befolkningen på samme måde, fordi de uendelige debatter om skatteprocenten og indvandringen simpelthen er for uinteressante og abstrakte for den almindelige borger i længden . Som en engelsk historiker i sin tid skrev det i sit forsvar for den engelske forfatning: I monarkiet fokuserer man på få mennesker, der laver interessante ting som bryllup, fødsel og dåb, som vi alle kan relatere til, mens man i republikken fokuserer på en masse mennesker, der laver kedelige politiske ting,” siger Jens Wendel-Hansen.

Den udlægning giver man ikke meget for i Den Republikanske Grundlovsbevægelse. Her betragter man kongehuset som en etableret del af den politiske og økonomiske samfundstop.

”Den gamle sang om at kongehuset skulle være apolitisk og uden magt har vi hørt på i årtier, og det er stadigt noget vrøvl. Kongehuset er fedtet ind i politik forstået som uigennemsigtig magtudøvelse. De allerrigeste får store fordele ud af at netværke med de kongelige, da det er en sikker vej til gode forbindelser og kontakter, som en magtudredning for nyligt viste. Hvis man valgte en præsident, f.eks. hvert femte år, ville den slags netværk løbende blive opløst, og magtudøvelsen i samfundets øverste embede ville blive mere gennemskuelig,” siger Viggo Smitt.

Jens Wendel-Hansen tvivler på, at det reelt ville ændre noget til det bedre, at vælge en præsident hvert femte år i stedet for en dronning. Og han giver han ikke meget for liberalisten Rasmus Bryggers argumenter om, at monarkiet bryder med et grundprincip om lighed:

”Ved at gennemføre princippet om demokrati og lighed, så mener jeg, at man mister noget, der er vigtigere. For man vil gøre landets øverste embede til genstand for politisk ævl og kævl, som jeg tror, vil have en afskrækkende effekt på det folk, der i sidste ende skal føle sig repræsenteret. Den politisk valgte top, vil altid føle, at de sidder med de vises sten. Det tror jeg ikke, er en god ide.”

Den offentlige debat
I de republikanske kredse, undrer man sig over, at spørgsmålet omkring monarkiet ikke spiller en større rolle for de danske politikere, hvor flere ellers med mellemrum har luftet deres holdninger for eller imod monarkiet.

”Hver gang der dukker en dårlig historie om kongehuset op, som når Kronprinsen kører over en lukket Storebæltsbro, eller forsvarer en IOC-beslutning, som de relevante danske organisationer er stærkt imod, så står politikerne i kø for at undskylde og rose ham, når han kommer sin officielle forklaring. Der er kun ganske sjældent dybdeborende kritisk journalistik og reel debat om kongehuset, men der er masser af rygklapperi,” siger Viggo Smitt, der ikke lægger skjul på, at han mener, at Kongehuset ikke bliver underlagt nogen form for kritik presse eller politikere i dagens Danmark.

Jens Wendel-Hansen er på sin vis enig i, at der ikke er en virkelig debat i landet omkring kongehusets fremtid eller berettigelse, men mener samtidig, at grunden skal findes et helt andet sted. Han peger nemlig på at den manglende kritiske debat simpelthen skyldes, at danskerne grundlæggende er glade for og tilfredse med monarkiet:

”Meningsmålingerne viser gang på gang, at 75-80 % af danskerne er glade for kongehuset og bakker op om det. Dermed er det jo også en tabersag for de politikere, der kunne tænkes at tage emnet op. De står ikke ligefrem til at høste mange stemmer på den sag. Allerhøjest bekræfte de vælgere, der i forvejen er enige med dem.”

Det bedste alternativ
Men hvis danskerne alligevel en dag vælter de kongelige af tronen, hvad skal der så stå i stedet? Et hurtigt blik ud i Europa giver en række forskellige valgmuligheder, om man vil lave en fransk, tysk eller islandsk forbillede. Hos Den Republikanske Grundlovsbevægelse hælder man til en løsning som den, man finder højt mod nord i Island.

”Deroppe har de Altinget som af sit flertal danner en regering ledet af en statsminister, som vi kender det her i Danmark, men med en Præsident, øverst i hierarkiet. Præsidenten vælges demokratisk hvert fjerde år, og står i høj grad for at repræsentere Island i udlandet. ”

Som erklæret liberalist er Rasmus Brygger modstander af monarkiet, da det strider mod selve grundstenen i liberalismen; nemlig at alle fødes lige. Hos ham ligger fokus indtil videre på at få rejst debatten om monarkiet. Han har ikke de samme krav til, hvordan landets politiske top skal se ud, hvis det danske monarki på et tidspunkt ude i fremtiden skulle blive opløst.

”Whatever works, vil jeg sige. Jeg har ikke nogle krav til, hvad der skal komme i stedet. For min skyld kan vi godt bare gøre statsministeren til statsoverhovede, men hvis det er bedre med en præsident, er det også fint med mig. Den debat må vi tage, når det forhåbentligt bliver aktuelt,” lyder det fra Rasmus Brygger.

Skrevet af
More from Klaus Thodsen

Under radaren: Big Star

De var anmeldernes yndlinge, pladeselskabets store nye håb og de havde sangene...
Læs mere