Tunge favntag med livets skyggesider

Foto: Robert Bejil

Få genrer inden for musikken har siden sin fødsel slæbt rundt på så mange fordomme, som det er tilfældet med heavy metal, der så nattens mørke første gang for mere end 45 år siden. Fordummende, satanistisk og voldelig er bare nogle af de mærkater, der er blevet klistret på heavy metals image gennem årene.

Cynthia M. Grund, lektor ved Institut for Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet, har i et par år forsket i netop heavy metal og er ofte blevet mødt med de klassiske fordomme omkring musikken.

”Ser man på den forskning, der er lavet indenfor netop heavy metal, så ser billedet helt anderledes ud, end fordommene kunne antyde. Det billede, der tegner sig, er langt mere nuanceret og tyder på, at metalkulturen har en langt bredere forankring, end man måske ville tro.

Mørket er en del af livet

Der er flere meninger om, hvornår heavy metal-musikken virkelig opstod som genre; nogle nævner The Kinks’ riffbaserede rock fra midten af 60’erne, andre nævner Link Wrays ”The Rumble” fra 1958, men den mest udbredte holdning er, at den opstod, måske meget passende, fredag d. 13. februar 1970, da Black Sabbaths debutalbum kom på gaden. Med deres tunge og nyskabende lyd anses bandet i dag som værende de virkelige skabere af heavy metal-genren.

”Jeg tror, at alle der hørte åbningsnummeret på det album tænkte; ”What the fuck!”. Det var så nyt og anderledes end noget andet, man nogensinde havde hørt på det tidspunkt.”

Det fortæller rockanmelder Steffen Jungersen, der i mere end 25 har beskæftiget sig professionelt med rock og heavy metal.

Coveret til Black Sabbaths debut album fra 1970. Foto/design: Keith MacMillan/Marcus Keef.
Coveret til Black Sabbaths debut album fra 1970. Foto/design: Keith MacMillan/Marcus Keef.

Selvom rockmusikken op gennem 60’erne var blevet hårdere i sit udtryk, var Black Sabbath alligevel milevidt fra den lyd, man fandt hos datidens andre store rockbands. Tungere i sit udtryk, og med emner og temaer i teksterne, som ikke tidligere var set.

Black Sabbaths tunge riffs opstod til dels som følge af, at guitaristen Tony Iommi, klemte de yderste millimeter af nogle af sine fingre i en arbejdsulykke, og derfor måtte stemme sin guitar dybere ned, simpelthen for bedre at kunne spille på den. Den lyd, der efterfølgende kom ud af Tony Iommis guitar, skulle sidenhen komme til at definere det, der blev kendt som heavy metal.

”Black Sabbath var de hér fire drenge fra slumkvarteret Aston i Birmingham. Det liv i dét kvarter var der altså ikke meget fred, kærlighed og flower power over. Også derfor blev Sabbaths musik en beskrivelse af de mørke sider af livet. Af det skræmmende og det ubehagelige. De sider af livet findes – om man bryder sig om at se dem i øjnene eller ej. På den led henvendte Black Sabbath sig til de utilpassede, som ikke kunne genkende det glansbillede, tilværelsen ofte males op til at være. Det er dét, heavy metal i udtalt grad stadig gør,” siger Steffen Jungersen.

Netop heavy metals tekster og den mørke symbolik, man ofte finder i både bandets grafiske og musikalske udtryk, har givet grobund for nogle af de mest sejlivede fordomme; at musikken er satanistisk og hylder ondskaben. En opfattelse, der oftest er stærkt overdrevet, og i den fleste tilfælde direkte forkert.

”Den store forskel på en heavy metal-tekst og en klassisk poptekst er, at metal ikke er bange for tage at fat i de mørkere emner, som også er en del af livet. Emner som indre og ydre dæmoner, døden og ondskaben. Man kan sammenligne med dele af romantikken: Ser man på Henry Fuselis kunst, er det så godt som rendyrket heavy metal. Lytter man til Franz Schuberts lieder, finder man nøjagtigt de samme emner og dæmoner, som man gør i metal”, fortæller Cynthia M. Grund.

Der er det bare pakket ind i, hvad mange nu for tiden betragter som ’pæn klassisk musik’. Lyt til Richard Wagners musik, det er næsten mere heavy metal, end mange af nutidens metal-bands. Der bliver virkelig taget fat i de helt tunge emner”, siger Cynthia M. Grund, der først begyndte at høre heavy metal for alvor i en alder af 55 år, og som siden er blevet opslugt af musikken.

Fællesskab gennem musikken

Dykker man for alvor ned i genren, er en af de mest gennemgående ting ved de store metal- bands, den store kompleksitet, man finder i musikken. I langt det meste heavy metal ligger den tekniske udførelse på et meget højt plan, og der er blandt udøvende musikere ofte bred enighed, om nogle af musikkens teknisk dygtigste udøvere findes i heavy metal.

”Meget heavy metal er i sin kompleksitet at sammenligne med klassisk musik. Heavy metal er ofte på et teknisk meget højt niveau, og kompositionerne er langt henad vejen fuldt ud på højde med klassisk musik hvad angår sværhedsgrad”, siger Cynthia M. Grund, der selv spiller klassisk klaver.

Den udlægning kan Steffen Jungersen nikke genkendende til, og selvom han ikke selv er udøvende musiker, har hans mange år i branchen givet ham et indgående kendskab til musikken.

”Hvis man tror, at alle og enhver kan spille heavy metal, så har man ingen forstand på musik. Nogle af de bedste instrumentalister i musikkens huserer i heavy metal. Det er musik, der sætter store krav til teknik. For det utrænede øre lyder det måske ikke sådan, men hvis man virkelig studerer musikken, så er det hævet over enhver tvivl.”

For den enkelte heavy metal-fan vil det for de fleste vedkommende formentlig være en kombination af flere ting, der har skabt deres interesse for lige netop denne type musik. Ser man dog på andre faktorer, er det klart, at der i vores del af verden er en meget større interesse for heavy metal, end man finder mange andre steder i verden.

”I Danmark er der 12 heavy metal-bands pr. 100.000 indbygger. Det er et ret højt tal i forhold til mange andre steder i verden, men det er intet i forhold til Finland, hvor der er 53. Det er klart det højeste gennemsnitlige tal i verden.”

Det fortæller Cynthia M. Grund.

Hvad der har gjort, at især Skandinavien udklækker så mange heavy metal-bands findes der ikke en præcis forklaring på, men faktorer som kulden og det lange vintermørke tilskrives ofte en stor rolle. Det samme gør skandinavernes tætte forbindelse til naturen, og ikke mindst fascinationen af gamle guder, sagaer og de okkulte og voldsomme elementer i de gamle skandinaviske kulturer.

Den brede accept

Selvom heavy metal i det store hele er blevet en bredt accepteret musikstil, er den alligevel ikke så synlig i mediebilledet som pop, hiphop og andre genrer, hvor musikerne er kendte navne i både blade, fjernsyn og skolegårde. Ikke desto mindre er heavy metals store personligheder også begyndt at blive anerkendt i den brede befolkning.

”Heavy metal er snart 50 år gammel, og blevet mere accepteret, da fanskaren jo efterhånden spænder over tre generationer fra alle hjørner af samfundet. Derudover har det helt sikkert hjulpet på den hjemlige accept, at vi her i Danmark har et af verdens største hard rock-bands, nemlig Volbeat. Uden tvivl. De er jo som nævnt ikke blot ét af Danmarks men også et af verdens største rockbands”, siger Steffen Jungersen.

Mens heavy metal i sine yngre dage slæbte rundt på et image om, at det hovedsageligt var for vrede utilpassede unge mænd, tiltrak voldelige elementer og samfundets bund, ser virkeligheden i dag helt anderledes ud. I sin foredragsrække ”The Unexpected Metal Head” tager Alex Skolnick, forfatter, jazzmusiker og guitarist i thrash-metal-bandet Testament, fat i netop denne fordom. Foredraget givet et stærkt indblik i netop hvor mangfoldig et publikum heavy metal har. Fra læger til advokater og stewardesser.

Som inkarneret heavy metal-fan, der har fulgt musikken helt fra Black Sabbath første gang bragede gennem lydmuren i 1970, har Steffen Jungersen også set udviklingen i metalmiljøet, og hvordan den konstant voksende fanskare har gjort heavy metal til en mere accepteret musikform, hvor også fortidens fordomme langsomt er blevet lagt i graven.

”Det, man tit glemmer, det er, at heavy metal-fans er nogle af de mest fredelige koncertgængere overhovedet. Politiet gad jo ikke engang komme ud til Copenhell i år eller sidste år, fordi der ikke var noget for dem at lave derude.”

Det fortæller Steffen Jungersen, og fortsætter ud i en anekdote fra en Iron Maiden-koncert:

“Jeg mødte en ung teenage-fyr som kiggede på mig, og spurgte om jeg havde set bandet mange gange før, og jeg sagde at, ja, jeg havde set dem flere gange, endda inden de fik pladekontrakt.

Så kiggede han imponeret på mig og spurgte, om det så var i orden at sådan en ung fyr som han også var der. Og så sagde jeg, ‘ja, ja, selvfølgelig, jeg skal nok tage mig af dig’, fortæller han og griner.“Det siger noget om det fællesskab der opstår sådan et sted.”

Fællesskabet viser sig, ifølge Cynthia M. Grund, på mange måder inden for heavy metal. Det faktum, at musikken meget ofte tager fat i livets mørke sider, danner for mange fans ramme om et andet form for fællesskab; hvor man er sammen om at tackle livets udfordringer.

”Det ved jeg, er en stor hjælp for mange, der rammes af livets hårde slag. At man kan få afløb gennem musikken, at musikken forstår en i en situation, hvor mange føler sig alene. I Danmark og Skandinavien er man generelt dårlige til at tale om og forholde sig til døden, men i heavy metal spiller den en stor og vigtig rolle.”

Følsom fascination

”Metal er så fyldt med følelser og styrke, at jeg som teenager hurtigt blev draget mod det. Det har en testosteronfyldt voldsomhed, som jeg ikke finder andre steder, og som ligger meget langt fra den person, jeg ellers ser mig selv som. Heavy metal er noget, man ikke kan forstå, men som man er nødt til at føle,” siger lægen Shayna, der optræder i Alex Skolnicks foredrag, The Unexpected Metal Head, og sætter ord på det, der for mange metal fans netop kan være så svært at forklare omverden. Nemlig, hvad fascinationen ved heavy metal helt præcist er.

Shayna fortæller videre, at heavy metal minder hende om ikke at tage tingene så alvorligt, på trods af sit job som læge, og på trods af at mange heavy metal-tekster netop tager fat om meget tunge og alvorlige emner.

Denne tilgang til musikken er, ifølge Cynthia M. Grund, typisk for metal-fans, der som oftest virkelig dyrker musikken, teksterne og hele det visuelle udtryk, man finder på f.eks. pladecovers. Dette blev tydeligt markeret i udstillingen Marks of Metal på Mediemuseet i Odense i foråret 2015. En anden af de heavy metal-fans der optræder i The Unexpected Metal Head er advokaten Jonathan, der arbejder for en stor amerikansk virksomhed.

”Jeg elsker, at musikken på samme tid er sofistikeret og aggressiv, hvilket gør det til en ideel måde at komme af med den daglige stress. Jeg elsker det tekstunivers, jeg finder i heavy metal, hvor sange fyldt med politik, eskapisme og Shakespeare-referencer giver mig noget med stor dybde. Teksterne giver indsigt, og da jeg hørte (Winston red.)Churchills tale i starten af Iron Maidens ”Aces High”, gjorde det mig interesseret i at læse mere om ham. Guitaristen Yngwie Malmsteen gjorde mig interesseret i at udforske den klassiske musik.”

Noget kunne altså tyde på, at heavy metal er ved at have rystet sig fri at de tidlige dages fordomme og er blevet bredt accepteret. Men der er måske også grænser for hvor mainstream genren kan blive.

“Jeg tror, at genren er blevet så mainstream som den kan blive. Der skal nemlig stadig være noget kant tilbage i musikken, det er vigtigt for musikerne,” vurderer Steffen Jungersen.

More from Klaus Thodsen og Emil Vendelbo Johansen

Tunge favntag med livets skyggesider

Få genrer inden for musikken har siden sin fødsel slæbt rundt på...
Læs mere