Heavy-æstetik er mere end død og ødelæggelse

Robert Bejil/Flickr

På et fundament af nordisk mytologi, barsk natur og Gutenbergs bibel har heavy metal skabt unikke visuelle og æstetiske identiteter, der fungerer som sociale markører i en kultur, der for mange fremstår både fremmed og mørk.

Heavy metal og dens subgenrer har siden den spæde start i begyndelsen af 1970’erne været kendt for en helt særegen visuel stil. Både når det kommer til påklædning, men især også pladecovers.

Det har adjunkt i medievidenskab ved Syddansk Universitet, Vitus Vestergaard, beskæftiget sig en hel del med.

”Der er selvfølgelig nogle temaer, der går igen i heavy metals univers, og som man kan se i både tekster, logoer og pladecovers. Der er temaer, man normalt ville forbinde med noget negativt såsom; død, lidelse, fangenskab og det dæmoniske,” fortæller Vitus Vestergaard.

Et eksempel er bandet Antilife som bevæger sig i genren depressive suicidal black metal. Temaerne omkring selvmord kan tydeligt ses på den visuelle side, da deres logo har to galger inkorporeret

Foto: Christophe Szpajdel
Antilife-logo, designet af Christophe Szpajdel

Han fortæller, at det er det billede, de fleste har af metal. At der er negative og tabubelagte emner i spil. Men et andet vigtigt element er ofte naturen, og det kan man også se på logoer og covers. Mange logoer bliver meget organiske.

”Opeth, er et godt eksempel, det er et meget kendt band. O’et er udsmykket med blomster og planter på en ret organisk måde, selvom man også stadig har meget spidse former,” fortæller Vitus Vestergaard.

Foto Timo Ketola
Opeth-logo, designet af Timo Ketola

Det danske band Solbrud har de seneste år markeret sig med et par stærke og anmelderroste udgivelser i genren black metal, og også for dem er naturen et tema.

”Naturen er nok på mange måder en fællesnævner for os alle fire, og er tit en passende visuel pendant til vores grundlyd, også selvom det ikke nødvendigvis er omdrejningspunktet i musikken. Så det at have skovmotiver på det første cover var meget oplagt nok for os,” fortæller bandet.

Solbrud består af Ole Luk (vokal og guitar), Adrian Utzon Dietz (guitar), Tobias Hjorth (bass) og Troels Hjorth (trommer). Bandet blev dannet i 2009, debutpladen udkom i 2012, og blev fulgt op af albummet Jærtegn i 2014.

”På det andet album er det faktisk også træer, der udgør tekstur og farver på coveret, selvom det er mere abstrakt. Artworket er sammensat af dels en række højt eksponerede billeder af et bål, der oplyser træer i efterårsfarver om natten, og dels en håndfuld tegninger, lavet af Birte Dietz tilbage i 1970’erne.” fortæller Solbrud.

Æstetikken som social markør

I metalmiljøet spiller logoerne en stor rolle. Det er der, ifølge Vitus Vestergaard, flere grunde til. For det første er logoerne meget subgenre-specifikke. Så man allerede ud fra logoet på en plade eller koncertplakat kan se, om der er tale om black metal, doom metal, death metal eller en helt fjerde genre. Den anden grund er, at heavy metal som udgangspunkt er mere bandorienteret og har færre solister end andre musikgenrer.

Middelalderen spiller en rolle på den måde, at teksterne kan ses som metaforiske livsanskuelser for vor tid. Selvom de er skrevet i et ældre sprog, der netop leder lytteren hen på både den mørke middelalder.

”Der er naturligvis undtagelser. Oftest er bandet en enhed, hvori individuelle medlemmer godt kan udskiftes. Derfor er bandet nødt til at have en konsistent visuel identitet. Det er meget almindeligt at have et logo og holde fast i det i mange år. Et kendt eksempel er Metallica, som med enkelte justeringer har haft det samme logo igennem alle årene,” fortæller Vitus Vestergaard.

En tredje grund er, at der i metalmiljøet findes mange uofficielle uniformer, og at man kan vise sit ’tilhørsforhold’ eller sin personlige smag ved at gå med tøj med sine yndlingsbands/inspirationskilders logo på.

”Man kan se, hvad alle er fan af. Især hvis man tager nogle lidt nyere bandtrøjer på, så har man sat sig selv i en bås og markeret, hvor man står. Det betyder noget, om man er fan af death metal, black metal, brutal death metal eller noget helt fjerde.

Der er selvfølgelig nogle sikre vindere. Man kan altid tage en Motorhead eller en Venom-trøje på, og så er man sådan set venner med alle. Det er nogle af de gamle bands som har været en stor inspiration for mange, og som alle kender.”

Så melder spørgsmålet sig, om miljøet virkelig stadig er så konservativt, at man ikke kan være tilhænger af flere subgenrer på samme tid?

”Det er blødt ekstremt meget op. Så det kan man i meget højere grad i dag, end man kunne tidligere. Tidligere ville det være mærkeligt, hvis man hørte for mange subgenrer. Alene det faktum, at vi har en festival som Copenhell, med et publikum som er så bredt repræsenteret viser, at metal er blevet mere mainstream,” siger Vitus Vestergaard.

Den nordeuropæiske forbindelse

Heavy metal har sin oprindelse i nordisk kultur. Det kommer både til udtryk i tekster med kraftig inspiration fra den nordisk middelalder, den nordiske mytologi og i kunstnernes valg af skrifttyper på pladecovers. Her bliver nemlig ganske ofte brugt gotiske bogstaver til at skrive bandets navn.

”Der findes mange eksempler på brugen af gotisk skrift i heavy metal. Store bands som Motörhead, Judas Priest, Black Sabbath, Mercyful Fate med flere, bruger gotisk skrift. Der knytter sig nogle konnotationer til den type skrift, blandt andet at den er gammel, og fortiden er som sagt et tema vi ofte finder i metalmusik,” fortæller Vitus Vestergaard.

Motörhed-logo, designet af Joe Petagno og Phil Smee.

De gotiske skrifttyper stammer fra Nordeuropa og stod i modsætning til Romerrigets antikva skrifter, som derfor blev forbundet med Sydeuropa og den katolske kirke. Dermed er skrifttypen endnu en måde at give musikken et nordisk skær.

Samme trick er, at bruge af umlaut i bandnavne. Hverken hos Motörhead, Mötley Crüe eller Queensrÿche udtales dette umlaut, men det får navnet, eller logoet, til at fremstå nordisk.

”Hvis et band i dag bruger umlaut, så er det med et glimt i øjet. Men i heavy metals tidlige år var det helt sikkert for at understrege den nordiske forankring,” siger Vitus Vestergaard og tilføjer:

”De gotiske skrifter er lige siden Gutenberg-bibelen blevet traditionelt betragtet som den bibelske skrift. Vi kan også gå lidt højere op i tiden til Martin Luthers bibel fra Reformationen.Det nordeuropæiske projekt imod det katolske Sydeuropa, den er også sat med en gotisk skrift. For at skille sig ud.

14646673_10208590394530843_730994242_o
Solbrud “Jærtegn”
14686473_10208590391890777_11013604_n
Solbruds selvbetitlede debutplade

Og det gør man også i heavy metal. Her prøver man at være anderledes og adskille sig fra resten af samfundet og popmusikken. For at være anderledes end populærkulturen.”

Det danske black metal-band Solbrud nævner de gotiske skrifttyper og især Gutenberg-bibelen som inspirationskilder.

”Den æstetik vi gerne vil ramme, har nok en klar vibe af den mørke middelalder, både gennem brugen af romertal, og ikke mindst Gutenberg typografien, som er gennemgående på ‘Jærtegn’. Samtidig benytter vi os af store, dekorerede initialer,” fortæller bandet.

De ser det som noget helt naturligt at beskæftige sig med den fjerne middelalder i vore dage.

”Middelalderen spiller en rolle på den måde, at teksterne kan ses som metaforiske livsanskuelser for vor tid. Selvom de er skrevet i et ældre sprog, der netop leder lytteren hen på både den mørke middelalder.

Vores tid på mange måder betragtes som en mørk middelalder; nok er vi teknologisk avanceret, men det åndelige fremskridt synes at halte bagefter. Der kredses også omkring nogle idéer om dyder, respekt og ære som ligger meget fjernt fra vor tid”

Religion spiller ingen rolle for Solbrud. Men i det sprog som biblen eller salmer er skrevet, henter bandet stor inspiration.

Det eneste punkt hvor Solbruds tilgang til æstetikken synes at vige en smule fra principperne omtalt i denne artikel, er, spørgsmålet om hvor nemt man behøver at kunne se på deres pladecovers, at der er tale om black metal.

”Det er mere vigtigt at pladecoveret afspejler vores musik og udtryk, end genren som sådan. Selvom vi overordnet spiller genren black metal, så føler vi ikke behov for at fastlåse os selv og lytteren mere i den genrekategori end højst nødvendigt.

Det peger tilbage på, at vi gerne vil have farvenuancer på vores artwork, i modsætning til mange ikoniske black metal albums. Vi er ligeglade med genrens kutymer. Vi vil hellere finde frem til noget, vi synes, er vores eget.”.

More from Emil Vendelbo Johansen

Må hvide mennesker spille sort musik?

Det er mandag og opvarmningsdagene på Roskilde Festival 2017 er godt i...
Læs mere