Da det hele blev bekymrende P3-agtigt

Foto: Klaus Thodsen

I 1986 udsendte Iron Maiden singlen ”Stranger in a Strange Land”, og uden at røbe for meget, kan vi godt afsløre, at det var den følelse, Netudgavens musikredaktion ankom til DR Koncerthuset med fredag aften, da årets P3 Guld løb af stabelen.

Indrømmet, P3s musikvalg og popplaylister ligger langt fra denne redaktions smag, men netop derfor så vi det som vores pligt at finde ud af, hvad det hele var for noget. Som Frank Zappa sagde; ”Et sind er som en faldskærm. Det virker kun, hvis det er åbent.”

Rød løber

”Hvem er dem der?” spurgte pressens udsendte hinanden igen og igen, efterhånden som aftenens nominerede tog opstilling foran fotovæggen. ”Vi kender dem heller ikke,” måtte vi selv konstatere et par gange. Ikke desto mindre rakte vi diktafonen frem for at fange kunstnernes svar, når de blev spurgt ind til deres tøjvalg, og om de var glade for at være her i aften. Det var der bred enighed om, at de var.

Alex Vargas bliver interviewet inden showet / Foto: Klaus Thodsen
Alex Vargas bliver interviewet inden showet / Foto: Klaus Thodsen

Langsomt blev foyeren fyldt af både betalende- og gæsteliste publikummer, der stod på det yderste af tæerne for at kigge over fotografernes skuldre. Da selveste Lukas Graham først gav hånd til hele presseholdet ved fotovæggen, og derefter stillede sig i den vante positur foran sit band, blev der for alvor kamp om pladserne mellem presse og publikum.

De mange kram og kindkys i foyeren gjorde, at vi ikke helt kunne slippe fornemmelsen af, at dette lidt var en lukket fest. Det gjorde ikke følelsen af ikke at passe ind mindre. Vi følte os i den grad på udebane. At hverken DRs presseteam eller vores kolleger fra andre medier, havde nogen idé om, hvem vi repræsenterede, bidrog til denne følelse. “Netudgaven af hvad?”.

Showet i salen

Da vi endelig kom ind i den store sal, blev vi allesammen mødt af aftenens veloplagte værter, Nicholas Kawamura og Joachim Ingversen, der med velskrevne og humoristiske indslag showet igennem sørgede for den gode stemning på tilskuerrækkerne i salen.

Når opmærksomheden gik fra de forproducerede indslag og over på værterne selv, kunne man dog flere gange tydeligt mærke, at publikum fik sværere ved at fastholde koncentrationen. Værternes interne snak virkede til tider en anelse for indøvet, og man følte, at de kæmpede for at få publikum med.

De indlagte sketches var umiddelbart morsomme, men blev fra værternes side kørt for langt ud. Hvilket også blev kommenteret af Ulige Numre-forsangeren Carl Emil, der selv deltog i en navneforvekslingssketch sammen med Karl William.

Dermed ses også, hvorfor et show som P3 Guld kan have svært ved at skabe koncertlignende energi hos de fremmødte publikummer. Nemlig, at man først og fremmest er del af et tv-program. Værterne taler ikke til publikum i salen, men tilsyneladende ud i den blå luft, mens produktionsholdet bakser og skramler med udstyr på scenen foran dem.

Chinah-forsangeren Fine Glindvad / Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1
Chinah-forsangeren Fine Glindvad / Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1

“Stemningen herinde er helt elektrisk,” konstaterede Nicholas Kawamura på et tidspunkt, mens flere af gæsterne lige foran ham sad med næsen i deres telefoner, og en beruset gæst brækkede sig på gulvet få meter over hans hoved, og derefter blev ført væk af DRs vagter.

Dog skal det også siges, at der fra P3s side var et virkelig godt indslag omkring, hvor meget (eller hvor lidt) man som dansk musiker reelt tjener på sin musik. Indslaget om hvor mange tusinde Spotify-afspilninger det kræver at tjene til én chai-latte, var et velment og velfungernde indslag, der dog ikke ligefrem blev forbedret af Silas Bjerregaard fra Turboweekend, der sang for at få lidt ekstra Koda-penge.

Valg og fravalg

Med tanke på hvor meget musik, udover den letfordøjelige tøjbutikspop, der bliver produceret i dette lille land, kan man undre sig over, at en så stor kanal som P3 tilsyneladende stadig er uvidende herom.

Med så store talenter som bl.a. Velvet Volume, Baby in Vain, Lowly og The Entrepreneurs, kunne man fra et popkritisk synspunkt få den tanke, at P3 bevidst undgår store dele af landets musikalske talentmasse, som en flue undgår det åbne vindue, og i stedet flyver ind i den samme glasrude hele sommeren.

Havde man forventet andet end et popshow, ville man selvforskyldt blive slemt skuffet

Til alt held viste det sig denne aften, at P3s lyttere fortsat har en kærlighed til og en tro på rockmusikken, som P3s jurymedlemmer med al tydelighed ikke har. Det blev tydeligt, da Danmarks store metalband Volbeat løb med P3s lytterhit, mens der på scenen ikke blev præsenteret andet end pop og hiphop. Med lidt held kunne det give stof til eftertanke for P3 i fremtiden.

Vinderen af P3 Guldet, Karl William, udtalte til Netudgaven efter showet;

“Alle danskere elsker Volbeat, også selvom de ikke ved det.”

Aftenens stjerner

Vi var personligt positivt overraskede over P3 Talentet, Chinah, der leverede et velspillet og professionelt show. Et spændende band, der, fra vores synspunkt var det bedste af de nominerede i deres kategori.

Selve showet blev indrammet af to markante optrædener. Først Suspekt som med deres erfaring og brede appel leverede en optræden, hvor der ikke blev sat en fod forkert. Til at lukke showet trådte Burhan G ind på scenen med et velspillende band med både horn- og strygersektion.

Om man ellers er til hans musik eller ej, så må man give ham, at han har styr på, hvad han laver. Han leverede en habil og ret funky hyldest til Prince, der jo som bekendt forlod os alt for tidligt i foråret 2016.

Værten, Nicholas Kawamura, slog under showet fast, at P3 Guld var ”Danmarks vigtigste musikpris”, altså, langt vigtigere end lytternes eget valg. Der må i den sammenhæng huskes på, at P3, når de mødes med kritik over deres musikudvalg, plejer at forsvare sig med, at de på deres andre kanaler tilbyder både jazz, rockmusik og en række andre genrer. Genrer der, kun sparsomt, findes værdige til at deltage i en jurybestemt konkurrence om “Danmarks vigtigste musikpris”.

Prince-hyldest på scenen / Foto: Emil Vendelbo Johansen
Prince-hyldest på scenen / Foto: Emil Vendelbo Johansen

Men det virker alligevel en anelse paradoksalt, at aftenens finale, og den del af showet som for alvor fik publikum til at rejse sig fra salens bløde sæder, var en hyldest til en amerikansk poplegende. P3 Guld skulle da hylde cremen af ny dansk musik?

Som ekstra topping havde man også hyret Danmarks største internationale popstjerne i disse år. MØ indtog scenen og beviste rutineret hvorfor hendes status er velfortjent. Alligevel endte hendes optræden med at sætte de andre og yngre kunstnere lidt i perspektiv. Det er tydeligt, at MØ de seneste år har udstukket en retning, og defineret hvordan popmusik skal lyde. Men hun fik desværre tydeliggjort, at der for de yngre kunstnere er et pænt stykke vej op til hendes format.

Med en ny musikredaktør på trapperne, kan man håbe, at landets største radiokanal går en lysere fremtid i møde. En fremtid, hvor Burhan G’s bare overkrop til en afveksling er skiftet ud med noget så eksotisk som et ikke-popband, eller måske endda et af landets utallige talentfulde bands bestående af kvinder.

Efter prisuddelingen stod den på efterfest, og det blev understreget, at der ikke måtte være hverken kuglepenne, skriveblokke eller diktafoner til stede der. Vi slog et smut forbi, og drak en øl i baren, hvis priser var alt andet end SU-venlige. Til vores held var presserummet udstyret med gratis rødvin, hvilket altid falder i god jord her på redaktionen.

Ret skal være ret

Man kan mene, hvad man vil om et show som P3 Guld. Det gik ikke rent i hjertekulen på denne redaktion, hvilket heller ikke var forventet. P3 Guld er først og fremmest rettet mod tv-seerne, og derfor er det naturligt, at man ikke får en koncertoplevelse i salen.

Musikmæssigt var aftenen en hyldest til den stil og de genrer, som P3 selv har valgt at lægge for dagen. Havde man forventet andet end et popshow, ville man selvforskyldt blive slemt skuffet. Vi havde en glimrende aften, selvom vi musikalsk aldrig bliver helt enige i P3s linje.

Fred være med det.

More from Klaus Thodsen og Emil Vendelbo Johansen

Liste: Tre festivaler uden camping og urinstøv

Selvom vi her på Netudgaven bare knuselsker astmafremkaldende urinstøvkyer, tilmudrede soveposer og...
Læs mere