Under radaren: Judee Sill

Judee Sill i 1971 / Photocredit Henry Diltz

På Morrison Street i North Hollywood blev en kvinde d. 23. november 1979 fundet død. Hun havde taget en overdosis af smertestillende medicin og kokain. Det var, viste det sig, bare den sidste i en række af overdoser, som kvinden havde taget gennem årene.

Hendes navn var Judee Sill, og hvad få vidste, var, at denne depressive og fysisk nedbrudte kvinde havde to pladeudgivelser bag sig, havde turneret over hele USA, og endda havde været på Europaturné få år tidligere. Nu var hun død. Hendes plader var udgået af produktion, og hendes navn så godt som glemt hos dem, der engang havde troet på hende. Der kom ikke engang en nekrolog i avisen.

Et liv i skyggerne

Skulle man have skrevet en nekrolog over Judee Sill, kunne man lige såvel have skrevet narkoman, prostitueret og hjemløs, som man kunne skrive musiker og sangerinde.

Hendes liv var én lang række af problemer, ulykker og misbrug. Opvokset i Oakland med en alkoholisk mor, og en far der var barejer. Det var mellem drukkenbolte og slagsmål, at den lille Judee lærte kærligheden for musikken ved at synge med på jukeboxen, eller spillede på barens klaver. Faderen døde da hun var ni år. Moderen giftede sig derefter med en alkoholisk, efter sigende pædofil animator, der arbejdede på Tom & Jerry-tegnefilmene.

Som teenager levede hun mere eller mindre som hjemløs, eller boede hos lokale bander af kriminelle, som hun røvede sprutbutikker med oversavede geværer, mens hun langsomt røg ud i et stofmisbrug. Efter at være blevet anholdt i forbindelse med et røveri blev hun sendt på reform school, en form for opdragelsesanstalt under ledelse af nonner. Her blev hun skolens organist, og begyndte for første gang at arbejde seriøst med musikken.

Senere udtalte hun om sin tid som kriminel, ”Jeg var en dårlig røver, og alt for nervøs. Flere gange var jeg så nervøs, at jeg kom til at råbe; ‘This is a fuck-up, mothersticker!’ når vi sparkede døren op.”

Op fra afgrunden

Efter flere ture ind og ud af fængsler, efter hendes første mand og resten af hendes familie var døde af ulykker og druk, stod Judee tilbage med endnu flere ar på sjælen, og var endt med at bo i en gammel bil sammen med fem andre på en parkeringsplads i Los Angeles. Hun havde besluttet sig for at blive musiker, og brugte alle døgnets vågne timer på at at spille guitar og skrive sange.

Backstage i London / Photocredit BBC

“Det var fint nok at bo i den bil. Vi sov i skiftehold, og jeg kunne bruge min tid på at skrive sange, uden at skulle bekymre mig om, hvor jeg skulle sove.” udtalte Judee Sill sidenhen.

Lidt efter lidt begyndte hun at give koncerter på små spillesteder i Los Angeles, mens hun håbede på at blive opdaget af de store pladeselskaber. Mens tidens andre folk-sangeres musik og tekster var simple i form og udtryk, fordybede Judee Sill sig i barokkomponisten J.S. Bach, i Pythagoras skrifter, og udviklede en stadig mere kompleks musikstil, mens hun tog store mængder LSD af bevidsthedsudvidende grunde.

Judee Sills sange om savn, kærlighed og traumer, blev pakket ind i tekster om cowboys, religiøst billedsprog, om kosmos, det okkulte og verdensrummets eksistenser. Hun var på mange måder den diametrale modsætning til tidens store kvindelige folkmusikere som Joan Baez, Carole King og Joni Mitchell.

Judee Sill var langt mere eksperimenterende, også hvad angik stoffer, mænd, kvinder og seksualitet.

Hendes musik blander inspirationer fra både folk og country og arrangementerne vidner om hendes fordybelse i J.S. Bach. De mange lag i hendes harmonier var stort set ukendt i folkmusikken på dette tidspunkt i historien.

På kanten af gennembruddet

Lidt efter lidt begyndte interessen for sangerinden med sovekammerøjnene og de mystiske tekster at spire. Hun mødte flere af tidens største stjerner inde for rock og folk såsom Graham Nash og David Crosby, og begyndte at spille support for dem på deres turnéer. Hun blev den første signing på Asylum Records, der blev startet af David Geffen, der siden blev en pladebranchens allerstørste navne.

Hendes gennembrud kom heller ikke med udgivelsen af Heart Food, og Judee Sills private liv begyndte at lide under det. Under en koncert i London bad hun gentagne gange publikum om at købe hendes plader, da hun var i pengenød.

Dermed havde Judee Sill rejst sig fra narkomani og prostitution til at være en sangerinde, der omgikkes branchens største stjerner, og blandt andet havde selveste Graham Nash som producer på sit første album, hvorfra førstesinglen ”Jesus Was A Crossmaker” kom i rotation på landets største radiostationer. På pladen optræder Nash selv, det samme gør stjerner som David Crosby og sangerinden Rita Coolidge.

Både singlen og albummet viser, hvor kompleks og mangeartet Judee Sills musik var i forhold til tiden og genren, og giver også et indblik i hendes særegne tekstunivers. ”Enchanted Sky Machines” handler om de maskiner, som tager de retfærdige og følsomme mennesker med til et bedre sted, når verden går under.

Men trods masser af spilletid i radioen, udeblev den store kommercielle succes, og Judee Sill forblev et ukendt navn på den ellers boomende amerikanske folk-scene. Hun forblev en kunstner, der måtte vige pladsen til de store, og tage til takke med de små spillesteder og sporadiske support-jobs.

Begyndelsen på enden

Selvom Judees eget liv var blevet markant forbedret, siden hun blev opdaget som musiker, var det stadig så som så med stabiliteten. Den ene elsker afløste den anden, mens hun i sit lille hus i i Laurel Canyon konstant bevægede sig på grænsen til endnu et misbrug, hvad end det var af LSD, smertestillende piller eller noget helt andet.

Judee Sill under indspilningen af Heart Food / Photocredit Ken Bright
Judee Sill under indspilningen af Heart Food / Photocredit Ken Bright

18 måneder efter debuten udkom hendes anden plade, Heart Food, og endnu engang var forventningerne store hos både kunstner og omgivelser. Forinden havde hun været på Europaturne som support for Roy Harper. På den tur var hun bl.a. en tur forbi BBC, og indspillede en live-koncert, der mange år efter hendes død udkom som plade.

Endnu engang kredsede Judee Sills sange om livets tunge sider, og igen spillede det religiøse billedsprog en stor rolle i hendes tekster. Sange som ”The Kiss” og The ”Donor” har tydelige religiøse referencer, som ”Kyrie Eleison”, der kan oversættes til ”Gud, se nåde i mig,”, og kan tolkes som kunstnerens egen bevidsthed og pessimisme om den succes, der endnu engang udeblev.

Judee Sills optrædener blev i denne tid mere sporadiske, og hun optrådte blandt andet på University of Southern California, der, udover optagelserne fra BBC, er den eneste kendte optagelse af hende live på scenen.

Hendes gennembrud kom heller ikke med udgivelsen af Heart Food, og Judee Sills private liv begyndte at lide under det. Under en koncert i London bad hun gentagne gange publikum om at købe hendes plader, da hun var i pengenød.

Hun følte sig overset og ydmyget af David Geffen, der brugte sin tid på andre og mere succesfulde kunstnere, og da hun under en koncert fra scenen løftede sløret for Geffens homoseksualitet, indtil da en velbevaret hemmelighed, gik der ikke længe, før hendes kontrakt blev revet i stykker. I en biografi om netop David Geffen blev Judee Sill blot beskrevet med sætningen; “en tidligere prostitueret.”

Ud i glemslen

Judee Sills diskografi / Photocredits Klaus Thodsen

Judee Sills karriere var gået i stå,og hendes mangel på succes betød, at ingen andre pladeselskaber turde tage en chance ved at give hende en kontrakt. Hun blev smidt ud af sit hus i Laurel Canyon, de berømte venner glemte alt om hende, og hun trak sig tilbage til et liv uden for musikken.

Efter at have været indblandet i flere bilulykker havde hendes i forvejen svage ryg lidt så meget skade, at hun blev dybt afhængig af smertestillende piller, og endnu engang sank ned i depression og misbrug.

Længe efter hendes død blev en række af hendes uudgivne sange mixet af produceren Jim O’Rourke, der udgav dem på pladen Judee Sill: Dreams Come True.

Judee Sill blev 35 år.

“Under radaren” er en artikelserie fra Netudgaven.dk, der løbende sætter fokus på oversete og glemte kunstnere, hvis gennembrud udeblev i deres egen samtid.

Skrevet af
More from Klaus Thodsen

Vinylpladen: Nostalgi og modernitet

Har du også en lp i spin på pladespilleren? Så er du...
Læs mere