Velfærdsland TALK #11 Karina Willumsen og nødvendighedens vanvid

Pludselig var hun her, der og alle vegne, da hendes poetisk kritiske kærlighedssang Min genetik og mig, gik viralt i februar 2016. Men faktisk har Karina Willumsen altid spillet og sunget; det var bare alle os andre, der lige skulle opdage dét.

Min genetik og mig er klassisk Willumsen. Den er en finurlig, humoristisk og kritisk kommentar til Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance. Han mener nemlig, at de der kvinder bare er mere velegnede end mænd til at tage sig af børn, hus og hjem. Og den absurde påstand måtte hun altså kommentere; hvilket så blev med en liveoptræden i Radio 24/syv. Siden er videoen derfra blevet set hele 178.000 gange på Facebook; et ægte viralt hit!

I denne anden Velfærdsland Podcast med Karina Willumsen kan du også høre om konsekvenserne ved at ytre sig kritisk. Om at insistere på plads til den demokratiske samtale, det urummelige arbejdsmarked, lidt om at se Gilmore Girls på Netflix. Og om at være mønsterbryder eller mønsterforløser. Samt et helt nyt ord: jasundelse og romantisering af lavtlønnede, der arbejder 14 timer om dagen for at få det hele til at løbe rundt…

Lyt til podcasten her.

Foruden Min genetik og mig kan også høre Karina Willumsen live-performe sange fra albummet ”Sociale rekvisitter”.

More from Nalle Kirkvåg

Velfærdsland TALK #6 Ovre hos araberne…

De kom herop i 60’erne; inviteret af industrien til at arbejde i...
Læs mere