Redaktørens spådom: Phil Collins på Orange Scene

Sommerens festivaler er så begyndt at åbne op for hvilke navne der kommer på plakaten til næste år. Og i den anledning har Netudgavens musikredaktør, Emil Vendelbo Johansen, kigget i tebladene, spåkuglen og stjernerne for at forudsige hovednavnet til Roskilde Festival 2017.

’Jeg har aldrig været så sikker på noget i mit liv.’

Således har jeg den seneste tid mange gange enten indledt eller afsluttet en svada om, hvilken kunstner jeg regner med at se øverst på plakaten til Roskilde Festival 2017. Og her kommer det så:

Phil Collins…

Og ja, inden pibekoret begynder om, at jeg må være komplet uegnet som musikredaktør(min medredaktør har gjort det klart, at denne spådom står helt og aldeles for egen regning) eller have røget noget forkert, siden jeg kan foreslå en af manges yndlingsaversioner som hovednavn, så lad mig stille en række argumenter op for hvorfor, jeg tror på Phil Collins til Roskilde Festival 2017.

1. Comeback og turné

Det første argument er rent praktisk, men også et af de mest brugte, når der skal spås om kommende navne. I efteråret 2015 afslørede Phil Collins, at han overvejede at træde ud af sin selvvalgte pensionstilværelse. Og i dette efterår er der så udkommet både en selvbiografi, remastererede udgaver af hans plader og blevet annonceret en comebackturné.

Foto: Andrew St.Denis
Bliver Phil Collins et af hovednavnene til årets Roskilde Festival? Photo: Andrew St.Denis

Denne turné ser indtil videre ud til at starte med fem udsolgte koncerter i London i starten af juni 2017, for derefter at rykke videre til Köln og spille fem koncerter, inden turen går videre til Paris for fem koncerter som slutter 23. Juni. Derefter skal han 30. juni optræde på British Summer Time Festival 2017 i Hyde Park i London.

Det giver altså rent praktisk mulighed for, at han kan optræde på Roskilde Festival 2017 enten 28. eller 29. juni eller 1. juli. Og desuden viser det, at han ikke har noget imod at spille festivalkoncerter.

Men enhver idiot kan jo sammenligne en række datoer. Denne regnearksmetode er jo af rent praktisk karakter. Der skal andre argumenter på banen, ellers bliver det for letkøbt, det leder mig til argument nummer to.

2. Det store samlende hovednavn

Der har i mange år hersket en noget negativ holdning til Phil Collins, i hvert fald blandt kritikere og såkaldte musiknørder. Det er selvsamme hipstermusiknørder som i 00’erne havde travlt med Bon Iver, Fleet Foxes og andet mere eller mindre introvert musik. Men, der har også klæbet rygter om skatteunddragelse og dårligt håndterede skilsmisser til ham, så har bidraget til et blakket ry.

I øvrigt er det mærkeligt, at det lige har ligget ham til last, og ikke så mange andre musikere…

Her står Phil Collins som det stik modsatte. Han havde sin storhedstid i 1980’erne og hans lyd er blevet kritiseret for at være både glat og overproduceret. Om man kan lide Phil Collins’ 1980’er-lyd er jo, naturligvis, en smagssag. Men hvad der ikke bør stå til diskussion er, hans formidable øre for melodier. Denne sans blev især tydelig, da han indtog rollen som frontmand i Genesis efter Peter Gabriel. Under sidstnævntes ledelse havde Genesis gjort sig i kompliceret art/progressiv rock.

Skulle det utænkelige ske, at Phil Collins ikke bliver offentliggjort som hovednavn til Roskilde Festival 2017, så kan I jo finde mig på festivalen, og så skal jeg nok give en øl.

Da Phil Collins overtog blev bandet, til en del fans vrede, taget i en mere poppet retning. Men hvis man lytter ordentligt til Genesis’ plader fra den mest poppede periode, 1980 til 1991, vil man kunne se, at det udover de gode popmelodier har masser af eksperimenterende elementer i sig. Men det ville Genesis-puritanerne ikke høre tale om. Til gengæld skaffede den nye lyd dem en ny fanskare og et endnu større pladesalg. Det anslås, at Genesis i alt har solgt i omegnen af 130 millioner albums på verdensplan. Phil Collins har endda udtalt, at der godt kan snige sig numre fra Genesis ind på sætlisten til turnéen.

Ind i mellem 1980’ernes udgivelser med Genesis indledte Phil Collins sin egen solokarriere. Hvilket betød, at der nærmest ikke var et år i det årti, hvor der ikke udkom en plade med Phil Collins. Han soloplader har solgt i anslået 150 millioner albums på verdensplan.

Lagt sammen med Genesis-udgivelserne har vi altså at gøre med en af verdens absolut bedst sælgende kunstnere med et pladesalg på cirka 300 millioner.

Når man har solgt så mange plader, så vil jeg gerne lægge hovedet på blokken og slå fast, at så har man den brede appel og samlende kraft, der skal til at fylde pladsen foran Orange Scene. For slet ikke at nævne, at han da også lige snuppede en Oscar-statuette i 1999 for titelsangen til Disneyfilmen Tarzan. Jeg tør vove den påstand, med fare for at blive kaldt sexistisk, at musik fra Disneyfilm er i høj kurs i festligt lag, især hos de yngre kvinder.

Altså er han en kunstner der appellerer til flere generationer og forskellige typer af festivalgængere. Mange af hans store pophits vil gøre sig storartet på en varm sommeraften med fadøl og lightere løftet i vejret. In The Air Tonight, jeg siger det bare. Den sang optrådte han i øvrigt med for nylig i The Tonight Show Starring Jimmy Fallon, og der beviste han, at selvom han ikke er så mobil længere(han spiller heller ikke længere trommer), så er  hans vokal i imponerende form i forhold til hvad man ellers er vant til fra kunstnere på 65 år.

3.  Ikke cool, men så alligevel…

Det tredje argument ligger lidt i forlængelse af nummer to.

Collins på scenen i 1981. Photo: Philippe Roos.
Collins på scenen i 1981.
Photo: Philippe Roos.

Nu ved jeg godt, at jeg lige har redegjort for, at der er en del musiksnobber som i den grad ikke bryder som om Phil Collins, men der er dog et lille aber dabei. Nemlig hipsteres forkærlighed for en ironisk tilgang til det, de normalt ville kalde lavkultur.

I kultromanen, American Psycho, af Bret Easton Ellis, og en efterfølgende filmatisering, er hovedpersonen og seriemorderen Patrick Bateman kæmpe fan af Phil Collins, naturligvis kun det glatte og poppede fra 1980’erne. Hvilket han gerne fortæller sine ofre, inden han på grummeste vis tager livet af dem. Forfatteren har naturligvis ladet Patrick Bateman, som jo til daglig er overfladisk yuppie på Wall Street, være glad for Phil Collins, da det afspejler hans egen overfladiskhed. Men ikke desto mindre, skal man ikke undervurdere effekten af kult.

Så for at runde denne udgave af, så har jeg som sagt aldrig været sikrere på noget i mit liv. Husk, at du læste det her på Netudgaven først. Skulle det utænkelige ske, at Phil Collins ikke bliver offentliggjort som hovednavn til Roskilde Festival 2017, så kan I jo finde mig på festivalen, og så skal jeg nok give en øl.

Roger over and out.

More from Emil Vendelbo Johansen

Nico: Den evige muse

Hun var sangerinde, skuespiller, model og ikke mindst muse for en række...
Læs mere