Vinylpladen: Nostalgi og modernitet

Vinylpladen har gjort et comeback de senere år. Foto: Hoffnungsschimmer, Flickr

Har du også en lp i spin på pladespilleren?

Så er du langt fra den eneste. Salget af vinyl fortsætter med at stige, og har nu for første gang overgået digitale downloads.

Følger man bare en lille smule med, så har man sikkert opdaget, at der er poppet vinylbutikker op på gader og stræder i det meste af landet. Mens cd-forhandlerne er gået på røven én efter en, så er det gået lige den modsatte vej med salget af vinyl, der gennem de sidste ti år er steget med hundredvis af procent.

I Storbritannien har salget af vinyler, ligesom i Danmark, fået en renæssance af de helt store, og i starten af december overgik vinylsalget for første gang salget af digitale downloads, der ellers har sat sig tungt på førstepladsen som briternes foretrukne musikmedie, ifølge thevinylfactory.com.

Men hvorfor er det egentlig gået sådan, at et stort, upraktisk og gammeldags medie i den grad er blevet vakt til live igen?

En anden oplevelse end mp3

”Vinylen er blevet moderne igen, fordi den er et modsvar til alt det, der foregår rundt om os hele tiden, hvor alting er så skide praktisk og digitalt. Vinylen er sgu ikke særlig praktisk. Den er lige modsat. Den kan du ikke have en million af på din telefon eller tablet, og den kan ikke ligge i lommen, som al teknologi efterhånden kan,” siger livsstilsekspert Christine Feldthaus, der i mange år har beskæftiget sig professionelt med alverdens modefænomener, og hvorfor de opstår.

På Facebook er der sider og grupper dedikeret til vinylen og dens voksende skare af engagerede samlere. ”Spinning Vinyl” er en gruppe, hvor tusindvis af brugere deler billeder af den lp, der spinner på deres pladespiller netop nu. Siden har mere end 8000 brugere, og der er dagligt hundredevis af opslag.

En af brugerne er Stefan Ranzau Hansen, der startede sin egen vinylsamling, efter at have overtaget forældrenes gamle støvede lp’er, der ikke var blevet brugt i årtier.

”Jeg vil tro, at jeg har omkring 600 lp’er i dag. Musik har altid betydet virkelig meget for mig, men der kom ligesom en ny dimension på, da jeg begyndte at høre vinyl. Der ligger en oplevelse i lp’en, som man ikke kan få ved mp3. Den er analog og mere personlig,” siger Stefan Ranzau, der udover at være medlem af Spinning Vinyl, også er administrator på søstergruppen ”Spinning Vinyl User Group”, hvor brugerne udveksler gode råd og info, og debatterer alt fra vinylrengøring til de bedste pladebutikker.

Det fysiske produkt giver glæde

Det er godt og vel ti år siden, at lp’en begyndte sin genfødsel, efter i årtier at være gemt væk i kældre og på lofter, eller være blevet sendt på lossepladsen. En yngre generation, der for manges vedkommende er vokset op med at de fleste former for fysiske medier er forsvundet, har taget et skridt tilbage i tiden, og har genopfundet vinylen som deres egen.

”For sådan nogle gamle nogen som mig, vil det nok virke underligt, at vinylen er blevet så moderne igen. Vi så den uddø og nu ser vi den blive genfødt. Hvis jeg selv finder mine gamle lp’er frem fra kælderen, og køber en ny pladespiller, så bliver det af nostalgi. Og det er jo interessant, at det, der er nostalgisk for mig, for de unge er nyt og moderne,” siger Christine Feldthaus.

Det fysiske produkt spiller en stor rolle i fascinationen af vinylplader. Foto: Freshly Diced, Flickr
Det fysiske produkt spiller en stor rolle i fascinationen af vinylplader. Foto: Freshly Diced, Flickr

Træder man ind i en af de mange vinylbutikker, vil man møde både yngre mennesker, der indenfor de seneste ti år har anskaffet sig en pladespiller, og selvfølgelig den ældre vinylelsker, for hvem cd’en aldrig rigtig har vundet indpas.

”Mange unge er ikke rigtig vokset op med fysiske medier. Cd’en og lp’en har ikke været en del af deres barndom, som de var i min. De har ikke været vant til fysiske produkter. Jeg tror, at der er en spænding i det for dem, at de kan stå og bladre i kasser af lp’er, hvor man også virkelig kan dyrke ting som covers og artwork. Det er umuligt på f.eks. Spotify,” siger Stefan Ranzau Hansen.

Netop det fysiske produkt er en hjørnesten i hele samlermentaliteten, man i høj grad finder hos vinyl-entusiasterne. Der sættes en ære i at lp’erne står fremme på meterlange rækker i reoler, ligesom bogsamlere med stolthed fremviser deres hundredvis af spændende og sjældne bøger. Det er det fysiske produkt, der giver stolthed og glæde.

”For musikelskere er det fysiske produkt utroligt vigtigt. Det kan de sidde og studere deres i timevis. De kan vise det til vennerne, og de sætter en ære i at eje det. Sådan har det altid været. Derfor er det naturligt, at netop musikelskere er så dedikerede til vinyl. Det virker sgu bedre at snakke om sine 800 lp’er, end sine 800 Spotify-playlister,” siger Christine Feldthaus, der også nævner, at der med til vinylens succes skal nævnes, at mange store rockmusikere i mange år har slået på tromme for vinylen, og derigennem har promoveret dens genfødsel.

Langsommelighedens genkomst

At vinylen er genopstået og er blevet moderne efter årtier ude i kulden, er på sin vis ikke helt unaturligt, når man tænker, at mange ting fra fortiden får en revival som et retromoderne produkt.

Alligevel har vinyl bidt sig fast, ikke bare herhjemme, men over det meste af den vestlige verden.

”Jeg tror, det er et udtryk for, at vi søger den langsommelighed, som vinylen repræsenterer. Det er noget bøvl at skifte nummer, så man hører hele nummeret til ende. Man skal sætte nålen rigtigt på, og man skal bladre i samlingen for at finde den rigtige plade. Vinylen sætter man på for at fordybe sig i musikken,” siger Christine Feldthaus.

Det er jo i nørdens DNA, at man elsker at snakke om sin interesse. Men hvis man vrider armen om på dem, vil de nok også indrømme, at de synes, det er lidt sejt at være vinylsamler.

Hun fortæller, at hun ikke ser vinylen som en egentlig konkurrent til diverse streamingtjenester, men i højere grad som udtryk for forskellige måder at høre musikken på, eller forskellige tilgange til musik helt generelt. Vi streamer, når vi er på farten, og sætter en lp på pladespilleren, når vi skal slappe af derhjemme.

Det er noget Stefan Rantzau Hansen også kan nikke genkendende til.

”I min hverdag er jeg også storforbruger af Spotify, fordi det er praktisk, når jeg arbejder eller kører bil. Men når jeg skal nyde musikken og virkelig lytte til den, så sætter jeg en plade på. Jeg elsker at høre pladen skratte, inden musikken går i gang. Lp’en er en helhedsoplevelse,” siger Stefan Ranzau Hansen.

Fællesskab i nørderiet

Glæden ved at bladre stakkevis af vinyler igennem er stor hos entusiasterne. Foto: Pixabay.com
Glæden ved at bladre stakkevis af vinyler igennem er stor hos entusiasterne. Foto: Pixabay.com

Har man nogensinde sat fod i en rigtig vinylbutik, så har man sikkert også opdaget, at der pladesamlerne imellem ofte er et meget stort fællesskab. Mens de færreste stiller sig til at diskutere t-shirts eller stofkvalitet i tøjbutikken, er det langtfra unaturligt at se to vinylsamlere have lange snakke om alt fra diskografier til forstærkere i en pladebutik, selvom de aldrig har mødt hinanden før.

”Der er et meget stort fællesskab omkring vinyl. Folk er interesserede og har mange holdninger til alle mulige ting. Det kan godt udvikle sig til lange nørdede diskussioner, men det er nok også den entusiasme, der gør, at mange får så stor interesse for det,” siger Stefan Rantzau Hansen.

Kigger man ind på sider som Spinning Vinyl på Facebook, hvor vinyl-entusiasterne virkelig er på hjemmebane, kan man ofte se, at mange posts leder til lange indviklede debatter om ting, de færreste pladekøbere tænker over. Emner som de bedste pladetryk og unikke covers kan på en almindelig dag blive til alenlange diskussioner.

”Det er jo i nørdens DNA, at man elsker at snakke om sin interesse. Men hvis man vrider armen om på dem, vil de nok også indrømme, at de synes, det er lidt sejt at være vinylsamler. Om det passer eller ej, er sådan set også ligemeget. For det ændrer netop ikke på, at de har kastet deres kærlighed på vinylen,” slutter Christine Feldthaus.

Skrevet af
More from Klaus Thodsen

Perkere, kællinger og landsforrædere

Tonen på de sociale medier er ikke for børn og sarte sjæle....
Læs mere