Husker du soundtracket til dit første kys?

Ved du egentlig hvorfor, du elsker musik? Og hvorfor bliver sex bare lidt bedre, når det gøres til god musik? Eller hvorfor bajeren smager bedre til god musik? Og hvorfor får en gammel sang dig til at huske din første forelskelse?

”Musik er ikke bare musik, men et biologisk fænomen” siger Peter Vuust, der er musiker, hjerneforsker ved Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret Center for Music in the Brain.

Når musik bliver til følelser

Musik kan føles, opleves og mærkes på mange måder, der alle varierer fra person til person.

Peter Vuust arbejder med flere måder, hvor musikken kan finde vej til vores følelser, og her er den episodiske hukommelse én af dem. Den bliver også kaldt den personlige hukommelse, da den bearbejder øjeblikke og begivenheder fra ens fortid – for eksempel episoder fra barndommen, ungdommen eller andre erfaringer og minder fra livet.

En anden vej for musikken at nå til følelserne er det, Peter Vuust kalder for emotionel smitte;

Musik påvirker vores sind og humør langt mere, end vi selv er klar over. Foto: Prophet And Poet, Flickr

”Det er den psykologiske del af, hvordan lyd kan ramme vores følelser. Vi kunne ligeså godt høre lyden og være ligeglade – men det er vi ikke. Lydene er ikke ligegyldige.”

Helt grundlæggende opfattes musik skrevet i dur som glad musik, f.eks. popmusik såsom Aqua, mens blues og jazz, der ofte er skrevet i mol, vil opfattes som trist og sørgmodigt. Men hvorfor?

”For 10-15 år siden blev der lavet et forsøg, der omhandlede spejlneuroner, som blandt andet gør, at vi kan spejle os i andres følelser – og dét er emotionel smitte,” fortæller Peter Vuust og tilføjer;

”Men det er vel også hele intentionen med musik: At blive smittet af følelserne og få følelsen af, at man forstår helt præcist, hvordan forsangeren føler”.

At høre musikken

Musik kaldes for et ”socialt bindemiddel”. Når vi interagerer socialt, udløser vores hjerne hormonet oxytocin, også kaldt ”krammestoffet”, som bekræfter og forstærker en følelse af samhørighed med menneskene omkring os. Det gør vi, fordi hjernen resonerer med takten i musikken – ens vejrtrækning og hjerteslag vil med andre ord forsøge at synkronisere med musikken, og derfor også med de andre lyttende.

”Grundlæggende er der tre måder at høre lyde på: Der er den universelle, den kulturelle og den individuelle. Den universelle er eksempelvis at føle frygt eller øget opmærksomhed ved høje pludselige lyde”. siger Peter Vuust, og forklarer, at hjernen kobler den slags lyde sammen med naturens advarselslyde: Musik med høje lyde eller et hurtigt beat, vil derfor forstærke både vores hjerteslag, åndedræt og blodtryk, modsat langsom og rolig musik som gør os afslappede.

Dopamin er med andre ord hjernen, som siger ”Tak, mere af det!”

Men vi bruger også musikken socialt: ”Den kulturelt bestemte måde at høre lyde på handler om, at det kan være svært at spejle sig i andre kulturers musik, fordi det ikke taler lige så meget til vores følelser. Danskere får eksempelvis mere følelse af at høre nationalsangen end trommemusik fra en afrikansk stamme”.

Og så er der den individuelle: ”Selvom to mennesker er vokset op samme sted, vækker musik forskellige følelser i os. Nogle kan lide musik med lidt mere gang i, hvor andre er til det lidt mere rolige. Alligevel kan musik skabe en følelse af samhørighed og fællesskab. Mange ting i verden separerer os og adskiller os, men musik samler os”.

Optimering af nydelse og dannelse af minder

En anden grund til, at musik kan give en følelse af glæde, er, at når vi hører musik, aktiveres hjernens belønningssystem, som frigiver hormonet og neurotransmitteren dopamin. Dopamin udløses i hjernen, når vi gør noget, der gavner vores overlevelse: Et godt måltid gavner vores egen overlevelse og sex gavner artens – dopamin er med andre ord hjernen, som siger ”Tak, mere af det!”.

Musik er et socialt bindeled mellem folk. Og mellem scenen og publikum. Foto: Maria Navef

”Selvom sex, chokolade og andre ting frigiver signalstoffer som serotonin, dopamin osv. er det forskellige former for nydelse, som aktiverer forskellige områder i hjernen. Når man drikker en øl til koncerten eller dyrker sex til god musik, forsøger man formentlig at ramme nydelsen fra flest mulige vinkler for på den måde at optimere den. Det er ikke noget, jeg har videnskabeligt belæg for, men det kunne tyde på, at det er derfor, vi gør det,” siger Peter Vuust.

Og en af grundene til, at gamle sange kan frembringe glemte minder og følelser, for eksempel dengang hende den søde pige i klassen kyssede dig, er den – næsten – ubetingede ensretning af minderne.

Inden et sanseindtryk kan blive til et minde, skal indtrykket gennem tre slags hukommelse:

Den sensoriske hukommelse, korttidshukommelsen og langtidshukommelsen. Så snart vi er opmærksomme på noget (vi ser, smager, hører e.l.) registreres informationen i den sensoriske hukommelse – noget af informationen sorteres fra, mens andet bearbejdes videre i korttidshukommelsen.

Vores korttidshukommelse er ligesom et lille USB-stik: Der er mulighed for midlertidigt lagring, men der er begrænset plads. For at et indtryk kan blive til et minde, skal der hovedsageligt tre ting til: Opmærksomhed, gentagelse og sammenhæng. Det er svært at synge med på en sang, uden at have været opmærksom på lyrikken eller uden at have hørt den et par gange – og er der ingen sammenhæng i teksten, er det endnu svære.

Når de tre kriterier er opfyldt, fastgøres mindet i langtidshukommelsen. Der er ingen begrænsninger på pladsen eller lagringstiden. Og så snart fastgørelsen er sket, skal der virkelig ske noget drastisk, før mindet fjernes, f.eks. en seriøs skade på hjernen. Du vil derfor højst sandsynligt altid kunne huske dit første kys.

Skrevet af
More from Signe Smith

Husker du soundtracket til dit første kys?

Ved du egentlig hvorfor, du elsker musik? Og hvorfor bliver sex bare...
Læs mere