Donald Trump set fra elfenbenstårnet

Er vi vidner til en diktators fødsel i USA? (Wikimedia Commons)

USA’s nye præsident repræsenterer ifølge hans egen udsagn et ønske om at ’dræne sumpen’.

Sumpen består – udover den politiske- og økonomiske elite – af den intellektuelle klasse. Det er bredt forstået folk indenfor den akademiske verden, der ifølge Donald Trump har fjernet magten fra den almindelige borger og gemt den væk i deres elfenbenstårn – det være sig Capitol Hill, Wall Street eller Harvard.

Elitens svar på tiltale har mestendels været at latterliggøre Donald Trump, hvilket kun har forstærket hans modstand mod de såkaldt intellektuelle. Stik imod alle råd om konstruktiv dialog tillader jeg mig derfor, inden mit elfenbenstårn bliver væltet, at komme med et par højtflyvende, akademiserende og yderst latterliggørende bemærkninger om Trumps valgsejr og kommende præsidentskab.

Vi kunne jo for eksempel spørge Karl Marx og høre hvad han har at sige om Trumps magtovertagelse. I hans berømte essay om Napoleon den Tredjes magtovertagelse i Frankrig fra 1852 bemærkede Marx nemlig, at historiske begivenheder og personligheder altid går igen – først som tragedie, så som farce.

For mennesket former måske deres egen historie, men de gør det ikke på egen hånd. Historien formes istedet under de omstændigheder som er nedarvet fra tidligere perioder.

Under sloganet “La gloire de la France” udnyttede Napoleon den Tredje således en splittelse mellem de politiske fløje i Frankrig – og det blot årtier efter at hans onkel Napoleons rædselsregime var bragt til ende. Det var denne splittelse, der tillod ham at skabe tilslutning til hans projekt. Snart forandrede han Paris’ infrastruktur radikalt men destruktivt, han skabte ro og orden men kun ved at fængsle politiske dissidenter i tusindtal og hans enevælde antog snart en mere og mere diktatotisk form.

Grunden til, at en helt igennem middelmådige tåbe, som Marx kaldte Napoleon den Tredje, kunne overtage og konsolidere sin magt i Frankrig var dels, at datidens intellektuelle nøjedes med at fremføre en humoristisk og vittig kritik af “manden på hesten” med “de små hænder”, og at de samtidig ukritisk havde accepteret idéen om, at Napoleons magtovertagelse kom ud af det blå.

Mens den vittige kritik var baseret på en intellektuel arrogance, så var idéen om, at Napoleons magtovertagelse kom ud af det blå derimod vidne om en langt mere alvorlig kendsgerning: Fraværet af en grundig politisk og historisk analyse der ikke blot udstillede Frankrigs intellektuelle men samtidig ophøjede Napoleon den Tredje til en mytisk person, der ene mand og nærmest ud af ingenting formåede at overtage tronen.

Konsekvensen af dette var, ifølge Marx, at Franrkrig tillod at en ’bavian der ikke længere anser verdenshistorien for at være en komedie, men anser hans komedie for at være verdenshistorie’ blev landets regent. Hvis datidens intellektuelle derimod havde taget sig tiden til at forstå det grundlæggende princip om historiens gentagelse ville de altså have været i stand til at forudsige, og måske forhindre, Napoleons magtovertagelse.

Den lader jeg lige stå et øjeblik.

For hvis Trump repræsenterer farcen, hvem skabte så de tragiske omstændigheder der muliggjorde hans succes?

De splittelser i det Amerikanske samfund som har skabt grobunden fopr Trumps succes bygger i høj grad på den splittelse som Præsident Bush skabte, blandt andet med sine krige, og på grund af den finankrise som hans økonomiske politik ikke gjorde noget for at afværge.

Og ligesom Bush’s cowboy-kapitalisme og efterfølgende krig mod terror, så bygger Trumps politiske platform på en frygt for det fremmede, amerikansk exceptionalisme og en foragt mod det politiske establissement.

Ligesom under Bush, har Trumps kabinet stærke forbindelser til erhvers- og finanverden. Og præcis som Bush, er Trump nærmest konstant genstand for latterliggørelse og ironiske bemærkninger fra medierne – bemærkninger der, i endnu højere  grad end under Bush, ikke lader til, at have nogen effekt på hans popularitet.

Så hvis vi troede, at vi efter Bush endelig var vågnet op fra et mareridt står vi nu ansigt til ansigt med et helt andet monster. Denne gang er vi nemlig ikke længere blot konfronteret med Bush’s tragiske krigseventyr og finansielle kamikazepolitik. Denne gang står vi tilbage som måbende tilskuere til et tragikomisk realityshow med Donald Trump i hovedrollen.

Om Trump’s mission om at ”Make America Great Again” bliver  et ekko af Napolen den Tredjes regeringsperiode er stadig uvist. Men for dem der er overraskede over Trumps succes – deriblandt mig selv – er der kun én ting at sige: I har glemt at læse jeres historie.

More from Daniel Møller Ølgaard

Donald Trump set fra elfenbenstårnet

[caption id="" align="alignnone" width="3012"] Er vi vidner til en diktators fødsel i...
Læs mere