Perkere, kællinger og landsforrædere

Tonen på internettet afholder mange fra at deltage i den offentlige debat. Foto: The Guardian

Tonen på de sociale medier er ikke for børn og sarte sjæle. Dagligt fyrer trusler, had, voldsfantasier og stavefejl gennem luften, når verdens lykkeligste folk i den politiske debat ønsker død og ødelæggelse over hinanden.

En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at omkring halvdelen af danskerne undgår at deltage i den offentlige debat på internettet som følge af den hårde og hadske tone, man ofte bliver mødt med i Facebooks kommentarspor. Og ligesom den almene dansker dropper debatten på Facebook, valgte Søren Espersen fra Dansk Folkeparti helt tilbage i 2014 at gøre det samme.

”Tonen løb fuldstændigt af sporet. I starten syntes jeg, det var spændende at svare folk og diskutere et emne, men den tone og hadske argumentation, hvis man kan kalde det det, som folk lagde for dagen, gjorde, at jeg til sidst droppede det. Det blev en pestilens.” siger Søren Espersen, der i dag benytter Twitter til at kommunikere med sine følgere.

Og det er ikke bare politikere, der står for skud på Facebook. Ifølge rapporten, der har undersøgt 3000 kommentarer på DR og TV2s Facebooksider, kan 15 % betegnes som decideret hadefulde. Især indlæg der omhandler religion, flygtninge og ligestilling får brugerne op i det røde felt, og når emnet er religion, er hele 86 % af alle hadefulde ytringer rettet mod islam og muslimer.

”Vores undersøgelse tager udgangspunkt i den redigerede udgave af kommentarsporene. DR og TV2 har fjernet de værste og groveste kommentarer, inden vi ser dem. Så tallet kan i virkeligheden være langt større end disse,” siger Lumi Zuleta, projektleder ved Institut for Menneskerettigheder.

Tonen skræmmer os væk

Ifølge rapporten er debatter om islam og muslimer et af de emner, der afføder rigtig mange hadefulde kommentarer. Når emnet er religion, er 86 % af de registrerede hadefulde kommentarer rettet mod islam eller muslimer, mens 58 % af de hadefulde kommentarer i en ligestillingsdebat er rettet mod kvinder.

”Det er naturligt at debatter kan blive ophedede, det gør det jo ofte spændende. Men det sprog og den attitude, folk bruger på Facebook, er under al kritik. Når folk sviner hinanden til, truer med alverdens ting, og kalder alle og enhver, der er uenig med dem for perkere, kællinger eller landsforræder, så bør vi andre sige fra. Det er under lavmålet. Simpelthen.” siger Søren Espersen.

Han ser det som et demokratisk problem, at så mange undgår at deltage i den offentlige debat, selvom han medgiver, at han udmærket forstår, hvorfor de gør det.

”Jeg tror ikke, de sociale medier har en gavnlig effekt på demokratiet. Tonen afskrækker simpelthen både folk og politikere, og det kan jeg godt frygte for. De sociale medier skaber mindre forståelse og mere polarisering, som jeg ser det. I virkeligheden er jeg overrasket over, at de resterende 50 % orker at diskutere på et sådant niveau.” siger Søren Espersen.

Når folk griber til trusler, voldsfantasier og groteske tilsvininger, så har de mistet retten til at blive taget seriøst. De mennesker er samfundets bærme. Slet og ret.

Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det hovedsageligt mænd, der ytrer sig hadefuldt på Facebook, og på samme måde viser det sig, at det i høj grad er de yngre brugere, der vælger at gå udenom, når debatterne raser. Det kan i sidste ende skabe et tomrum i den demokratiske debat, hvor en stor del af danskerne afstår fra at deltage.

”Når halvdelen af os ikke vil være med, så er det demokratisk problem. Vi kan se, at det især er de yngre brugere, der holder sig tilbage, og det giver jo en demokratisk udfordring, da det er dem, der skal repræsentere demokratiet i fremtiden.” siger Lumi Zuleta.

Unge opgiver debatten

Emne blev første gang for alvor debatteret i 2014, da bl.a. tv-programmet ”Ti stille, kvinde,”, hvor politikere og debattører løftede sløret for, hvad de må stå model til at hademails og trusler i forbindelse med deres arbejde. I programmet mødte vi både mænd og kvinder, der brugte deres tid på tilsvininger og hademails, og endda en person, der glædede sig over, at de radikale politiker Zenia Stampe havde mistet et barn. Institut for Menneskerettigheder kan sagtens genkende billedet, af, at internethaderne er en broget flok, det er svært at sætte i en samlet bås.

”De fleste af de hadefulde og truende ytringer stammer fra mænd, og kigger man på vores tal, kan man se, at de 18-29-årige i højere grad at bliver talt grimt til i debatter. De er samtidig mere tilbageholdende, når det kommer til at debattere. Noget tyder således på, at tonen har en betydning for de yngres lyst til at deltage i den offentlige debat online.” siger Lumi Zuleta

At så mange skræmmes væk fra den offentlige debat, ser Dansk Folkepartis Søren Espersen på med seriøse øjne. Han mener ikke, at landets politikere bærer et ansvar for den forråede tone, men ser det som et fænomen, der er opstået hos visse dele af befolkningen, der ikke har andet at byde ind med i en naturlig debat. For ham er den ordentlige og respektfulde tone et af fundamenterne for et velfungerende demokratis debat, og ikke mindst for at man som debattør eller politiker fortjener at blive taget alvorligt.

”Den italienske forfatter Umberto Eco sagde, at de sociale medier har skabt en invasion af idioter, der aldrig tidligere er blevet taget alvorligt udenfor et værtshus. Det giver jeg ham helt ret i. Når folk griber til trusler, voldsfantasier og groteske tilsvininger, så har de mistet retten til at blive taget seriøst. De mennesker er samfundets bærme. Slet og ret.”

Hadet opstår bag skærmen

Man behøver bare at kigge i kommentarfelterne på de danske mediers Facebooksider, eller på berømte og berygtede sider såsom Ekstra Bladets ”Nationen!” for ved selvsyn at konstatere, hvordan tonen tit og ofte er på de sociale medier. Tilsvininger og fantasier om vold er blevet hverdag mange steder, og tendensen ser ikke ud til at ændre sig med tiden.

”Onlinehad er bagsiden af medaljen ved de sociale medier. Det er blevet en platform for dem, der går efter manden frem for bolden. At deltage i den politiske debat i dag, det kræver at man er hårdfør, og er indstillet på, at man vil få rigtig mange hadefulde kommentarer med på vejen.” siger Lumi Zuleta

Det billede kan Søren Espersen i høj grad genkende, for selvom han nu har trukket sig fra Facebook, bliver han fortsat konfronteret med debattonen via sine kolleger i Folketinget. Samtidig fortæller han, at tonen og debatten fungerer helt anderledes, når folk kommer væk fra tastaturet og ud i den virkelige verden.

”Når jeg og andre politikere er rundt til møder og debatter, er folk ofte meget uenige, men der er aldrig en dårlig tone. Jeg oplever, at jeg og andre politikere glæder os til at komme ud til den slags møder. Jeg har ikke indtrykket af, at internettets hadspredere egentlig deltager i demokratiet. Det er ikke dem, der møder op til debatmøder, eller har en reel interesse i, hvad andre har at sige.” siger Søren Espersen.

Skrevet af
More from Klaus Thodsen

The Beatles’ mange dødsfald

I disse tider med fake news, alternative fakta og konstant fygende konspirationsteorier,...
Læs mere