Tak til mor og nej til Trump

“It… It kind of broke my heart when I saw it. And I still can’t get it out of my head because it wasn’t in a movie. It was real life.”

Meryl Streep taler med dirrende stemme, og vejrtrækningen er tung. Den erfarne skuespiller er tydeligt berørt og har noget på hjerte.

Citatet er et udpluk fra den takketale, hun gav til årets Golden Globes efter at have modtaget en hæderspris for sin lange og prisbelønnede skuespilkarriere. Og dét, som knuste hendes hjerte, var, da Donald Trump under sin valgkampagne i 2015 gjorde grin med journalisten Serge Kovaleskis handicap.

“Disrespect invites disrespect. Violence incites violence. When the powerful use their position to bully others, we all lose,” fortsætter hun foran et Hollywood-publikum, der er dybt opslugt af den politiske brandtale leveret af en af de mest respekterede kvinder i filmbranchen.

Platform med potentiale

Morgenen efter Golden Globes tjekker jeg som sædvanlig lige Facebook. Mit feed er fyldt med nyheder fra prisuddelingen – og Streeps tale har stjålet showet. Derfor ser jeg den selvfølgelig straks på YouTube og indtager min plads blandt det opslugte publikum. Labber det i mig. Det gør jeg generelt, når celebrities bliver politiske. Jeg klikker, kigger, læser og bliver endda ofte en smule rørt.

Det tyder på, at mange har det ligesom mig. I hvert fald er politiske takketaler til de store prisuddelingsshow efterhånden ikke til at komme udenom. I Danmark blev Meryl Streeps tale dækket tæt af blandt andre DR, TV 2, Berlingske og BT.

Lektor Helle Haastrup forsker i film- og celebritykultur og fortæller, at der generelt er stor dækning af celebritystof, fordi det er populært. Det er let læsning og let at komme til. Du skal ikke længere læse det hos frisøren, men bare klikke dig til det. Og interessen ér stor.

“Der er flere awardshows, som bliver sendt rundt om i verden. Det er som regel kun The Oscars, der sendes live, men i dag kan vi også se Golden Globes og britiske BAFTA på dansk tv. De her shows bliver jo solgt, fordi de er populære,” siger Helle Haastrup.

Men efter selve awardshowet begynder takketalernes egentlige rejse rundt til store dele af verdens medier og utallige Facebook-feeds. Via YouTube og andre sociale medier cirkulerer de små, korte videoer, som flittigt bliver delt.

“Det betyder, at takketalerne ikke længere bare er nogle få minutter til en inderkreds i branchen, men potentielt kan komme meget længere ud. Det er blevet en helt anden platform, og derfor er der en større interesse i at profilere sig og sige noget, om det man brænder for,” siger Helle Haastrup.

Preaching to the converted

Når det skal blive politisk, er det svært at komme uden om politikerne. Meryl Streep nævnte ikke Donald Trump ved navn i Golden Globes-talen, men det var tydeligvis ham, hun talte om.  Det stod så klart, at præsidenten svarede på kritikken med et tweet, hvori han gik til modangreb ved at kalde Meryl Streep for en af de mest overvurderede skuespillerinder i Hollywood.

Men på trods af risikoen for fjendtlige tweets fortsætter den kulturelle elite ivrigt med at kritisere Trump i konsensus. Til dette års Screen Actor Guild Awards var der især stor opmærksomhed på det kontroversielle indrejseforbud rettet mod muslimer. Kritikken blev rejst i tale efter tale igennem hele showet.

“I denne award-sæson synes der at være bred opbakning til taler, der kritiserer præsidenten og hans seneste politiske initiativer. Men skal man følge den Trumpske logik, bekræfter Hollywoods kritik bare, at kultureliten er uenig med de almindelige mennesker, som har stemt på ham,” siger Helle Haastrup.

Men hjælper det så noget, når glitrende celebrities giver deres mening til kende fra podiet? Eller bliver sådan nogle som mig bare bekræftet i egne holdninger, mens andre føler sig udenfor? Det er svært at sige noget helt sikkert om, fortæller Helle Haastrup. Men der ér nok tale om en form for boble, hvor man er enige med hinanden.

“Man kan godt sige, at they are preaching to the converted. Men med valget af Trump er der tilsyneladende kommet et enormt behov for at give udtryk for utilfredshed med og bekymring for fremtiden. Det tyder på, at der er et momentum i at gøre opmærksom på ikke bare, at det er forkert at opføre sig som Trump, men hvorfor det er forkert. Og eftersom celebrities og særdeles filmstjerner har så stor synlighed og store stemmer, tror jeg, de føler, det er vigtigt, at de siger magten imod.”

Fem markante eksempler på politiske Oscar-taler

1. Marlon Brandon

 

Marlon Brando tager prisen for et af de tidligste eksempler på at bruge Oscar-statuettens medfølgende taletid på et politisk budskab. I 1973 blev han hædret som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i “The Godfather”. Men han dukkede ikke op.

I stedet gik den oprindelige amerikanske skuespillerinde og aktivist Sacheen Littlefeather på scenen. På Marlon Brandos vegne afviste hun at tage imod prisen på grund af den stereotypiske måde, som filmindustrien fremstillede oprindelige amerikanere på. Hendes tale blev mødt af både klappen og buh’en fra publikum.

“Brandons stunt var ment som en hyldest til den oprindelige befolkning, men blev dengang mest opfattet som selvoptaget og muligvis som en manglende respekt for den fine pris,” siger Helle Haastrup.

2. Halle Berry

 

Halle Berry vandt i 2002 som den første sorte kvinde en Oscar for bedste skuespillerinde i en hovedrolle. Hun var så berørt af det historiske øjeblik, at hun brugte meget af taletiden på at græde og simpelthen forsøge at få vejret. Men med staccato-vejrtrækning fik hun indledt sin tale med ordene: ”This moment… is so much bigger… than me.”

3. Michael Moore

 

Michael Moore måtte tale sig igennem tydelig buh’en, da han meget direkte kritiserede den daværende præsident George W. Bush og invaderingen af Irak. Dokumentaristen vandt i 2003 en Oscar for “Bowling for Columbine” og sluttede sin tale af med at råbe: “Shame on you, Mr. Bush!”, mens musikken blev mere og mere insisterende i forsøget på at overdøve Mr. Moore.

4. Sean Penn

 

Sean Penn fik i 2009 en Oscar for at spille den homoseksuelle aktivist Harvey Milk. Som mange andre brugte han sin rolle som udgangspunkt for at tale politik, men der var også et ekstra lag af aktualitet.

Få måneder tidligere havde et flertal i Californien stemt for den såkaldte proposition 8 – et forbud mod homoseksuelle ægteskaber. Det flertal skulle nok komme til at skamme sig, mente Sean Penn. Han sagde, at de kunne sætte sig ned og vente på “the great shame” og på at se skammen i deres børnebørns øjne.

5. Leonardo DiCaprio

 

Da Leonardo DiCaprio sidste år vandt sin Oscar for “The Revenant”, sluttede han af med at tale om nødvendigheden af at passe på vores planet og stå sammen om at støtte de indfødte folk rundt omkring i verden og de underprivilegerede, som er mest sårbare over for klimaforandringerne.

Hans tale er et eksempel på, at de få minutters politik på scenen godt kan vokse ud i virkelighedens verden. I 2016 udkom dokumentaren “Before The Flood”, hvor DiCaprio rejser rundt i verden for at undersøge og forstå situationens alvor, når det gælder vores klima, og han har siden holdt flere taler om emnet.

More from Camilla Pipaluk Skovgaard

Tak til mor og nej til Trump

“It… It kind of broke my heart when I saw it. And...
Læs mere