På motorcykel gennem et splittet Tyrkiet

Republikanske protester i forbindelse med den kommende folkeafstemning i Tyrkiet (Wikimedia Commons)

Tyrkiet er et splittet land. Den 16. april stemmer landet om en ændring i forfatningen. Og der er meget på spil. Nej-siden frygter nemlig, at et “ja” vil give præsident Erdogan nærmest ubegrænset magt til at sætte linjen i landet. Netudgaven mødte to unge bikere som stemmer nej.

Det her land er fucked up!
Det er blevet et freak show!

Om det var en overreaktion eller et nødvendigt forbehold var svært at sige: Ece og Kenan ville hverken have navn eller billede i et dansk medie og henviste til en sag i hovedstaden Ankara, hvor en ung universitetsstuderende mand for nyligt var blevet anholdt.  Ali Gül, som manden hedder, havde ifølge myndighederne ”delt fornærmende indhold om præsidenten” via en falsk Twitter-profil. Det var hvertfald hvad der stod i den tyrkiske avis Bir Gün, som Ece sendte et link til forud for interviewet.

Anholdelsen skete en måned efter at Gül havde uploadet en film på sin Twitter-profil, hvori han bl.a. sagde, at nej-siden bliver anklaget for at være terrorister af præsident Recep Tayyip Erdogan og hans AKP-regering. Denne video var blevet et viralt hit med over en million visninger, og nu spekulerede flere udenlandske medier i, om anholdelsen var en del af en smædekampagne mod nej-siden op til Tyrkiets kommende folkeafstemning. Et “ja” til de forfatningsændringer der er til afstemning vil nemlig, ifølge kritikerne, give præsidenten uindskrænket magt på bekostning af parlamentet.

Flag, fædreland – og motorcykler

Der er sket meget i Tyrkiet siden sidste forår, hvor Ece, Kenan og jeg hang ud under mit udvekslingsophold. Terrorangreb. Et blodigt kupforsøg, der mislykkedes med masseanholdelser og fyringer til følge. Foruden krigen mellem regeringsstyrker og kurdiske militser, som i mange år har kæmpet for et mere eller mindre uafhængigt Kurdistan i det østlige Tyrkiet

Både Ece og Kenan er medlemmer af motorcykelklubben tilknyttet det universitet, de studerer på, og dengang sidste forår havde de inviteret mig hen på en offentlig skole for at fejre National Soveregnity and Children’s Day. Klubben havde den dag kørt deres motorcykler i stilling i skolegården som en form for velgørenhedsarbejde, forklarede Ece.

Børn bærer deres “faldne” kammerater dækket af det Tyrkiske flag (Kristian V. Jensen)

Inden børnene fik lov til at sætte sig på motorcyklerne, opførte de et rollespil, der givetvis vil kunne få selv de mest hårdkogte fædrelandsdyrkere i Danmark til at misse med øjnene: Iklædt fuld militæruniform og med legetøjsgeværer legede otte drenge krig til tonerne af marchmusik. Med sig havde de to tyrkiske flag som de brugte til at dække de faldne til med, inden de blev båret hjem fra slagmarken, hvor pigerne i farverige kjoler tog imod. ”Hvad foregår der?” tænkte jeg, og henvendte mig til Ece. “That’s Turkey” smilede hun og trak på skuldrene.

Nationaldagen markerer dannelsen af det tyrkiske parlament i april 1920, gør Kenan det klart her året efter, hvor vi igen er samlet. Den indvarsler indledningen på alle de omfattende reformer, som grundlæggeren af den tyrkiske republik, Mustafa Kemal Atatürk, var hovedarkitekten bag. Reformerne havde til formål at transformere det gamle osmaniske sultanat til en sekulær republik efter europæiske standarder. Men de blev også begyndelsen på en ideologisk persondyrkelse, kendt under navnet kemalismen. Kenan har f.eks. Atatürks signatur tatoveret på underarmen. Og der hænger plakater og fotografier af ’Alle tyrkeres fader’, som Atatürk kan oversættes til, hos mange af de som stadig dyrker ham, og kursen i det parti han stiftede CHP, Det Republikanske Folkeparti. CHP udgør i dag en stor del af oppositionen til præsident Erdogan og AKP’s mere konservative linje.

Mange i bikermiljøet dyrker Atatürk, fortæller Ece og Kenan. Og de regner med, at medlemmerne ligesom dem selv vil stemme “nej” til afstemningen om forfatningsændringerne den 16. april.

Kenans motorcykel parkeret ved Bosporus-strædet (Kristian V. Jensen)

Det tyrkiske folk bliver manipuleret

Bikermiljøet er vokset frem de seneste 3-4 år på flere af Istanbuls universiteter. Særligt blandt den del af byens veluddannede unge, som dyrker udbuddet af musik, film og serier produceret i Europa og USA, og som Ece, der ikke er kemalist, men heller ikke genkender sig selv i rollen som national fødemaskine, sådan som præsidenten i hendes land gerne så, at hun gjorde: Erdogan opfordrede i en tale sidste sommer Tyrkiets kvinder til få ”mindst tre børn”. Et tal han satte op til fem i sidste uge med særlig henvisning til tyrkere bosiddende i Europa. Det var under endnu en brandtale i striben af brandtaler i valgkampen op til aprils afstemning, der understreger hvor meget der er på spil.

Ece: ”Og hvorfor sige ’nej’? For det første synes jeg, at det er hul i hovedet, at al magten skal lægges i en persons hænder. Det er noget jeg er imod, ikke kun på grund af Erdogan, men hvilken som helst person, som vil være præsident. Forestil dig at en racistisk og hysterisk mand fra MHP (Partiet for National Handling) kommer til magten. Så kan du ikke stoppe ham, fordi parlamentet ingen magt har. Han vil kunne gøre, hvad han vil, og vi vil være nødt til at følge trop. Det samme gælder for CHP. Selv hvis det er en CHP-mand ved magten ved ingen, hvad der vil ske.”

Hvordan snakker I om afstemningen i motorcykelklubben?

Kenan: ”Vi er neutrale. Vi taler ikke om negative ting.”

Ece: ”Vi diskuterer ikke politik på klubmøderne. Vi kommer heller ikke med nogle officielle statements i forbindelse med afstemningen. Men når man sidder med venner på tomandshånd, snakker vi om hvad der foregår. Selv om du selvfølgelig kan sige, at du kommer med politiks statement, når du deler billeder af Atatürk.”

Diskuterer I med folk som stemmer ’ja’? Hvordan taler I sammen?

Kenan: ”Du kan ikke diskutere med dem, fordi når du prøver at forklare hvordan tingene hænger sammen, anklager de dig for at lyve. Du lyver og det Erdogan fortæller er sandt.”

 Ece: ”Det kan du ikke. De er ikke informeret om detaljerne. Deres kærlighed til Erdogan forblinder dem, så de ikke kan se hvad ændringerne går ud på. Folk tænker, at siden AKP har været ved magten i så mange år, er det Erdogan gør sikkert rigtigt.”

Hvorfor tror I folk stemmer ’ja’?

Kenan: ”De bliver manipuleret. ”

Ece: “Folk som stemmer ‘ja’, ved ikke hvad de siger ja til, forklarer Ece. Jeg talte den anden dag med den rengøringsdame, som kommer en gang om ugen og hjælper til hjemme hos os. Hun havde i sinde at stemme ’ja’, men mens vi snakkede indså hun, at forfatningsændringerne også ville fortsætte efter, at Erdogan er ude af billedet. Når man hører nyhederne får man ikke den slags informationer. De fleste stemmer ‘ja’, fordi de kan lide Erdogan og kun går op i de forandringer, han laver.”

Bliver det et ’ja’ eller ’nej’? Hvad er jeres indtryk?

Kenan: ”Sandsynligvis bliver det et ’ja’, men der er en lille chance for et ’nej’. Fordi i AKP er der folk som tænker, at det her måske er forkert. At for meget magt til en mand er forkert.”

Ece: ”Faktisk troede jeg at det ville blive ’nej’ ind til krisen med Europa. Fordi når du kigger på sagen, kan du faktisk godt forstå, hvad Europa siger fra et logisk synspunkt. For eksempel Holland. De sagde ’vi har valgkamp, efter den kan I gøre hvad i vil.’ Men så begyndte de [AKP, red.] at presse på for at komme ind og skabe en konflikt. Folk begyndte at blive overbevist og begyndte at tro at Europa er jaloux på os, og derfor ikke kan lide vores præsident. Jeg tror at den krise har rykket folk som var i tvivl, tættere på at stemme ’ja’.”

Hvor finder I håb og optimisme i alt det her?

Ece: ”Ingen steder!” Ece griner. ”I hvert fald ikke så meget. Fordi hvis du siger ’ja’ får du et helt nyt system, som betyder at alt forandrer sig. Ikke kun politisk, men også juridisk, økonomisk og socialt. Hvis du siger ’nej’, vokser der højst sandsynligt endnu en konflikt ud af det. Fordi regeringen og Erdogan vil sige, ’Hvordan kan de være at så mange stemte nej? Hvem er de?’”

Ece og Kenan er opdigtede navne. Personernes rigtige navne er redaktionen bekendt.

More from Kristian V. Jensen

På motorcykel gennem et splittet Tyrkiet

Tyrkiet er et splittet land. Den 16. april stemmer landet om en...
Læs mere