Strippere, whiskey og rock ‘n’ roll

Årets rockfest blev i weekenden afholdt i København. Foto: Arvaway Photography & Roberto Photography

“Hvor svært kan det fucking være at entertaine? Jeg entertainer sgu da bare!”

Ordene stammer fra ingen ringere end Mike Tramp, der lørdag aften på High Voltage i København agerede vært til årets udgave af High Voltage Rock Awards, den største af sin slags her i landet.

Bag prisuddelingen står Martin ”Love Gun” Jensen, ejer af High Voltage, og den legendariske rockjournalist Steffen Jungersen. Priserne blev i år uddelt for tredje gang. På Netudgaven har vi før beklaget os over den manglende tilstedeværelse af rockmusik til de større prisuddelinger, så derfor måtte vi naturligvis benytte muligheden for at deltage denne aften. Denne frustration var det, der i sin tid søsatte High Voltage Rock Awards, og følelsen af at stå uden for det gode selskab, og være dem de andre ikke må lege med gennemsyrede hele aftenen.

Dødsmetal og læsebriller

Med kroppen fuld af fadøl og amerikanerwhiskey havde vi sent på aftenen svært ved at få øjnene fra pigen, der dansede halvnøgen på baren, og kun irritable blikke fra vores følge fik os til at vende tilbage til det selskab, vi befandt os i. Aftenen begyndte at gå på hæld, og skyggerne kæmpede efterhånden med at holde balancen.

Musikredaktionens naturlige habitat. Foto: Klaus Thodsen

Det samme gjorde store dele af rockklientellet, der var mødt talstærkt frem denne aften. Over hele baren så man gæster, der havde lagt sig i selen for at ramme den helt rigtige uniform til aftenen. Langhårede vikingemetal-fans, goths og gamle rockhoveder med Scorpions og Mötorhead-rygmærker. Og så selvfølgelig Love Gun, der som altid lignede Davy Vain i egen høje person, og helt følelsesladet hyldede de fremmødte, bandsene og rocken generelt, da han holdt takketale ved showets afslutning.

Vi, der elsker og hylder rockmusikken, er i mindretal, mine damer og herrer!

Allerede inden da, havde både Jesper Binzer og selveste Onkel Reje uddelt priser, og stemningen var blevet højere og højere, efterhånden som rockfolket gjorde et gevaldigt indhug i barens forsyninger, mens værten Mike Tramp, og en meget indtagende podiepige, holdt hof af bands og gæster ved siden af scenen. Den gamle White Lion-frontman var i sit nålestribede jakkesæt aftenens helt store hovedperson, der til trods for sløve mikrofoner,  hans generelle forvirring over programmet, og bag læsebriller havde sit hyr med at tyde de små bogstaver på kortene, var en fornøjelse at opleve i værtsrollen.

Mindretallets fest

Inden priserne begyndte at blive langet ud, havde vi fra vores plads i et af barens verdenshjørner efterhånden gjort det af med den første times gratis fadøl, og måtte herfra vakle på egne ben. Det passede med at aftenens første band, vikingerne fra Huldre, indtog scenen med deres både dystre og hårdtslående metal, der, gemt bag mange meter langt hår, for en stund bragte fortiden til 2017. Bandet fik kort efter overrakt prisen for årets alternative udgivelse.

Udsigten fra baren. Foto: Klaus Thodsen

I det hele taget var det en aften, der bød på mange fremragende præstationer. Især årets opkomlinge fra Defecto og de himmelstormende ripensere fra Aphyxion leverede ganske fremragende shows på den trange scene.

Efter at have overlevet henholdsvis et trafikuheld og en aften på Christianshavn
dagen forinden, var begge Netudgavens udsendte lidt ristede denne lørdag aften, men afsted kom vi, og indfandt os på rocktemplet i Boltens Gård kort tid efter dørene åbnedes. Den førnævnte første times gratis fadøl gjorde os bevidst om, at det her kunne blive en hedonistisk omgang. En formodning der skulle vise sig at holde stik. Især også efter, at den ene udsendte i løbet af aftenen blev lagt usædvanligt kraftigt an på af en kvindelig medarbejder ved et spillested i Københavns-området, her nævnes ingen navne, hvilket kastede adskillige velvoksne gin & tonics af sig. Sådan går det nemt, når der er hele flasker ved bordet, og man selv skal skænke.

Som altid på High Voltage var det en larmende aften, hvor rockmusikken og dens entusiastiske fans fik lov at råbe af deres lungers fulde kraft. Det blev en aften, hvor mindretallet var altdominerende, og hvor rockmusikken for en gangs skyld fik den opmærksomhed, den ved Gud fortjener. For en gangs skyld kunne man opleve en prisuddeling uden whiny-metervarepop, uden indøvede gags, og uden at lave tv under påskud af at hylde musikken. For en gangs skyld en prisuddeling, der hylder musikken, som den virkelig er. For selvom rockmusikken måske ikke er toneangivende på hitlisterne i disse år, så befinder dansk rock, over en bred kam, sig i den bedste forfatning i mange år.

Som Mike Tramp proklamerede, da showet gik i gang; ”Vi, der elsker og hylder rockmusikken, er i mindretal, mine damer og herrer!”

Tak, fordi du kigger forbi. Læs så mange gratis artikler, du vil, og husk at downloade og aktivere din add blocker. Hos Netudgaven gør det ingen forskel. Det gør det til gengæld, hvis du hjælper os med at lave anderledes journalistik med vores mikro-abonnementsmodel. 15 kr om måneden er seriøst cool.

More from Klaus Thodsen og Emil Vendelbo Johansen

Liste: Tre festivaler uden camping og urinstøv

Selvom vi her på Netudgaven bare knuselsker astmafremkaldende urinstøvkyer, tilmudrede soveposer og...
Læs mere