Mød menneskene fra Kofoeds Skole

Fotos: Emilie Koefoed

Otte små portrætter giver et indblik i livet på Kofoeds Skole på Amager – en gammel institution for socialt udsatte, som i løbet af de næste år skal omdannes for at holde trit med områdets heftige byudvikling.

Som en lille, halvhemmelig landsby ligger Kofoeds Skole på Amager med små røde træhuse, gårdhave, drivhus og egen frisør og cykelværksted – alt sammen klemt inde mellem de nye boligbyggerier mod Amager Strand på den ene side og det gamle Holmbladsgadekvarteret på den anden.

Kofoeds Skole blev stiftet i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed og har drevet socialøkonomisk virksomhed, længe før det blev moderne. Misbrugere, psykisk sårbare og langtidsledige får hjælp til selvhjælp på skolen og kan blandt andet tjene til et måltid på værkstederne eller få gratis musikundervisning.

Et nyt projekt, som er støttet af blandt andet den filantropiske forening Realdania, vil i de kommende år forvandle skolen fra institution til en storbylandsby, der skal byde resten af København indenfor med café- og butiksliv.

Netudgaven bringer her en lille serie af portrætter af nogle af brugerne og de ansatte, der fortæller om deres oplevelser på skolen.

 

”Jeg har oplevet nogle grimme ting – modbydelige ting. Så hjælper det mig at komme på skolen og bearbejde det. Musikken giver mig meget glæde.”

 

”Cykelmekanik er tilpas nørdet. Man skal have teknisk snilde og løse problemer på en helt anden måde end i hverdagen. Det, der interesserer mig mest ved cyklen, det er hjulet og navet.

Jeg begyndte på skolen i august. Lige til at starte med var der overhovedet ikke styr på værktøjet, så man kunne bruge 10 minutter på at finde det rigtige stykke værktøj. Det er én af de ting, jeg har gjort, det er at lave værktøjstavler. Jeg kommer jo lige fra et etableret værksted, hvor jeg var i lære. Men så blev jeg hjemløs og stresset og kunne ikke rigtigt overskue at tage på arbejde hver dag kl. otte til halv seks, når jeg så efter arbejde skulle finde ud af, hvor jeg skulle sove henne.

Jeg er flyttet ind i Kofoeds Skoles ungdomsboliger nu ovre på Badensgade i en treetages villa, hvor jeg har mit eget værelse. Det var lidt svært i starten, fordi jeg tænkte: ”Nå, så bor jeg på børnehjem igen.” Men sådan er det slet ikke. Der er husmøde hver måned, og vi har snakket om at holde nogle spilaftener og komme hinanden lidt ved.

Der kan godt gå op til 4-5 dage, mellem at jeg ryger. Det er sværest at holde sig fra det i perioder, hvor jeg er lidt bedrøvet, hvor det hele er lidt tungt. Nu begynder vinteren, som jo altid er lidt trykkende. Men jeg har lavet mig en urtemedicin af johannesurt, som er en naturlig humørstabilisator – kaldet ’naturens lykkepille.’ Det er ikke, fordi man bliver superovenudlykkelig. Man føler sig lige så trist. Det er bare nemmere at komme igennem dagen.”

 

”Dét er min grønne ladvogn. På grund af mine hænder kan jeg ikke arbejde, jeg kan kun køre bil. Jeg kører ud med affald fra alle afdelingerne på skolen, og så er der f.eks. sommerhusejere, der køber brændet. Og så får jeg en madkupon. Jeg er jo en gammel mand, så jeg skal have noget at spise hver dag.”

 

”Det er vigtigt, hvis man lover nogen noget, at man holder det. Der er mange, der kommer her, der har oplevet svigt. De skal kunne stole på, at vi hjælper dem. Mange gange bliver vi deres allierede i forhold til kommunerne og systemet – men det er også en balancegang. Man skal ikke overtage opgaver, de selv kan klare. Jeg er nok for tilbøjelig til bare at sige ja. Nu har jeg f.eks. lige lovet Ole at ringe til Parknet, så han kan få TV-signal i sin lejlighed.”

 

”Vi har lige fået tre silkeskjorter hjem her før ferien, de var meget syrede at se på. Én af dem tog jeg med hjem. Den var med blå, overlappende tern. Jeg tror måske, jeg tager den på til nytår.

Lige nu er jeg røget på tøjdepotet pga. jobcenteret, og fordi jeg ville prøve noget nyt. Jeg vil rigtigt gerne have et job. Jeg er konstant i minus på min konto. Det sværeste er at spare på maden. Jeg køber broccoli og så noget billigt kød, der er ved at blive dårligt, og så prøver jeg at spise det uden at blive syg. Hvis jeg skal flotte mig, så køber jeg bov. Det lyder ikke så fint, men så snart jeg har taget senerne fra og blandet en god gryderet, så guffer jeg det i mig med billig rødvin til. Jeg plejede at sidde inde ved sofabordet, men jeg har ikke længere nogen sofa at sidde i og hygge mig, fordi min kat tissede i den gamle.

Jeg har det svært for tiden, fordi jeg virkelig skød mig selv i foden med min ekskæreste. Med forlovelsesringe, og det hele funkede jo, og selv børneopsparing og en fælles seng. 44.000 kroner lige ned i lokummet. Hun havde en datter, og vi kunne ikke rigtigt sammen, så jeg blev nødt til at flytte ud og tog på et herberg i et halvt års tid. Og så fik jeg en studenterbolig. Der bor jeg nu med min kat. Hun hedder Mathilde – ligesom kakaomælken. En Maine Coon. En stor, flot misser. Hun er endelig begyndt at hoppe op i skødet på mig nu. Efter fire år.”

 

”Det skal have isolering, så der ikke kommer vand ind i. Jeg laver dem til kunderne. For jeg havde ikke noget job, og så tænkte jeg; Jeg laver nogle fuglebure.”

 

”Så længe jeg holder mig fra den første, så er jeg fungerende. Jeg kan ikke tåle en eneste øl, så sidder jeg der igen. Jeg sad to omgange af tre år på et gammelt værtshus, der hed Skovly, ude i Kastrup. Dér har jeg set lidt af hvert. Jeg kan da også sige dig så meget, at ud af de seks, jeg sad ved bord med, der er nok fem døde nu. Af druk. Der er mange, der dør af den sygdom.

Jeg kom på skolen første gang for 22 år siden og har mest gået til kor og shi gong. Koret er jeg dygtig til, jeg synes selv, jeg synger godt. Vi synger bl.a. ‘Solsikke’ – det er vist Halfdan Rasmussen – og så har vi sunget True Colours.

I sommer var jeg på kursus i mindfulness på skolen. Vi skulle sidde to minutter og bare kigge på hinanden, og det ville jeg faktisk ikke turde tidligere. Jeg har haft meget svært ved øjenkontakt. Men det har jeg så lært nu.”

 

”I dag havde jeg mit hold med til stranden. Jeg underviser i gymnastik, dans og pilates. Rent fysisk får eleverne det jo bedre og kan f.eks. mærke, at deres rygsmerter går over. Nogle tror, at dét der kommer de aldrig til, men hvis de ikke giver op, giver læreren ikke op. Og så kan de alligevel. Dét er en succes. Dét er en sejr.”

 

Kofoeds Skole i fremtiden

Kofoeds Skole skal i de kommende år udvikle sig til en storbylandsby, hvor det nye og det gamle Amager kan mødes. Skolens elever, medarbejdere, naboer og samarbejdspartnere har bidraget med idéer og ønsker. Netudgaven følger med i skolens udvikling.

Læs mere om projektet på Realdanias hjemmeside.

 

More from Emilie Koefoed

Kampen om byen dengang og nu

Byerne skal formes af alle, mente Jane Jacobs – den kvindelige journalist,...
Læs mere