Nationalisme: Politisk flop – Musikalsk hit

Tysk musik dominerer de tyske hitlister. Foto :Staff Sgt. Katie G. Ward.

Højreekstreme, nationalistiske partier har trange kår i Tyskland, og de populistiske AfD er ved at opløse sig selv. Men, den tyske musiksmag, hvis man ser på charts og priser, rimer på nationalisme, patriotisme og gode gamle dage.

Kan man ud fra et folks musiksmag aflæse den politiske stemning i et land? Og hvis ja, kan vi så også genfinde den politiske populisme og højredrejning i musikken? Hvis vi retter blikket mod den tyske musik, der sælger mest, og de bands, der vinder priser, så er resultatet ret tydeligt: Tyskerne vil hellere købe patriotisk musik end de vil stemme på et nationalistisk parti. Det undrer egentlig lidt, så lad os se lidt på det land, som i den sidste tid er blevet rost til skyerne. Som tysker gør det mig selvfølgelig glad, men som man siger: Ikke alt der glimter, er guld.

Lad os begynde med guldet: Da Obama gik af, blev Angela Merkel af internationale medier udråbt som ”the new leader of the free world”. Det er en ok titel at få, når man er den tyske Kanzler og bliver kaldt Mutti af sit folk. Det siger også lidt om Tyskland generelt. Nogle ville endda kalde det et slags comeback for at bruge lidt musikalsk slang. Sidste gang en tysk politiker bar den titel, var det nemlig ham selv, der udråbte den.

Rundt omkring i verden kæmper man med voksende racisme og højre populister. Især i Europa er vi ramt af partier fra den yderste højrefløj (nogle skjuler det bedre end andre). De får eller har fået større og større politisk indflydelse for ikke at snakke om USA. I Tyskland har vi historisk haft flere partier, der bekymrer sig over nedgangen af de nationale værdier, men der er langt fra lige så meget fare på færde som i landene rundt omkring. Selvfølgelig har vi AFD og nogle bekymrede patrioter, der går hånd i hånd igennem Dresden, og der er også blevet sat ild til flygtningehjem. Men trods alt er der ikke så mange, der stemmer på AFD uden for delstaten Sachsen, og de har da ikke nær samme magt som Dansk Folkeparti, hollandske PVV, Front Nationale eller UKIP. Vi bager heller ikke kager for at fejre love mod asylansøger, og vi stemmer heller ikke om at forlade EU. Vi tyskere og Angie har sgu’ styr på det.

Vi er lige blevet eksportverdensmester – igen. Vi vil stoppe dieselbiler inden længe og er gode til økologi, vi har rigtig mange vegetarer og kan lide grønne ting generelt. Vores tog kan køre 320 km/t og det tager to dage at sende et fysisk brev fra München til Berlin. Og så får vi en bro til Danmark – og lader Danmark betale for den (Eat this, Donald).

Men og det er et MEN, der er én ting, som vi ikke er så gode til: Musik. Ok, vi er gode nok til techno, men jeg mener rock- og popmusik.

Musikpriser til de bedste musikere?

Tyskland er for den europæiske kulturbranche et af de vigtigste markeder overhovedet. Der bor mange potentielle købere, og de betaler gerne for fx musik, og derfor er der naturligvis også musikpriser. Ligesom der er Grammy, Brit Awards, DMA, P3 Guld, GAFFA-prisen eller Steppeulven. I Tyskland er det ECHO-prisen, der er den vigtigste i Tyskland.

ECHO er lidt skørt, og langt fra alle i musikbranchen er glade for den. Majorlabels og deres kunstere kan godt lide den, alle indiefolkene og ALLE journalister kan ikke. Nogle er selvfølgelig også sure på fx Grammy: Bon Ivers Justin Vernon kaldte den ”Ridiculous” og ”Not important”, før han selv vandt to af dem. Frank Ocean stillede ikke op med sit sidste album Blonde i år og the leader of the free world of music Kanye West er regelmæssigt sur på deres beslutninger. I Danmark vandt Bisse ca. alle priser ved Steppeulven og Volbeat ca. alle hos GAFFA, så helt vilde med afveksling er danskere åbenbart heller ikke. Nå ja, og Medina vandt i 2016 æresprisen ved DMA, fordi hun har sat et ”varigt aftryk på dansk musik (…). Ligesom Nik & Jay havde (…)“ – at folk skråler med, når de er fulde i Kødbyen, er selvfølgelig også en slags aftryk…

Man kan nok blive enige om, at de fleste priser er lidt skøre. Forskellen til de andre lande er, at ved ECHO er salgstallene og chartpositionerne de vigtigste kriterier for at blive nomineret og vinde. De fem nominerede i de forskellige kategorier er dem, der har været i toppen af de tyske charts længst tid. Spændingen er altså begrænset.

Hvem vinder så? Det bliver også afgjort af salgstallene, men og som noget nyt i år vægter salgstallene kun 50%. Der er nu kommet en jury til, som også har indflydelse på valget af vinder. Måske som en måde til at gøre prisen lidt mindre forudsigelig. Juryen må kun vælge ud af de nominerede og kun i nogle udvalgte kategorier. I juryen sidder også de nominerede og sidste års vinder. Da charts i Tyskland heller ikke er super mangfoldige, er det nogenlunde de samme folk, der vandt de sidste år som er nomineret i dette år – så meget for den forudsigelighed.

Og vinderne er…

Flere eksempler fra de tyske charts: Du kender godt Drake, han bliver hørt ret meget over alt, sindssygt meget faktisk. I Tyskland (i start april) er hans album Views på plads 100. På plads 1 er Udo Lindenberg, man kan kalde ham den tyske Lars Lilholt og som nr. 2 er Andrea Berg, hun laver en dejlig omgang schlager. Dog vandt Drake en ECHO for sin sang „One Dance“, jeg kunne ikke få en reaktion fra ham, men tænker, at han var meget glad over at vinde over den tyske sensation Kerstin Ott og hendes sang ”Die immer lacht”.

Tilbage til ECHO, som på grund af dens system giver et ret godt billede af, hvad tyskerne har hørt og købt igennem året.

Lad os for eksempel tage kategorien ”Rock National”. De nominerede i denne kategori var: Broilers, Frei. Wild, Böhse Onkels, In Extremo, Schandmaul. Læs lige navnene højt, de er ret fine, dejligt tyske i hvert fald. Dejligt tysk er også deres musik.

Frei.Wild, egentlig et østrisk band men med et enkelt tysk medlem og Böhse Onkelz er to bands med skinhead/nazi/hooligan-baggrund. Frei.Wild synger for det meste om hjemlandets værdier, jord og blod. Sydtyrol er for dem det hellige land. Forsangeren startede desuden sin karriere i det åbenlyse nazistband Kaiserjäger. De vandt prisen sidste år, så hvem de mon stemte på i år?

Böhse Onkelz har i dag nogenlunde samme ordforråd i deres tekster som kammeraterne fra Frei.Wild. I karrierestarten havde de sange som ”Deutschland den Deutschen” (Tyskland for tyskere) og ”Türken raus”, (Tyrkere ud).

Hvad var nok til, at deres første album blev forbudt på grund af nationalsocialistiske, pornografiske og voldsforherligende tekster – senere blev de lidt blødere og synger i dag om kærlighed, venskab og alkohol. Forsanger Kevin Russel blev fængslet efter at havde været skyld i en trafikulykke med to hårdtsårede mænd, han var påvirket af narko. Han flygtede til fods fra gerningsstedet.

Middelalderrock, grever og grillkyllinger

Tysk rockmusik er her blevet tilstrækkeligt politisk. Hvis nogle synes, at det er typisk tysk, så giv de to næste bands et lyt. In Extremo og Schandmaul laver det, man på tysk kalder ”Mittelalterrock” – det lyder, som det lyder. Det er elektriske guitarer kombineret med sækkepibe, drejelirer, harper, skalmejer og alle mulige andre antikke instrumenter.

In Extremo startede på østtyske middelaldermarkeder og sang om rotteplager og hekseri. Deres nye plade handler om søfart og pirateri, naturligvis.

Schandmaul har gennemgået en lignende udvikling også indholdsmæssigt – fra middelalder til sømandstemaer. Måske er det også bare en trend i den scene, hvem ved.

Vinderne af prisen: Broilers (en broiler er DDR-tysk for en grillet kylling) laver nogenlunde samme musik som Frei.Wild, bare uden patriotiske tekster og med en lidt mere moderne lyd og mere pyroteknik på scenen. De er heldigvis kun dårlige.

Der er dog ikke kun rock, vi ikke er så heldige med. Også i pop har vi en hyggelig fætter. Han kalder sig selv ”Der Graf” (Greven) og hans band hedder ”Unheilig” (Uhellig). Han stoppede officielt i 2014, for så at vende tilbage fra de døde med et ny album to år senere (jeg gætter på, at der var en pun intended her). Musikken blander hymner med schlagerpop og har titler som „Eisenmann“ (Jernmanden), „1000 Rosen“ og „Geboren um zu leben“ (Født for at leve). Han skal dog have credit for at have gjort gothic-pop-rock til mainstream.

Der er selvfølgelig også en kategori for den bedste schlager. Schlager har altid været fuld af kliché, kitsch og trash og fred være med det. Men at de nominerede ”Dorfrocker” lavede et album med titlen ”Heimat. Land. Liebe” (Hjemstavn. Land. Kærlighed“) i denne tid og i sammenligning med resten #uheldigt.

Lyden af Deutschland

Succesrig tysk (rock-)musik i dag skal have en kraftig lyd og skifte mellem aggressiv patriotisme og melankolsk nostalgi. Det handler om dengang livet var enkelt og nemt at forstå. Hvis man vil tyde på samfundets tilstand ud fra tysksproget rock og popmusik, så kan man sige, at hvis der ikke er en åbenlyst reaktionær fædrelandstematik til stede, er man træt af situationen og verdenen lige nu og derfor holder man fast i oprindelse, traditioner og de gode gamle dage. Disse dage går også igen i de nominerede for årets album. Det er de før præsenterede Udo Lindenberg, Andrea Berg, Böhse Onkelz plus Metallica og Rolling Stones. Lindenberg vandt. Det skal bare ikke være for vovet. Det gælder også live musikken under showet kom blandt andet fra det tyske band Die Toten Hosen, der engang lavede ok cool punkrock om Opel-biler, fodbold og mod nazister. Så gik der lidt for meget fun i punken og i dag laver de kedeligt stadionrock om sammenhold og gamle dage. Andre bands var Rag ’n’ Bone Man og Linkin Park. Ja tak.

Lige så førende Tyskland er på verdensplan inden for politik, økonomi, teknik og alt mulig, lige så langt væk (og ude) er tysk mainstreammusik.

Nu kan man diskutere, om man kan eller skal konkludere om samfundets holdninger og stemning ud fra deres musiksmag. Er man et nationalistisk højreorienteret svin bare fordi man hører og køber musik med mere eller mindre „patriotisk“ indhold? Er man det, når man stemmer på AFD, Front Nationale eller DF? Eller kan man bare lide den gode stemning på koncerterne og partimøder, hvor der ligeledes bliver viftet med fædrelandets flag. Og er man enig i tekster og taler, hvor der bliver udråbt løsninger, hvordan man reder vores land og vi skåler på de gode gamle værdier? Og er det forbudt? Det vil jeg ikke give svar på, det må man selv finde ud af, for nu sætter jeg noget Volbeat på, jeg har set, at de har vundet en masse priser.

Tak, fordi du kigger forbi. Læs så mange gratis artikler, du vil, og husk at downloade og aktivere din add blocker. Hos Netudgaven gør det ingen forskel. Det gør det til gengæld, hvis du hjælper os med at lave anderledes journalistik med vores mikro-abonnementsmodel. 15 kr om måneden er seriøst cool.

 

More from Lars Bliesener

Tusind og én 3D-printer

Folkmusic-darling Adam Green fra Brooklyn og er på Europaturne lige for tiden,...
Læs mere