Heartland kigger ind i krystalkuglen

Foto: Sara Amos Pedersen

Live-samtalen har de seneste år gjort sit indtog på de danske festivaler. Heartland Festival introducerede konceptet sidste år med velbesøgte samtaler mellem forfattere, dramatikere, filminstruktører og andre med holdninger, viden og ekspertise.

I år har festivalen ikke kun sat flere billetter til salg, men også udvidet konceptet for deres talks. De almindelige talks er rykket over i et større telt, mens et mindre telt huser de talks, der alle kredser om ét særligt emne: fremtiden.

Da den allerførste Future Talk skal til at begynde lørdag formiddag, er teltet endnu ikke fyldt helt op. Indgangen er lyst op af et blåt lys, og talkens gæster træder ind på scenen. Der er langt op til dialog omkring vores gener og deres betydning for fremtiden. På scenen er journalist Lone Frank, der blandt andet har skrevet bogen “Mit smukke genom” og netop har fået tildelt Den Store Publicistpris for sit arbejde med at formidle videnskab. Sammen med Bogi Eliasen skal hun fortælle os om gen-forskningens muligheder for at blive klogere på vores egen krop. Bogi Eliasen har startet projektet FarGen, der skal kortlægge hele arvemassen på Færøerne. Samtalen styres af Morten Busch, der lægger ud med at spørge publikum, hvor mange der lyst til at få foretaget en genanalyse, og hvor mange der ville dele resultaterne med andre. Der er ikke mange, der rækker hånden op, inden talken går i gang. Det første de to gæster skal svare på, er spørgsmål om, hvorfor de har valgt at foretage en genanalyse af dem selv.

Vi skal dele vores viden

Ifølge Bogi Eliasen er det nødvendigt at foretage en genanalyse på egen krop for at kende til de dilemmaer og overvejelser, der bliver en central del af hans forskning. Lone Frank forklarer i samtalen, at hun har valgt at kortlægge sine gener, fordi det kan hjælpe hende med at forstå sin egen krop.

“Når man får foretaget en genanalyse, kommer man til at kende et nyt lag af sig selv. For mig har det det vigtigste ikke været at få informationer om min risiko for at udvikle fysiske sygdommen. Jeg er mere interesseret i at forstå de gener, der påvirker vores indre liv og psyke. De kan give mig en bedre forståelse af, hvorfor jeg handler, som jeg gør, i eksempelvis stressede situationer,” fortæller Lone Frank.

Foto: Sara Amos Pedersen

Hun har haft perioder med depressioner og har brugt sit kendskab til sit genetiske ophav til at få udskrevet den antidepressive medicin, der har den bedst mulige virkning for netop hendes gener. Både Lone Frank og Bogi Eliasen mener, at genforskning kan spille en vigtig rolle i fremtiden, fordi generne gemmer på en viden, vi hele tiden bliver bedre til at forstå:

“I dag taler man ofte om genanalyse som et forsøg på at kigge ind i en krystalkugle og forudsige fremtiden. Men når man får foretaget en genanalyse, er der tale om et øjebliksbillede. Informationerne kan bruges til at aflæse risici for at udvikle bestemte sygdomme, men risicien ændrer sig, efterhånden som vores viden om generne ændrer sig, fordi vi endnu ikke har kortlagt alle de gener, der kan føre til bestemte sygdomme. Derudover spiller tilfældet og omstændighederne også en vigtig rolle for, om vi udvikler en bestemt sygdom eller ej,” forklarer Lone Frank. I løbet af samtalen skifter fokus over på spørgsmålet om, hvorvidt en genanalyse er brugbar, hvis man ikke deler den med sin læge eller lægger den ind i en pulje, der kan bruges til at opstille en række standarder.

“En genanalyse indeholder mange oplysninger, men de får først værdi, når man matcher dem op mod andre. Jo større sammenligningsgrundlaget er, jo bedre er det,” forklarer Bogi Eliasen.

Da samtalen nærmer sig sin afslutning, bliver publikum igen bedt om at tage stilling til spørgsmålene om, hvorvidt de ønsker at få indblik i deres gener og om de vil dele resultatet med andre. Denne gang ryger flere hænder i luften. Publikum markerer en interesse for at kende deres egen arvemasse, give andre indblik i deres genetik og dele viden.

Foto: Sara Amos Pedersen

Et element af uforudselighed

Et gennemgående tema for festivalens Future Talks er fokuseret på, at vi skal dele vores viden og tage stilling til vores rolle i fremtiden. En af de Future Talks, der opfordrer publikum til at tage stilling, er filminstruktør Michael Madsens samtale med sociolog Anne Dencker Bædkel.

Deres talk handler om den kommende science-fiction film Odyssey. Filmen giver et bud på, hvordan et ”generations(rum)skib” skal bygges, hvis mennesket på et tidspunkt får brug for at forlade Jorden og rejse ud i rummet for at etablere sig på en ny planet, der er placeret så langt væk fra vores nuværende solsystem, at det vil tage flere generationer, før rumskibet er fremme.

Filmen er samtidig Michael Madsens undersøgelse af, hvad det vil sige at være menneske. Han stiller nemlig spørgsmålstegn ved, om vores nuværende værdier kan overleve på en fremmed planet – og om de overhovedet kan tages med ind på generationsskibet.

“I filmen undersøger jeg, hvad det vil sige at være menneske, og om de værdier kan overleve på sådan en mission. Skal mennesket rejse i flere generationer på ét rumskib, vil det være nødt til at underlægge sig fællesskabet, og der vil derfor komme en anden forståelse af individet,” fortæller Michael Madsen.

I baggrunden spiller filmens lyddesigner Øivind Weingaarde stemningsskabende musik fra Odyssey. Musikken tilfører samtalen et ekstra lag af uforudsigelighed – og netop det er et element, som vi også skal forholde os til, når vi snakker om fremtiden, påpeger Michael Madsen, da talken nærmer sig sin afslutning.

“Hvis vi på et tidspunkt skal bygge et generationsskib, skal man overveje, om man vil ofre sig selv for menneskeheden? Tror man på, at det kan lade sig gøre? Det er nemlig vigtigt at forstå, at det vil være en anden del af menneskeheden, der kommer frem. Der vil være to menneskeheder, når skibet lander. Mindst. For der er også den sandsynlighed, at vi senere har sendt et andet skib afsted. Det nye skib er hurtigere og drømmen om en anden verden er kommet os i forkøbet. Måske er det en bedre verden, måske er det en meget værre. Vi ved ikke, hvad generationsskibet ankommer til,” afslutter Michael Madsen.

Foto: Sara Amos Pedersen

Brug fortiden til at forstå fremtiden

Selv om det kan løbe en koldt ned af ryggen, når man tænker på sådanne fremtidsscenarier, er der også Future Talks, der sætter fokus på, at vi kan bruge fortiden til at forstå fremtiden.
En af de talks, der kredser om dette emne, er fremtidsforsker Claus Kjeldsens samtale med arkæolog Jeanette Varberg. Hun er museumsinspektør på Moesgaard Museum og aktuel med bogen “Mennesket har altid vandret”.

Deres samtale styres af journalist Esben Schjørring, der starter med at fortælle, at talkens to gæster begge arbejder med verdener, der ikke findes, fordi de er forsvundet eller ikke opstået endnu. Som arkæolog er Jeanette Varberg vant til at udføre detektivarbejde i forsøget på at fortælle, hvordan vi levede tidligere ud fra historiske fund, mens Claus Kjeldsen kigger på analyser, der kan sige noget om, hvordan vi vil komme til at leve i fremtiden.

Samtalen handler om, hvordan vi kan bruge forhistoriens viden om massevandringer og opdagelseslyst til at sige noget om, hvordan mennesket fremover vil bo i megabyer. Claus Kjeldsen slår nemlig hurtigt fast, at den dominerende leveform bliver bylivet.

“I fremtidsforskningen ser vi en megatrend om, hvor vi bor i og tæt på byerne. Alle trends har en modtrend, og det overrasker derfor ikke, at nogle begynder at flytte på landet, men i det store billede fylder denne tendens ikke meget, fordi mange flytter tilbage igen efter en årrække,” fortæller Claus Kjeldsen.

Mens Claus Kjeldsen har blikket rettet fremad, præsenterer Jeanette Varberg publikum for de historiske perspektiver i menneskets måde at leve på. Hun ser nemlig en klar tendens til, at mennesket vandrer derhen, hvor forholdene for at leve er mest optimale, når der er perioder med klimaforandringer eller krig.

Foto: Sara Amos Pedersen

“Mennesket er den mest invasive art på jorden kort efterfulgt af rotter og kakerlakker, og det er vi blevet, fordi vi leder efter nye steder at bo, når vores levevilkår bliver truet. Når vi i disse år ser billeder af flygtningestrømme i medierne, er det blot ét eksempel på en folkevandring. Gennem historien har der været mange folkevandringer, og det kan derfor tyde på, at der kommer flere,” forklarer Jeanette Varberg.

Hun skelner mellem de folkevandringer, hvor befolkningen tvinges væk, og dem der skydes i gang af menneskets lyst til at udforske verden. Når man kigger på historien i et stort spænd, er der en klar tendens til at mennesket rejser nye steder hen, når teknologien er til det. “Tidligere har mennesket krydset have uden at kunne se land i horisonten. Det er åndssvagt, at mennesket gør det, for vi ved ikke, hvordan rejsen ender. Men jeg er sikker på, at denne lyst til at udforske nyt land sparker os ud på nye eventyr i rummet engang i fremtiden,” afslutter Jeanette Varberg.

More from Sara Amos Pedersen

Heartland kigger ind i krystalkuglen

Live-samtalen har de seneste år gjort sit indtog på de danske festivaler....
Læs mere