En akavet krops vandring gennem mystiske lyduniverser

Islandske GANGLY på Roskilde Festival 2017. Foto: Sanne Lundqvist.

Det er ikke svært at lade sig forføre af den musikalske mørke mystik, der er særligt kendetegnende for den nordiske musikscene. Fra Island støder vi gang på gang på den lyd, som især Björk har stået i spidsen for og som er blevet en kæmpe inspirationskilde for nye generationer, hvilket blandt andet høres hos Vök, Samaris og det seneste skud på stammen, GANGLY.

Efter et par telefonopkald og en ualmindelig stor opmærksomhed ud over menneske-mængden finder jeg endelig frem til to af medlemmerne fra Gangly, Úlfur Einarsson og Sindrí Már Sigfússon (også bedre kendt som Sin Fang).

Vi har alle sammen gang i flere projekter, så det er sjældent, at vi rejser sammen,” forklarer Úlfur, da han hurtigt afkoder mine spørgende og måske lidt skuffede ansigtstræk, da jeg ikke kan få øje på sidste medlem, Jófríður Ákadóttir. De tre bandmedlemmer er da også nogle travle, kreative mennesker, der har beriget den islandske musikscene enten som soloartister eller som del af et band, blandt andet under navne som Samaris, JFDR, Oyama, Sin Fang og Seabear.

De har arbejdet med GANGLY-projektet de sidste to år og fandt sammen om deres fælles interesse for den lyd, de betegner som særegent for bandet. ”Jeg tænker, at de sange der ikke passede ind i vores andre projekter, er dem, vi har taget her og gjort til Gangly-sange, ” fortæller Úlfur og fortsætter, ”jeg vil nok sige, at de er en form for rolige r’n’b-vibede popsange med drømmende og mærkværdige lyduniverser.”

Jeg kan nogle gange blive irriteret over at se grimme covers eller videoer fra musikere, jeg godt kan lide. Jeg føler lidt, at de ødelægger deres musik.

Det drømmende og mærkværdige lydunivers er sammensat af flere temaer, men særligt ét går igen. ”Jeg tænkte faktisk på det den anden dag. Jeg tænker, at temaet er det at være knust, enten i forhold til et kærlighedsforhold eller gejst, men med en følelse af håb tilknyttet,” forklarer Úlfur. Et andet tema, som er særligt repræsenteret hos GANGLY er det teenage-agtige, hvilket også har en relation til selve bandnavnet.

Betegnelsen “gangly” bliver ofte brugt om teenagere og den akavede fase det er i deres liv, hvor deres lemmer måske ikke helt er udviklet, og har tilpasset sig til resten af kroppen,” fortæller Sindri og fortsætter, ”det er en sjov periode i livet at gå på opdagelse i. Så jeg tænker, at vi prøvede at fange den lyd, og så kom bandnavnet derefter.”

Et lydunivers der skal kunne udvides

Teenagedramatikken snor sig som en rød tråd gennem GANGLYs lydlige univers. Et univers man også kan gå på opdagelse i rent visuelt.

Jeg tror, vi har brug for at have Máni med til flere af vores interviews,” griner Úlfur, da jeg kommer med interviewklassikeren og spørger ind til deres visuelle udtryk. Máni er Sindris bror og har stået for produktionen af de fire musikvideoer, der indtil videre er udgivet. ”Det er hans egne fortolkninger af vores musik, som han bygger sine visuelle universer på, ” fortsætter Úlfur og venter på mit næste spørgsmål. Jeg lader den tænksomme stilhed hænge lidt, og lægger mærke til at den blå neglelak på Úlfurs negle er begyndt at skalle af.

Jeg finder det at have et visuelt udtryk mere og mere vigtigt, især med et elektronisk projekt som vores,” siger Úlfur og bryder stilheden. Sindrí nikker og overtager, ”ja, lyd og billede gør meget for hinanden. Jeg kan nogle gange blive irriteret over at se grimme covers eller videoer fra musikere, jeg godt kan lide. Jeg føler lidt, at de ødelægger deres musik.”

Det visuelle skal altså komplimentere og udbygge det musikalske udtryk som bandet skaber. Dog handler det også meget for bandet om at ”kunne udvide universet og ikke blive fanget i det,” fortæller Ùlfur. De forbliver i Mánis nuværende univers indtil udgivelsen af deres debutalbum, som de arbejder på i øjeblikket.

Så mens GANGLY fortsætter med at udforske det knuste, men håbefulde hjerte tilsat en smule teenagedramatik, er der vel bare at (gen)høre de indtil videre alt for få sange og vente på, at universet udvides.

More from Sanne Lundqvist

Fugleflugten: Uafhængighed, selvstændighed og kollektivitet

Duften af en sammenblanding af spildt øl og tis minder om, at...
Læs mere