Kolonialismens racistiske signatur

Titel: "An Orang-Outang carrying off a Negro-Girl"(Creative Commons)

Sagen om Støjbergs håndtering af de såkaldte barnebrude er ikke kun et spørgsmål om hvorvidt forsvaret af kvinders rettigheder skal vægtes højere eller lavere end hensynet til en problematisk kulturel praksis. Det er først og fremmest et eksempel på hvordan højrefløjen systematisk bruger argumenter om Europas civilisatoriske suverænitet til at fastholde diskriminerende og marginaliserede politiske tiltag.

Et slør af kvindekamp

I den verserende sag om brud på ministeransvarsloven har integrationsminister Inger Støjberg stædigt fastholdt det moralske formål med den ulovlige instruks om håndteringen af barnebrude på de danske asylcentre:

”Når det kommer til sagens kerne, så handler det om beskyttelsen af pigerne og det faktum, at vi har statsfinansierede asylcentre, som kunne være med til at fastholde dem i et middelalderligt familiemønster,” har ministeren for eksempel udtalt på Facebook.

Som ph.d. og politisk rådgiver for Alternativet, Leila Stockmarr ganske rigtigt har påpeget, så fremstår det imidlertid utroværdigt når netop Støjberg henviser til kvinders rettigheder som et forsvar for hendes ministeriums opretholdelse af adskillelsen mellem mindreårige kvindelige asylansøgere og deres mænd.

Støjberg virkede for eksempel ikke synderligt interesseret i beskyttelsen af pigers rettigheder, da det blev besluttet at lave familiesammenføringsreglerne om, så mødre holdes adskildt fra deres børn. Og hun var tavs som graven, da man diskuterede forholdene for uledsagede mindreårige på den danske asylcentre.

Men hvad værre er, så står Støjbergs udtalelser ikke alene. De er derimod ét eksempel blandt mange på hvordan højrefløjen maskerer mistænkeliggørelsen af fremmede kulturer bag et slør af kvindekamp. Så selvom meget lige nu tyder på, at Støjberg går fri, er det værd, at dvæle ved den racistiske signatur der præger hendes udtalelser i sagen.

Kolonialistiske fantasier

Helt tilbage til kolonitiden har fantasien om de tilbagestående indfødte domineret Europæisk tænkning om den såkaldte ”tredje” verden – synligt på alt fra kaffedåser til postkort.

Helt tilbage til kolonitiden har fantasien om de tilbagestående indfødte domineret Europæisk tænkning om den såkaldte ”tredje” verden

Hvor den hvide mand levede efter kristne principper om mådehold og benyttede sig af rationel tænkning, levede den indfødte mand ifølge de lærde europæere helt og holdent i hans drifters vold. De eneste ting der drev ham var overlevelse og seksuel reproduktion.

I Edward Long’s berygtede og indflydelsesrige bog ”History of Jamaica” fra 1774 karakteriseres Afrika for eksempel som en laverestående civilisation og afrikanerne selv fremstilles som dyr. Forfatteren konkluderer derfor, at livet som slave i kolonierne er bedre end livet som indfødt i Afrika.

Selvom at Long aldrig havde sat en fod i Afrika, blev han af sin samtid opfattet som en autoritet og hans tanker var et centralt element i den britiske propaganda, hvor netop ”befrielsen” af de tilbagestående indfødte blev fremhævet som det moralske formål med kolonialismen.

I hendes bog ”Can the Subaltern Speak” karakteriserer kulturforskeren Chakravorty Spivak for eksempel Storbritanniens opfattelse af kolonialiseringen af Indien som en redningsmission, hvor ”hvide mænd redder brune kvinder fra brune mænd.”

I det kolonialistiske drama er de brune mænd altså skurken der undertrykker de brune kvinder. Og for begge understreger netop dette nødvendigheden af vestlig assimilation.

Det er denne racistiske signatur som stadig præger debatten i dag.

Den muslimske ”trussel”

Da der for eksempel indløb rapporter om, at en gruppe muslimske mænd med indvandrerbaggrund havde forulempet en række kvinder i Köln i forbindelse med fejringen af nytårsaften i 2015/2016, blev denne hændelse en manifestation af den kolonialistiske fantasi om den brune mands ustyrlige og voldelige seksualitet, der stadig hersker på højrefløjen.

Det var nemlig med baggrund i disse racistiske fantasier at hændelserne i Köln i samme ombæring blev gjort til et argument imod muslimsk indvandring til ikke-muslimske lande – nærmest på samme vis som der blev draget tvivl om den brune mands evne til at sameksistere med ”civiliserede” europæere i kolonitiden.

I Rusland var der utallige stemmer på den ekstreme højrefløj – hvor mange i øvrigt samtidig forsvarer de nylige lempelser i loven om vold mod kvinder i hjemmet – som brugte hændelsen i Köln som et bevis for Europas moralske forfald som følge af muslimsk indvandring.

Og I Danmark var det Dansk Folkeparti – hvis sundhedsordfører i øvrigt har udtalt sig kritisk om kvinders ret til fri abort – som udnævnte hændelserne til et eksempel på den muslimske mands manglende respekt for kvinder og et argument for at begrænse eller helt sætte en stopper for muslimsk indvandring.

Budskabet er klart: Kvinden står under manden – så længe han er hvid. Men hvis manden derimod er brun, så er han en trussel som de sårbare kvinder skal beskyttes imod.

Budskabet er klart: Kvinden står under manden – så længe han er hvid. Men hvis manden derimod er brun, så er han en trussel som de sårbare kvinder skal beskyttes mod.

Kan kvinder tale?

Det er den logik, der tillader Støjberg at male et troværdigt billede af den muslimske kvinde der skal reddes fra den muslimske mand.

Fransk propagandaplakat der opfordrer algeriske kvinder til at smide sløret (Creative Commons)

Men alt imens højrefløjen tordner, er pigerne selv helt og aldeles tavse i debatten. Præcis som da højrefløjen kritiserede flere danske muslimske kvinders ønske om at bære tørklæde, eller som da de franske magthavere i det kolonialiserede Algeriet tvang algeriske kvinder til at smide sløretofte til stor ydmygelse for de kvinder der deltog i disse ”kvindefrigørende” ritualer.

Dermed ikke sagt, at ægteskab mellem mindreårige piger og voksne mænd er en ønskværdig kulturel praksis.

Men så længe kvinderne det handler om ikke bliver hørt vil beskyttelsen af deres rettigheder ikke være meget mere end et ekko af kolonitidens racistiske forestillinger om hvide mænd der redder brune kvinder fra brune mænd.

More from Daniel Møller Ølgaard

De ansigtsløse

Mediernes dækning af regeringens nyligt lancerede tiggerlov bidrager til en visuel dehumanisering...
Læs mere