Sæt Lyd På Smag #4 Smagsfællesskabet

I denne podcastserie zoomer vi ind på, hvordan smag forstås som en æstetisk oplevelse, som når vi lytter til et velorkesteret stykke musik eller betragter et farverigt maleri. Ligesom vi i de tilfælde lytter snarere end hører og betragter snarere end ser, så smager vi måske efterhånden hellere end vi spiser eller ernæres. Det er der i hvert fald folk, der forsøger at få os til.

Maden smager bedre i godt selskab. Og den smager værre i godt selskab. Men hvordan kan begge dele være rigtigt, tænker du måske. Har du overvejet, hvorfor du gang på gang bider i det sure æble og gnasker dig gennem en oversaltet steg, i stedet for at sige tingene, som det er til værten? Eller har du været en hård banan og trådt godt og grundigt i spinaten ved netop at smide svesken på disken? Og hvad betyder smag, når du skal skille skidt fra kanel i din omgangskreds?
Ja, der findes mange ordsprog, hvor vores sociale adfærd beskrives metaforisk gennem maden og smagens univers. Men det er ikke ordsprogene, som fjerde afsnit af denne podcast handler om. I stedet skal vi sætte lyd på samspillet mellem vores sociale liv og smagen af mad. Altså det som antropolog Susanne Højlund kalder “Smagsfællesskabet”.
Så saml dit slæng omkring dig og lyt med, når vi igen sætter lyd på smag.

Listen to “Sæt Lyd På Smag #4 Smagsfællesskabet” on Spreaker.

Tak, fordi du kigger forbi. Læs så mange gratis artikler, du vil, og husk at downloade og aktivere din add blocker. Hos Netudgaven gør det ingen forskel. Det gør det til gengæld, hvis du hjælper os med at lave anderledes journalistik med vores mikro-abonnementsmodel. 15 kr om måneden er seriøst cool. 

More from Lotte Knakkergaard Nielsen

Sæt Lyd På Smag #3 Smagsapparatet II

I denne podcastserie zoomer vi ind på, hvordan smag forstås som en...
Læs mere