Posthusene der forsvandt

Foto: Mads Armgaard , PostNord

Det er gået så stille for sig, at man knap har bemærket det. Men posthusene er lukket, og i dag er der kun ét eneste posthus tilbage i hele landet. Netudgaven undersøger, hvad dét betyder for vores lokalsamfund og kollektive bevidsthed, og hvilken plads de efterladte gamle huse har i en digital verden.

 

Kan du huske, hvornår du sidst sendte et brev? Altså, ikke en eller anden bøvlet formular til dit forsikringsselskab, som du først måtte printe og udfylde i hånden, som om det var 1995. Men et rigtigt, håndskrevet brev til en ven?

Det personlige, postomdelte brev er efterhånden et fjernt minde, et romantisk levn fra en svunden tid. Den eneste grund til at tage på postkontor for det moderne menneske er at hente en pakke fra Amazon.

I al stilhed er posthusene lukket ét efter ét over hele landet. Det er sket så gradvist, at man knap har lagt mærke til det, men de seneste år er det gået stærkt. For ti år siden var der cirka 500 posthuse i Post Danmarks drift; i dag er der kun ét eneste klassisk posthus i Danmark. Det ligger i Pilestræde i København. Ellers er postfunktionerne overtaget af blandt andet dagligevarebutikker, boghandlere og tankstationer. I Skjern henter man post i en garnforretning.

Posthusene har rummet én af vores ældste offentlige institutioner og var engang sammen med kirken det centrale mødested i lokalsamfundene. I dag er der caféer og chillout-musik i kirker landet over, og det ser ud til, at postbygningerne går en lignende skæbne i møde.

 

E-mail tog pusten fra posten

Nedturen for det 400 år gamle postvæsen begyndte allerede i senhalvfemserne, da e-mailen kom frem.

»Brevmængden toppede i 1997. Det var det år, vi sendte flest breve til hinanden, og sjovt nok er det sammenfaldende med, at de fleste får e-mailadresser lige omkring det tidspunkt,« fortæller Jane Sandberg, direktør for Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation.

Derefter gik det støt ned ad bakke – med et brat knæk på kurven midt i 10’erne.

»I 2014 var vi det første land i verden, der digitaliserede al post fra det offentlige. I og med at den offentlige post ophørte, så var der pludselig ikke meget tilbage i postkassen udover en konfirmationsinvitation eller et postkort,« siger Jane Sandberg.

 

Statens stolthed

Det Kongelige Danske Postvæsen blev oprettet i 1624 af Christian d. 4. og opererede i starten fra Børsen i København og lidt senere fra postmestrenes private boliger. Det første egentlige posthus blev oprettet i Købmagergade i 1717.

I provinsbyerne begyndte man at bygge posthuse fra midten af 1800-tallet – samtidig med udviklingen af jernbanenettet. Derfor blev postvæsenets bygninger placeret ved stationer i både de små og store købstæder.

De statsejede posthuse blev ofte tegnet af kendte arkitekter som solidt byggeri i gotisk eller historicistisk stil med nationalromantiske træk.

»Mange af dem har faktisk en ret høj arkitektonisk værdi, fordi staten dengang tog sit bygherreansvar meget alvorligt. Så det er ofte fredede eller bevaringsværdige bygninger, vi har med at gøre, og ofte ret centralt placeret. Posten har jo været omdrejningspunkt for lokalsamfund, så tit ligger posthuset på byens torv eller ved stationen,« fortæller Jane Sandberg.

 

Fra posthus til burgerjoint

De tomme postbygninger udgør – med deres solide arkitektur og attraktive adresser – et interessant potentiale for omdannelse set fra et byplanlægningsperspektiv. Indtil videre er der ikke noget ensartet billede af de forskellige købere og nye aktiviteter i de gamle bygninger, oplyser Post Danmark. Jane Sandberg kan heller ikke pege på en samlet tendens, men der er i hvert fald mange af de nye købere, der spiller på posttemaet, fortæller hun:

»Der ligger ofte en symbolik og en æstetik, som afspejler den oprindelige funktion i de her bygninger, der for eksempel er dekoreret med posthorn. Det er ofte, at de nye brugere af huset bruger det narrativ på en sjov måde.«

Esbjerg Posthus, som er bygget som en middelalderkirke med sadeltag og kamtakkede gavle, huser i dag Restaurant Posten og Butcher Burger Joint.

I Allinge blev posthuset først til bolsjekogeri og dernæst til Restaurant Det Gamle Posthus.

I København lå Danmarks største postkontor indtil for et års tid siden i Købmagergade. I dag er det omdannet til shoppingcenteret Postgården. Den nybarokke Centralpostbygning ved Hovedbanegården åbner som hotel i 2020. Og det temmelig pompøse Østerbro Posthus med søjler og gesims indeholder nu både post- og museumsfunktioner samt en café drevet i samarbejde med Meyers, hvor gæsterne sidder ved langborde og får udleveret samtalemenu til deres simreretter.

I Nakskov er et posthus omdannet til skole, i Gram et det blevet et forsamlingshus, og i Bramming er postgården nu en bed & breakfast.

 

Morten Korchs Danmark

Det røde postbud på den gule cykel er en velkendt figur i vores kollektive bevidsthed, men han har faktisk også spillet en meget konkret rolle i lokalsamfundene.

Man kan sige, at postbudet i den røde jakke med tasken over den ene skulder har været statens menneskelige ansigt

»Mange begræder, at postbudet ikke længere kommer forbi hver dag. Han har givet en sammenhængskraft især ude i de tyndt befolkede områder, hvor han har bragt nyt med udefra og måske også har haft overskud til at kigge ind til den ældre, der bor alene,« fortæller Jane Sandberg. »Jeg troede egentlig, at det hørte til et Morten Korch-billede af Danmark i 50’erne, men det har faktisk eksisteret i bedste velgående indtil for ganske nylig. Og den funktion har vi nu ikke længere.«

Der er nostalgi forbundet med tabet af postbudet og posthuset som fast del af bybilledet – til trods for, at folk ikke kan huske, sidste gang de sendte et brev, og selvom der er langt bedre service og bedre åbningstider i kioskerne. Men det er en naturlig følelsesmæssig reaktion, ifølge Jane Sandberg:

»Der er så meget i vores samfund, der udvikler sig med en hastighed, der gør, at det er svært at begribe, og så holder man fast i noget af det der konkrete, som man kan forstå. Der er jo ingen af os, der kan forklare, hvad den digitale by egentlig er for noget, eller hvor den er henne. Men man kan godt forklare et brevs rejse fra dit skrivebord til din moster i Jylland.«

Med privatiseringen af posthusene forsvinder samtidig endnu et håndgribeligt udtryk for statens tilstedeværelse i dagligdagen.

»Man kan sige, at postbudet i den røde jakke med tasken over den ene skulder har været statens menneskelige ansigt,« siger Jane Sandberg. »Vi har en historiefortælling om et postvæsen, der har eksisteret siden 1624 og har bundet Danmark sammen på tværs af geografi og stillet alle lige – høj som lav, bybo som landbo. Det er en grundlæggende kvalitet i et velfærdssamfund, at alle får den samme betjening, uanset om du bor på Læsø eller i Kbh K. Det har altid været staten, der sikrede, at vi kan kommunikere med hinanden, og det gør grundfortællingen om vores demokrati usikkert, at vores kommunikative infrastruktur er på private hænder. De tomme postbygninger bliver så fysiske manifestationer af alt det, vi ikke længere har. Det er historien om et velfærdssamfund i forandring og måske endda forfald,« slutter hun.

 

Købmagergade postkontor, o. 1930. Brevbærere i gården. Foto: ENIGMA
More from Emilie Koefoed

Posthusene der forsvandt

Det er gået så stille for sig, at man knap har bemærket...
Læs mere