Jeg skal prøve at give slip – med Jeppe Hein i Provence

Jeg er taget til Frankrig for at se udstillingen Your Way af kunstneren Jeppe Hein. Udstillingen finder sted på Chateau la Coste, en fransk vingård, der er smukt placeret i kunstneren Paul Cézannes hjemegn i Provence. Ligesom sin franske forgænger arbejder Hein også med forskelle og gentagelser i sin kunst. Dette sker både, når han tematiserer åndedrættet, men også når hans udstillinger rummer utallige spejle, hvoraf nogle bevæger sig, hvorved rummet konstant ændres.

Cézanne arbejdede med naturens åndedræt, da han malede det samme bjerg, eller snarere – som den franske filosof Gilles Deleuze sagde om Monet’s åkander – hvert maleri han malede gentog det første maleri, men var aldrig det samme. Det, som gentages var originalens forskel. Forskellen er den skabende kraft, som muliggør noget, fx et nyt værk. Hos Hein er åndedrættet dét bjerg, der gentages. Hvert åndedrag er en gentagelse af en forskel, som skaber eller holder os mennesker i live. Dette synes at være den underliggende præmis i Your Way.

foto: Finn Janning, “Jeppe Hein maler sit åndedrag i værket breathing watercolour”

 Da jeg ankommer, møder jeg Jeppe Hein, som er i færd med at færdiggøre det sidste før morgendagens åbning. Sammen med to assistenter går han det hele igennem. Det eneste der mangler, siger han, er, at spejlene skal pudses. Galleriet er 50 kvadratmeter stort. Det er et hvidt rum, et højloftet rum. I loftet hænger der balloner: en grøn, en lilla og en blå. Det er næsten som om, at et barn lige har været her, og i et øjebliks uopmærksomhed har løsnet sit tag i snoren, hvorefter ballonen er steget til vejrs.

Jeg peger på ballonen. ”Ja, der hænger også en i receptionen,” siger Hein. ”Bare vent,” siger han og fortsætter: ”i morgen til åbningen vil gæsterne få mulighed for at male deres åndedræt på væggen.” Hein referer til værket Breathing Watercolors, hvor kunstneren maler på stedet. Hvert penselstrøg repræsenterer en indånding eller en udånding. Tidligere var det Hein selv, der malede sine åndedrag op på væggene, men i forbindelse med en tidligere udstilling afprøvede han at lade gæsterne male. Det skabte – helt bogstaveligt – en fælles ramme om udstillingen.

Et af udstillingens mindste værker hedder You. Det er et lille hul i væggen. Jeg træder hen til hullet og kigger ind. Og ser en anden kigge på mig. Øje mod øje. Det er nu ikke en anden, men mig selv; mit øje, der iagttager mit øje. Er disse rynker mine? Er det virkelig mig? Det er en stærk konfrontation. Det er ikke en anden – hvilket det ofte er – der gør mig opmærksom på mig selv. Men mig selv. Jeg ser mig selv, som en anden. Værket er en invitation til at se mit øje tæt på. Se det, som mit øje har været vidne til, mens jeg ser på det – og med det.

Værket rummer en umiddelbar etik. Det handler ikke om tunge moralske pligter. Snarere en vilje til at stå til ansvar overfor en selv. Jeg står til ansvar for det, som jeg ser på, men også til ansvar for det, som øjet, der kigger på mig, ser og har set. Værket adresser den enkeltes indre samtale med sig selv, det vi i dag vil kalde vores samvittighed. Får jeg dårlig samvittighed over at se mig selv i øjnene, hvad gør andre så, når de ser mig? Hvem er jeg i grunden? Spørgsmålet er reelt set ikke, hvad jeg ser, men hvordan jeg ser. Objektiviserer jeg den anden eller rummer mit blik en respektfuld ligeværdighed? Er jeg ærlig, eller hælder jeg til en lettere form for selvbedrag?

You er et fornemt eksempel på, hvordan Hein med simple midler formår at etablere en refleksiv dybde, som ofte begynder som en lidt forunderlig pudsighed.

Værket INHALE HOLD EXHALE inviterer den enkelte til at trække vejret sammen med kunstneren – til at blive opmærksom på ens åndedrag.

”Det skal trækkes helt ned i maven,” fortæller Hein en af gæsterne. ”Hvis du kun trækker vejret i brystet, så mangler du energi, livsenergi.”

Hein er inspireret af Østens filosofi, hvor vejrtrækningen er i centrum, hvad enten der er tale om yoga eller meditationsøvelser. De fleste former for meditation anvender åndedrættet, som et anker, du kan vende tilbage til, når og hvis dine tanker driver. Ved hele tiden at vende tilbage til åndedrættet, kan meditation hjælpe en med at skærpe ens opmærksomhed og koncentrationsevne. Er vi opmærksomt tilstedet i livet nu og her? Værket har det svært under åbningen, hvor de besøgende ikke synes at have tid til at følge dets rytme. Det står og blikker for sig selv, som et forladt motel.

Flere af Heins værker forsøger venligt, legende og til dels også opfordrende at revitalisere et opmærksomt nærvær. Et af udstillingens værker er eksempelvis en workshop, hvor alle får lejlighed til at lave et syngeskålsmaleri. Forskellige vandfarver er opløst i en tibetanske syngeskåle, der står klar. Gæsterne kan derefter vælge farve, stille skålen oven på et stykke papir, og så ellers slå løs på skålene, hvorefter små pletter af maling ligger sig i en perfekt uorden om skåles silhuet. Flere af værkerne lægger op til, at der deltagerne ikke blot selv tillægge værket værdi, de skal selv skabe værdien indenfor de rammer, som kunstneren har sat. På den måde åbner værkerne for et møde: med en selv, de andre, rummet. Det betyder dog ikke, at værdien ligger hos enten den enkelte eller i det sociale – noget indre eller ydre. Snarere i selve relationen eller mellemrummet mellem mennesker, den måde, som vi altid på en eller anden måde er forbundet med hinanden på.

foto: Finn Janning “Syngeskål”

Udstillingen Your Way nedbryder grænserne mellem kunstneren, værket og deltageren. Det hele smelter sammen. Dette sker nok tydeligst i det vægmaleri, som deltagerne selv maler. Her bindes deltager sammen gennem åndedraget. Det er en smuk gestus i en tid, der præges af narcisisme på individuelt niveau og nationalisme på samfundsmæssigt niveau. Dette værk forandrer kontinuerligt hele udstillingen, idet de nu blå vægge fordobles i de mange spejle. Livet multipliceres.

Det mest radikale i Heins værk er dog hans insisteren. Fra buddhismen har han lært, at vejrtrækningen er afgørende. Han har lært, det radikale i at være tilstede, nu og her. På indgangspartiet kan man læse kunstnerens venlige påbud: ”breathe, do yogo, focus, meditate,” etc. Denne spirituelle forbindelse understreges yderligere, når Hein siger, ”jeg har set kronechakraet i et meditativt klarsyn.”

I indiske yoga-filosofier er der syv chakraer eller livsenergier, hvor kronechakraet betoner det guddommelige eller religiøse. Kunstnerens klarsyn har udmøntet sig i tre akvareller, der viser blålige lotusblomster eller transparente pupper, der er lige ved at springe ud. Værket er et vidnesbyrd om, at Hein tror på noget hinsides – en spirituelle visdom overskrider den fysiske verdens begrænsninger. Det er denne tro, som han forsøger at række videre – ikke som en frelst moralisme, men – som en form for forkyndende inspiration.

Heins kunst er en slags work in progress, idet han tester sig selv i forhold til sin spiritualitet. På åbningsaftenen ser jeg en dame, der står og maler sine åndedrag. ”Try to make them a little closer,” siger Hein til hende, ”so they connect.” Straks tager han hånden op foran munden, forsøger at sluge sine ord, og går videre.

”Det handler om at give slip,” siger han senere, da jeg går rundt med ham i Chateau la Costes kunstpark, og nævner episoden med damen. ”Jeg tror, at dette værk bliver afgørende,” siger han.

”Hvad mener du?” spørger jeg.

”Jeg skal ikke kontrollere så meget, jeg skal prøve at give slip.”

foto: Finn Janning “INHALE, HOLD, EXHALE”

Kigger jeg på Heins værker de seneste år, er de blevet mere performative, hvor det ikke nødvendigvis er ham, som performer. Snarere, at han skaber rammerne for en performance, hvor gæsterne kan deltage, møde sig selv, de andre, mærke sit åndedrag og krop mv. Vægmaleriet bringer – med al tydelighed og i dobbelt forstand – liv i udstillingen. Mens væggene fyldes med åndedrag stiger varmen i lokalet, det bliver hyggeligere.

Træder jeg lidt længere tilbage, er kunstens rolle som social forandringskraft vigtig i dag. På den ene side lever vi mere tilkoblet til vores mobiler og computer end tidligere. Dette påvirker helt basalt vores evne til at se, høre, føle og være opmærksomt tilstede. Nu og her. Den anden er alle de kriser og katastrofer, som finder sted rundt om i verden. Klimaet. Racisme. Sexisme. Ingen af de to problemer kan løses alene, kun i fællesskab.

Jeg vedkender mig en hvis romantik, men jeg tror at kunstens – herunder også filosofi og litteratur – kan skabe samhørighed og forståelse, men også skærpe vores sansemæssige tilstedeværelse. Det er også det, som kan gøre Heins kunst så vedkommende. Det er genkendelig og nem kunst, men ikke desto mindre vedkommende og socialt engagerende.

Faktisk kan det virke som et unødigt overgreb, at sætte Heins kunst ind i teoretisk ramme: en etisk og spirituel, som jeg har gjort det her. Det er klart, at kunstneren er dybt inspireret af buddhisme og yoga, men der, hvor udstillingen virkelig lykkedes er, når der opstår en samklang mellem alle de besøgende. Nogle børn leger med spejlene, en dreng sætter sig på en rygende bænk, nogle venter på at male på væggen, enkelte griner, et kærestepar forsvinder i en spejlende labyrint. Det er udstillingen som et samlet værk, et sammensurium af livslinjer og åndedrag, der gør den vedkommende, ikke hvorvidt teorien stemmer overens med praksis, og omvendt.

Med sin udstilling, sætter Hein fokus på nærværet igennem åndedrættet. Men også kærligheden. Det smukkeste ved kærligheden er, at den ikke bliver mindre af at blive delt. Ligesom åndedraget. Kærligheden er netop uden grænser, fordi den kommer udefra.

Your Way rummer en potentiel grænseløs kærlighed, der blot venter på deltagerens, den andens, virkeliggørelse.

 

 

Udstillingen Your Way er åben fra den 1. oktober frem til den 14. januar. I Danmark kan Jeppe Hein blandt andet opleves i Lemvig havn, hvor hans Modified Social Benches er opstillet. Hein kan også opleves i Cool, calm, and collected, som en del af en gruppeudstilling på ARoS Aarhus fra den 25. november frem til 2. april 2018

www.jeppehein.eu

Skrevet af
More from Finn Janning

Jeg skal prøve at give slip – med Jeppe Hein i Provence

Jeg er taget til Frankrig for at se udstillingen Your Way af...
Læs mere