Gør Danmark flygtninge til working poor?

Erhvervsliv, politikere og flygtningeorganisationer har talt for en indslusningsløn til flygtninge og indvandrere. Men der er ingen garanti for, at lavere løn vil få flere i job. Indslusningsløn hjælper ikke på manglende sprogkundskaber, dårligt helbred eller lav uddannelse, som mange flygtninge og indvandrere slås med.