De dygtigste menneskebilister viser os, hvordan en sikker robotbil ikke skal køre

Racerkørsel, NASCAR

Uber-ulykken var et sørgeligt svigt i teknologien – og en paradoksal påmindelse om, at sikre robotchauffører kan være inden for nærmere rækkevidde, end de virker.

 

Robotchauffører antages at være sikrere end mennesker. Vi ville ikke forvente mindre fra maskiner, der er udstyret med sensorer, som øjeblikkeligt registrerer alt i deres omgivelser; processorer, der omhyggeligt analyserer de mulige veje forude; og aktiveringsenheder, der hurtigt og præcist udfører de planlagte manøvrer. Selvfølgelig kan det ske, at en robot kolliderer med noget: f.eks. i en situation, hvor sensorerne forvirres af sne, og processorerne udsættes for en blanding af køretøjer, cyklister og fodgængere, der bevæger sig helt uforudsigeligt.

Det dødbringende sammenstød mellem en selvkørende bil og en fodgænger om aftenen den 18. marts passede ikke på den beskrivelse. Himlen i Tempe, Arizona, var klar, vejen var bred og fri for trafik, og gadelamper oplyste vejen. Og dog formåede robotchaufføren ikke at undgå at ramme en kvinde, der gik hen over Mill Avenue med sin cykel. Bilen, som var fra transporttjenesten Ubers testflåde, gjorde ifølge politiet intet forsøg på at bremse. Den menneskelige backup og “sikkerhedschauffør” fik ikke rettet kursen på bilen, som ramte Elaine Herzberg med en hastighed på 38 mph (61 km/t). Hun døde kort tid efter på hospitalet af sine kvæstelser.

Politichefen i Tempe, Sylvia Moir, understregede over for San Francisco Chronicle, at Elaine Herzberg “kom fra skyggerne direkte ind på vejen.” Denne fortælling blev styrket tre dage efter ulykken, da politiet udgav en dashcam-video fra bilen i lav kvalitet, som gav et vildledende indtryk af totalt mørke. Men selv hvis vejen havde ligget hen i mørke, var bilen udstyret med en måler, som kan “se i mørket” – sensoren udsender sit eget infrarøde lys.

Efter alt at dømme (selvom National Transportation Safety Board stadig er i gang med efterforskningen), så ville Elaine Herzberg stadig være i live i dag, hvis det automatiserede køretøj havde været en nogenlunde kompetent bilist. Uber-ulykken var dermed et svigt i teknologien. Men paradoksalt nok kan den også tjene som en påmindelse om, at sikre robotchauffører er inden for nærmere rækkevidde, end de måske forekommer – så længe udviklere af teknologien vælger sikkerhed som den overordnede prioritet. Der kan ganske vist være lang vej endnu og mange teknologiske fremskridt, før vi når til et punkt, hvor robotter har perfekte kørefærdigheder, men det er ikke den eneste vej til sikre robotchauffører.

Menneskebilister som forbillede

Hvis du skulle designe en bilist, vil du sandsynligvis give den laserskarp opmærksomhed, lynhurtig reaktionstid og overlegen køretøjshåndtering. Sådanne mennesker findes: de er racerkørere. Ikke desto mindre kører racerkørere ofte galt, fordi de har en meget risikabel “kørestil”, som trafiksikkerhedsforskere vil sige. Eftersom de har travlt med at komme rundt om banen, har de ikke tid til at udvise forsigtighed, men presser deres bilers ydeevne og deres egen kapacitet til det yderste. Selv når racerkørere forlader sporets kaos, opvejer deres færdigheder ikke deres appetit på risiko. En undersøgelse fra 1970’erne viste, at racerkørere fra Sports Car Club of America havde en højere hyppighed af sammenstød på offentlige veje end andre bilister fra samme stat og med samme alder og køn.

I den modsatte ende af spektret er der dem, der benytter en forsigtig kørestil til at kompensere for deres mangelfulde færdigheder. Ældre bilister, der scorer dårligt på en køreprøve, kører alligevel sjældent galt, når de aktivt kompenserer for deres forringede evner, ifølge en belgisk undersøgelse fra 2000. De kører langsommere og undgår at køre tæt på bilerne foran. De planlægger også deres ture for at undgå tung trafik eller andre udfordrende situationer.

Alligevel er der en bekymring om, at robotbiler kan være for forsigtige. Hvis en robot samvittighedsfuldt efterlader et stort hul mellem bilen og køretøjet foran, kan en mere selvsikker menneskebilist snige sig ind for at tage pladsen foran den forsigtige robot og dens passager. Waymo – et bilfirma med speciale i selvkørende teknologi og et datterselskab af Googles moderselskab Alphabet Inc. – programmerer nu deres biler til at være mere anmassende for at passe ind i menneskebilisternes brutale verden: de møver sig frem i krydsene for at gøre krav på forkørselsretten, og de bryder hastighedsgrænsen for at holde trit med trafikken.

Én af de store forhåbninger for selvkørende biler er, at de kan bruge vejene mere effektivt. Kørsel i tæt formation – som en mindre hektisk version af et racerløb – ville kunne presse mange flere biler ind på en vej. Ifølge nogle af de mere iøjnefaldende beregninger kan man femdoble mængden af biltrafik på en vej.

Forsigtige robotter

Et krav om forsigtighed hos robotchauffører ville øge sikkerheden, men ofre effektivitet. For dem, der er bekymret for at miste dyrebar hastighed i bytte for at redde menneskeliv, er der dog gode nyheder: Vi har andre måder at presse mere menneskelig mobilitet ud af vejene på. Nøglen er at fokusere på at flytte flere mennesker frem for flere køretøjer ved blandt andet at få folk til at dele køretøjer med høj passagerkapacitet. Et langt større antal rejsende kan flyttes ad gangen, hvis de er i busser frem for i biler. Og til kortere byture kan ingenting slå pladseffektiviteten ved at gå eller cykle.

Forsigtige robotchauffører vil gøre gaderne til mere menneskevenlige steder. Adam Millard-Ball, en professor i miljøstudier ved University of California, hævder, at når automatiserede biler er allestedsnærværende, og alle ved, at robotchauffører omhyggeligt registrerer alle andre trafikanter, vil fodgængere kunne bevæge sig mere frit gennem gaderne, mens bilerne holder tilbage.

Udvikling af automatiserede køretøjer med overmenneskelige evner vil helt sikkert hjælpe med at reducere risikoen for trafikulykker, men robotchauffører kan også øge sikkerheden ved blot at overholde en forsigtig kørestil. I stedet for at gøre robotchauffører mere aggressive, for at de kan leve op til de eksisterende dysfunktionelle normer for menneskelig kørsel, giver teknologien en enestående mulighed for at etablere en ny norm for forsigtig kørsel, som sætter menneskeliv højest. Og vi behøver ikke vente på udbredelsen af selvkørende teknologi, før vi kan få sikrere veje. Biler kan udstyres med nye teknologier såsom hastighedsbegrænsere og tændingslåse, der forhindrer spritkørsel. Omhyggeligt vejdesign kan få bilister til at reducere hastigheden og være mere opmærksomme. Særligt indrettet infrastruktur kan beskytte fodgængere og cyklister. Og risikoen for sammenstød kan reduceres ved at begrænse det samlede antal kilometer kørt i bil. At lave sikre veje er ikke raketvidenskab – det behøver ikke engang at være avanceret robotteknologi.

Artiklen er oversat og forkortet af Emilie Koefoed og først udgivet på antonioloro.com

More from Antonio Loro

De dygtigste menneskebilister viser os, hvordan en sikker robotbil ikke skal køre

Uber-ulykken var et sørgeligt svigt i teknologien – og en paradoksal påmindelse...
Læs mere