Unfuck vores byrum – nye værn mod terror

Terrorsikring på Rådhuspladsen

De nye antiterror-elementer i København er i sig selv en trussel mod byrummet. Det mener antropolog Mark Vacher, der opfordrer arkitekter til at tage udgangspunkt i storbyens kvaliteter, når de sikrer byrum mod angreb med køretøjer.

Farvestrålende stauder og høje træbænke med skråskrift og hjerter. Hvis man som forbipasserende ikke tænker nærmere over det, gætter man måske ikke den blodige baggrund for de nye bænke og gigantiske potteplanter, som er placeret rundt omkring i kanten af Middelalderbyen i København. Det er i hvert fald håbet hos Københavns Kommune, der har arbejdet på at pynte de rå terrorsikringselementer, som i al hast blev sat op i slutningen af sidste år efter anbefaling fra Københavns Politi og PET. Siden attentaterne i Nice, Berlin, London, Barcelona og Stockholm, hvor gerningsmænd kørte lastbiler ind i store folkemængder, er der kommet stort fokus på risikoen i de tætte europæiske bymidter for den nye type terror.

For at bløde bybilledet op igen har kommunen afsat 5,2 millioner kroner til forskønnelse af betonklodserne og til nyt byrumsinventar, der skal beskytte mod terrorangreb med køretøjer.

Men det er en svær udfordring at forskønne noget, der i sin natur er så uskønt. Antropolog og forsker Mark Vacher advarer om, at de nye byrumselementer risikerer at underminere storbyen i deres konnotationer og selve form.

Indtil der er fred i verden

Betongrisene, som man kalder de rå betonklodser, er den mest basale udformning af en barriere til at stoppe køretøjer fra at pløje igennem store menneskemængder. De rå betonklodser var kommunens første hasteløsning og blev placeret i store antal rundt omkring i centrum af København. Mark Vacher, som blandt andet forsker i, hvordan terrortrusler ændrer byer, blev nysgerrig over de nye elementer og stillede sig op og spurgte forbipasserende, hvor længe de mente, at betonklodserne skulle blive stående. Han fik svar som: ”Indtil der er fred i verden.”

»Det tog én nat at stille dem op, og nu kan man så aldrig pille dem ned igen. Derfor skal vi virkeligt tænke os om, når vi stiller noget op i byrummet,« siger han.

Og vi bliver nok ikke fri for mange flere af den type foranstaltninger i vores byrum fremover. Terrorsikring betragtes nu som endnu et krav og et vilkår i ny bebyggelse på linje med for eksempel cykelparkering, regnvandshåndtering og belysning. Derfor ligger der ifølge Mark Vacher en vigtig designopgave med at skabe løsninger, vi kan leve med.

Terror er en storbyting

Kommunens forsøg på at forskønne betonsikringen fik en hård kritik af Politikens arkitekturredaktør Karsten Ifversen, som beskrev løsningen med de runde blomsterkrukker som ”sødladent og provinsielt.”

Mark Vacher er enig:

»Det er mildest talt uraffineret. Problemet er, at man prøver at lave det modsatte af terror og betonsikring. Man tænker: Hvad er antibetonklods? Ja, det skal i hvert fald ikke være kantet, så derfor skal det være rundt. Og beton er sådan noget koldt og goldt noget. Så der skal vokse noget i det, gerne blomster,« siger han og fortsætter:

»Terror er ikke provinsielt; terror er en storbyting. Det er lufthavne og transportsystemer. Og det er i hvert fald ikke sødladent. Det er stål og splittelse og blod.«

Det virker måske oplagt at forsøge at skabe en diametral modsætning, men det er en farlig måde at designe på. Eftersom terror er forbundet med storbyen, bliver designløsninger, der tager udgangspunkt i at camouflere eller skabe en modsætning til terror og terrorsikring, til et afkald på urbanitet. Kommunens forskønnede elementer stikker ud, fordi de ikke tilhører storbyen, forklarer Mark Vacher:

»Som med al anden arkitektur, så er der en kontekst, man bygger ind i. Men potterne er jo helt nye elementer, der beames ind i storbyen, og det er derfor, de virker provinsielle, fordi de ikke er bymæssige. De er, om ikke beamet ind fra månen, så beamet ind fra Nørre Snede.«

Arkitektonisk udfordring

PET har vurderet, at terrortruslen er størst mod den gamle, tæt bebyggede middelalderby, og her har kommunen ikke haft andet valg end at opstille tunge elementer i sprækkerne. Det er en vanskelig opgave, og kommunens tanke om at skabe rekreativ værdi med terrorsikringen er sådan set god nok, ifølge Mark Vacher. Men så længe løsningen er at tilføje ting i det eksisterende byrum, bliver de ved med at være fremmedelementer.

»Elementerne er lige nu ikke en del af gaden, de er placeret og står oven på gaden. Designmæssigt skal de blive til gaden. Det er en ny arkitektonisk udfordring, og det handler om: Hvordan gør vi det her interiør bymæssigt?« siger han.

Flere arkitekter er allerede i gang med at integrere terrorsikringen i selve arkitekturen i stedet for som en eftertanke.

»Vi skal så vidt muligt indarbejde sikringen og for eksempel anvende betonkantløsninger til ophold for at gøre byrummet bedre og rarere at opholde sig i. Det er en balance mellem at skabe tryghed og at løfte byrummet,« siger Rasmus Stougaard, arkitekt og associeret partner i Schønherr.

Arkitektfirmaet Schønherr arbejder i større og større omfang med sikring af bygninger og byrum og har opbygget et løsningskatalog til den nye type terror. Løsningerne kan overordnet inddeles i zigzaggende forløb, der sagtner farten på et køretøj, og multifunktionelle barrierer, der er indarbejdet diskret i byrummet – i form af blandt andet byrumselementer som bænke, trapper, træer, pavilloner og skulpturer. Det kan være med til både at sikre og styrke byen på byens egne præmisser.

Hold fast i storbyen

Synlige afspærringer i vores byrum minder os på håndgribelig vis om nye trusler mod vores samfund og idealer om åbenhed, tilgængelighed, bevægelsesfrihed og møder mellem mennesker. Derfor er det så vigtigt at indarbejde sikringen arkitektonisk på en måde, så vi ikke giver afkald på storbyens særlige egenskaber, form og associationer, forklarer Mark Vacher og tilføjer:

»Det handler om at skabe en by, hvor vi lever ikke med terror men med terrorsikring.«

More from Emilie Koefoed

Posthusene der forsvandt

Det er gået så stille for sig, at man knap har bemærket...
Læs mere