Tintin Podcast

Hør vores nye podcastserie om Tintin. Tintin Podcast går i hver episode i dybden med et Tintin-album. Mads Strandberg og Lauge Hendriksen snakker om albummets tilblivelse og de historiske, politiske og samfundsmæssige perspektiver. Både i den tid som albummet er lavet i, og hvorfor det gældende album stadig er interessant og relevant i dag. Tintin Podcast er groft sagt det 20. århundrede fortalt igennem de fantastiske albums om Tintin.

Episode 1: Tintin i Congo
Listen to “Tintin i Congo” on Spreaker.

Verdens måske mest berømte tegneseriealbum Tintin i Congo er ofte blevet beskyldt for at være en racistisk skildring af afrikanere, og der er ofte en heftig debat, om albummet skal censureres væk og glemmes for altid. Tintin i Congo stammer fra en tid, der gør ondt at se tilbage på. En tid hvor kolonimagterne så sig ophøjet over andre racer, og skulle belære ”de enfoldige sorte”. I episoden forsøger vi selvfølgelig at svare på det altoverskyggende spørgsmål. Er Tintin i Congo et racistisk album?

Episode 2: Tintin i Amerika
Listen to “Tintin i Amerika” on Spreaker.

Tintin i Amerika kan ses som en europæisk borgerlig frygt for den hæmningsløse kapitalisme, der fandt sted i USA og førte til krakket i Wall Street. Og så er albummet en glimrende satirisk skildring af USA’s behandling af indianerne i jagten på penge. It´s all about the money in the USA.

More from Lauge Hendriksen & Mads Strandberg

Tintin podcast #3 Faraos Cigarer

Med Faraos Cigarer begynder Tintin for alvor, og Hergé viser for første...
Læs mere